Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
20. september 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål L 207 nr. 100 af 8. september
2022 stillet efter ønske fra Hans Andersen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre den isolerede virkning på BNP (i mia. kr. og i pct. af BNP)
af de tiltag, der påvirker den strukturelle beskæftigelse? Opgørelsen bedes lavet si-
den folketingsvalget i 2019, og specifikt for initiativer, der følger af finanslovsfor-
slaget.
Svar
Forslaget til finanslov for 2023 vurderes ikke at indeholde ny tiltag, der varigt på-
virker den strukturelle beskæftigelse. Forslaget om en videreførelse af uddannel-
sesløftet med 110 pct. af dagpenge i året 2023 skønnes dog midlertidigt at redu-
cere den strukturelle beskæftigelse med ca. 350 fuldtidspersoner i 2023, ca. 100
fuldtidspersoner i 2024 og ca. 0 fuldtidspersoner i 2025.
Den strukturelle beskæftigelse skønnes samlet set øget med ca. 1.500 fuldtidsper-
soner i 2025 og ca. 1.700 fuldtidspersoner i 2030 af tiltag gennemført siden folke-
tingsvalget i 2019 og frem til og med juni 2022,
jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål
nr. 350 (Alm. del) af 13. juni 2022.
Svaret vurderes fortsat dækkende for aftalte poli-
tiske tiltag.
Selvom virkningen af tiltagene samlet set øger den strukturelle beskæftigelse skøn-
nes tiltagenes beskæftigelsesvirkninger samlet set at svække strukturelt BNP med
ca. 1 mia. kr. 2030 svarende 0,0 pct. af strukturelt BNP. Den negative virkning på
strukturelt BNP afspejler, at der er lønforskelle mellem de personer, der påvirkes
af de forskellige tiltag. De gennemførte tiltag øger imidlertid også strukturelt BNP
via højere produktivitet. Tages der højde for begge virkninger af tiltagene øges
strukturelt BNP samlet set med ca. 2,8 mia. kr. i 2030 svarende til 0,1 pct. af struk-
turelt BNP.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K