L 195 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm., om det er rimeligt, at man, hvis man har været sigtet i f.eks. en mordsag, hvor det efterfølgende viser sig, at man ikke har noget med sagen at gøre, fortsat skal registreres i politiets registre i relativt mange år, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 195
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

20. maj 2022

Politikontoret

Line Herbæk Larsen

2022-0037-0155

2443984

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fin-

geraftryksregister (L 195)

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg

vedrørende forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Cen-

trale Fingeraftryksregister (L 195), som Folketingets Retsudvalg har stillet

til justitsministeren den 16. maj 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Mattias Tesfaye

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

L 195 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm., om det er rimeligt, at man, hvis man har været sigtet i f.eks. en mordsag, hvor det efterfølgende viser sig, at man ikke har noget med sagen at gøre, fortsat skal registreres i politiets registre i relativt mange år, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregi-

ster (L 195)

”Vil

ministeren redegøre for, om det er rimeligt, at hvis man har

været sigtet i f.eks. en mordsag, hvor det efterfølgende viser sig,

at man ikke har noget med sagen at gøre, fortsat skal registreres

i politiets registre i relativt mange år? Og vil ministeren be-

skrive, hvilke muligheder den enkelte har for at blive en sådan

registrering kvit?”

Svar:

Det kan indledningsvis oplyses, at adgangen til at opbevare oplysninger

om sigtede, men ikke dømte, blev indført ved lov nr. 434 af 31. maj 2000

om oprettelse af et centralt dna-profilregister (dna-profilregisterloven).

Det fremgår af bemærkningerne til loven, at Justitsministeriet bl.a. fandt, at

der bør kunne ske registrering af personer, som er eller har været sigtet for

en eller flere specifikke forbrydelsestyper. Det var således Justitsministeri-

ets opfattelse, at optagelse af sigtede, men ikke dømte, personer i registeret

vil forbedre politiets muligheder for at opklare en række alvorlige forbry-

delser og dermed være af væsentlig betydning for varetagelsen af registerets

formål. Endelig vil registeret kunne sikre, at sådanne personer straks renses

for mistanke, hvis deres dna-profil ikke matcher med det aktuelt forelig-

gende biologiske spor, jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 3052.

Med lovforslaget lægges der op til at indføre differentierede frister på hen-

holdsvis 10, 15 og 20 år for sletning af dna-profiler og personaftryk fra per-

soner, der er eller har været sigtet, men ikke dømt for en overtrædelse.

Det vil indebære, at visse dna-profiler og personaftryk, der er eller vil blive

optaget i forbindelse med sigtelser for grovere kriminalitet, vil skulle opbe-

vares i længere tid end efter de gældende regler.

Baggrunden herfor er et ønske om at styrke politiets muligheder i arbejdet

med at efterforske og opklare kriminalitet, idet det er regeringens ambition,

at politiet skal have de bedst mulige redskaber til brug for dette arbejde, jf.

pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Dna-profilregisteret

og personaftryksregisteret er i den sammenhæng meget effektive redskaber

for politiet i forhold til efterforskning og opklaring af kriminalitet.

Side 2/4

Registrene har således gjort det muligt for politiet hurtigt at identificere ger-

ningspersoner til en række forbrydelser. Samtidig har registrene gjort det

lettere for politiet hurtigt at udelukke uskyldige fra mistanke og dermed

undgå at udsætte disse for sædvanlige efterforskningsskridt som f.eks. afhø-

ring om deres færden.

Som det også fremgår af pkt. 2.5.2.1 i de almindelige bemærkninger til lov-

forslaget, kan dna-profiler og personaftryk have stor efterforskningsmæssig

værdi og er vigtige efterforskningsredskaber for politiet. I den forbindelse

spiller antallet af registrerede personer en ikke uvæsentlig rolle. Kriminali-

tetsrisikoen for den persongruppe, der tidligere er sigtet for strafbare for-

hold, men som ikke efterfølgende inden for den nærmeste årrække er dømt

eller sigtet for kriminalitet, må generelt antages at aftage i styrke jo længere

tid, der går, hvor den pågældende ikke er blevet sigtet for et strafbart for-

hold.

Det er desuagtet Rigspolitiets vurdering, at det set ud fra efterforsknings-

mæssige hensyn vil kunne styrke politiets arbejde med at efterforske og op-

klare grov kriminalitet, hvis politiet gives mulighed for at opbevare dna-

profiler og personaftryk fra sigtede, men ikke dømte, personer i en længere

periode end 10 år.

Med den foreslåede ordning tilsigtes der på baggrund af ovenstående en ri-

melig balance mellem hensynet til at sikre politiet bedst mulige forudsæt-

ninger for at efterforske og opklare kriminalitet og hensynet til personers ret

til privatliv.

For så vidt angår den registreredes mulighed for sletning forud for udløbet

af en slettefrist bemærkes det, at der med lovforslagets § 6, stk. 6, lægges op

til, at oplysninger skal slettes på begæring, hvis hensynet til oplysningernes

politimæssige betydning undtagelsesvis findes at burde vige for hensynet til

den registrerede person.

Det fremgår af pkt. 2.5.2.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget,

at der ved vurderingen af, om der undtagelsesvis skal ske sletning forud for

udløbet af den lovbestemte opbevaringsperiode, skal inddrages en række

hensyn, herunder den lovbestemte opbevaringsperiode, den registreredes al-

der ved optagelsen, arten og grovheden af det strafbare forhold, der danner

grundlag for optagelsen og eventuel øvrig kriminalitet begået af den

Side 3/4

registrerede mv. Opregningen er ikke udtømmende, og der kan således læg-

ges vægt på andre hensyn.

Der kan således efter den foreslåede bestemmelse, før udløbet af de fastsatte

slettefrister, efter en samlet, konkret vurdering på baggrund af bl.a. de

nævnte hensyn kunne ske sletning på begæring af den registrerede, hvis fort-

sat opbevaring af den pågældendes oplysninger inden for den fastsatte op-

bevaringsperiode undtagelsesvis vurderes ikke at være proportional.

Bestemmelsen forudsættes

–

i overensstemmelse med gældende ret

–

desu-

den anvendt, hvor en anden person, uden at denne har været sigtet som med-

gerningsperson, senere dømmes for det forhold, som har dannet grundlag

for registreringen.

Side 4/4