Finansudvalget 2021-22
L 207
Offentligt
2628982_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
27. september 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 18 (L 207 - § 7.
Finansministeriet) af 6. september 2022 stillet efter ønske fra
Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Finansministeren nævnte i præsentationen af finanslovsforslaget, at der med poli-
tiske valg trækkes aktivitet ud svarende til 1 pct. af BNP. Kan ministeren oplyse,
hvordan det fremgår, at der strammes op svarende til mere end 25 mia. kr.?
Svar
I 2023 skønnes en finanspolitisk stramning på 0,9 pct. af BNP, målt ved de ét-
årige finanseffekter,
jf. tabel 8.11 (linje 7)
i
Økonomisk Redegørelse,
august 2022. Det
svarer til, at kapacitetspresset i økonomien reduceres med i størrelsesordenen 25
mia. kr. som følge af den planlagte finans- og strukturpolitik i 2023.
Stramningen kan blandt andet tilskrives diskretionære tiltag på finanslovsforslaget
for 2023, herunder en stramning af de offentlige investeringer. Hertil kommer et
betydeligt fald i midlertidige udgifter til kompensationsordninger og andre corona-
relaterede udgifter, hvilket isoleret set dæmper aktiviteten. Opgjort eksklusive
virkningen af midlertidige kompensationsordninger skønnes en stramning på 0,3
pct. af BNP,
jf. tabel 8.11 (linje 5).
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K