Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
30. maj 2022
Besvarelse af spørgsmål 12 ad L 199 stillet af udvalget den 20. maj
2022 efter ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvad der menes med ”under oplæring” i kra-
vet til personer under oplæring jf. § 1, nr. 30, i lovforslaget og hvorvidt
afgrænsningen er sket i samarbejde med arbejdsmarkedets parter? Udkast
til bekendtgørelsen i høringen sætter blot afgrænsning på gældende tjene-
steydelser, men ikke hvad ”oplæring” indebærer og hvilke uddannelser,
der er omfattet.
Svar:
Lovforslagets § 1, nr. 30, indebærer, at ordregivere ved gennemførelsen
af relevante offentlige kontrakter skal indføre krav i kontrakten om an-
vendelse af personer under oplæring. Med personer under oplæring me-
nes personer under uddannelse inden for uddannelser, der er godkendt af
myndigheder eller arbejdsmarkedets parter, og hvor praktik-, elev- eller
lærlingeforhold indgår som del af uddannelsen, eller personer under an-
den oplæring.
Anden oplæring kan eksempelvis være oplæring under kontraktpartens
opsyn med henblik på, at personen opnår den nødvendige faglighed til ef-
ter endt oplæring at kunne varetage de pågældende opgaver selvstændigt.
Det er ikke et krav, at personen færdiggør sin oplæring i løbet af den på-
gældende offentlige kontrakt.
Afgrænsningen af oplæringskravet er foretaget ud fra en vurdering af
hensigtsmæssighed og er fastsat, så kravet lever op til EU-retten, herun-
der principperne om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet.
Kravet er derfor udformet således, at alle virksomheder
–
uanset hvilket
EU-medlemsland de er etableret i
–
har lige mulighed for at leve op til
kravet. Arbejdsmarkedets parter er blevet inddraget i forbindelse med den
offentlige høring af både bekendtgørelsen samt det bagvedliggende lov-
forslag.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk