Transportministeren
Finansudvalget
Folketinget
23. september 2022
2022-5074
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Finansudvalget har i brev af 8. september 2022 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 207 – Forslag til finanslov for finansåret
2023, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Kim Valentin (V).
Spørgsmål nr. 67:
Vil ministeren som opfølgning på den tekniske gennemgang i Fi-
nansudvalget den 6. september 2022 redegøre for, hvordan inflati-
onen påvirker de forventede udgifter til anlæg og drift, og hvilke
forudsætninger der anvendes ved ministeriets fremskrivninger i fi-
nanslovsforslaget?
Svar:
De forventede udgifter til anlæg og drift påvirkes af inflationen,
idet udgifterne stiger for udførelsen af en given aktivitet. I forbin-
delse med forslag til finansloven for finansåret 2023 opregnes
Transportministeriets bevillinger fra 2022-priser til 2023-priser på
baggrund af pris- og lønforudsætningerne i
Økonomisk Redegø-
relse,
maj 2022
1
. Bevillinger på forslag til finansloven for 2023 op-
gøres i faste 2023-priser.
I forhold til spørgsmålet om hvilke forudsætninger, der anvendes
ved Transportministeriets fremskrivninger i finanslovsforslaget,
lægges det til grund, at der spørges til de opgjorte bevillinger i peri-
oden 2023-2026, herunder fx bevillingsafløb for anlægsprojekter
mv.
Det bemærkes i denne forbindelse, at alle bevillingsprofiler mv. er
opgjort i faste 2023-priser. Det betyder, at udviklingen i bevillin-
gerne og forventede udgifter til fx anlægsprojekter afspejler den
forventede afholdte aktivitet i årene i 2023-priser. Finansloven op-
regnes hvert år til det nye finansårs pris- og lønniveau med afsæt i
Pris- og lønindeksene indeholder både en niveaukorrektion af løn- og
prisindeksene fra 2021 til 2022 og et skøn over udviklingen fra 2022
til 2023.
1