Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
15. november 2021
2021-693
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 8. november 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål vedrørende L 20 - Forslag til lov om ændring af
lov om luftfart (Præcisering af rammerne for indskrænkninger i ad-
gangen til luftfart og for tildeling af tilladelse til at udføre ruteflyv-
ning, hjemmel til krav om sikkerhedsgodkendelser m.v.), som jeg
hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 4:
Vil ministeren sørge for, at der i Luftfartsloven vedr. klageadgang
(§ 152) tilføjes, at afgørelser truffet i henhold til Trafikstyrelsens
bekendtgørelser kan påklages til transportministeren?
Svar:
Som der henvises til i spørgsmålet regulerer luftfartslovens § 152 a
adgangen til at fastsætte regler om adgangen til at klage over afgø-
relser, der træffes af offentlige myndigheder efter luftfartslovgiv-
ningen, herunder om at afgørelser ikke skal kunne påklages.
Der er således allerede en lovbestemt mulighed for at regulere kla-
geadgangen for bl.a. Trafikstyrelsens afgørelser.
Denne klageadgang er i medfør af § 28, jf. § 6, i bekendtgørelse nr.
2243 af 29. december 2020 om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens
opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Tra-
fik-, Bygge- og Boligstyrelsens forskrifter som udgangspunkt afskå-
ret.
I de fleste afgørelser, der træffes efter luftfartsloven, er klageadgan-
gen således som udgangspunkt afskåret. Som jeg også oplyste un-
der 1. behandlingen af lovforslaget, skyldes dette blandt andet
kompleksiteten i sagerne, som bedst behandles i den myndighed
med størst faglig ekspertise. Myndigheden med størst faglig ek-
spertise er i dette tilfælde Trafikstyrelsen.