Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
3. juni 2022
J.nr. 22/10320
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. juni 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (L
203
–
bilag 1), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Niels
Flemming Hansen (KF).
Spørgsmål nr. 1:
Der gives i lovforslagets § 28a, stk. 7, bemyndigelse til ministeren til at fastsætte
nærmere regler for ordningen, herunder hvilke virksomheder, der er omfattet af
ordningen og på hvilke betingelser.
Hvilke overvejelser og retningslinjer har ministeren tænkt sig at lægge til grund
for fastsættelse af regler herom?
•
Hvilke pejlemærker påtænker ministeren at opstille, når han skal vurdere hvilke
virksomheder der kan være omfattet af ordningen?
•
Kan ministeren afvise, at bestemmelsen i stk. 7 kan bringes i anvendelse over
for virksomheder, der har valgt at følge en overenskomst, der ikke er den mest
udbredte på arbejdsmarkedet fx en overenskomst, der ikke er indgået af de mest
repræsentative parter på det aktuelle område?
•
Vil spørgsmålet om, hvilken overenskomst der følges på virksomheden være til-
strækkeligt til, at ministeren afskærer en virksomhed fra ordningen?”
•
Svar:
Jeg er glad for, at vi har indgået en så bred aftale, der bidrager til at skaffe flere
hænder til at varetage opgaverne i velfærdssektoren med fordrevne fra Ukraine.
Ordningen er bred og vil omfatte alle arbejdspladser inden for dagtilbuds-, skole-,
social-, sundheds- og ældreområdet. Alle offentlige og private arbejdspladser inden
for de sektorer vil blive omfattet, såfremt arbejdspladsen enten selv varetager opga-
ver med fordrevne fra Ukraine eller indgår i et samarbejde med en arbejdsplads,
som varetager sådanne opgaver.
Bemyndigelsesbestemmelsen i § 28, stk. 7 vil ikke blive brugt til at fastsætte regler
om at udelukke arbejdspladser ud fra hvilken overenskomst, der måtte være gæl-
dende på arbejdspladsen. Arbejdspladsens overenskomst vil ikke få betydning for
afgrænsningen af hvilke arbejdspladser, der er omfattet.