Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-11597
JTEU
4. maj 2022
EUU L 193 og L 194
–
svar på spørgsmål 14 fra Peder Hvelplund
(EL) stillet den 3. maj 2022 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Henset til, at Danmarks politiske forståelse på tværs af skiftende regeringer
tilkender sig selv retten til at benytte militære magtmidler uden autorisation
fra FN’s Sikkerhedsråd senest ved invasionen af Irak i 2003 og efter FN-
topmødet om ’responsibility to protect’ (R2P) i 2005 samt ved udsigten til
en militær intervention i Libyen (jf.” Espersen: Vi skal undgå folkedrab”,
Berlingske den 16. marts 2011 ) mv., kan ministeren da garantere, at
militære missioner i EU-regi til enhver tid
–
bortset fra forsvar mod
væbnet angreb på riget eller danske styrker
–
vil overholde FN-pagtens
artikel 2(4) om forbuddet mod magtanvendelse?
Svar
Det indgår i Unionens mål, at Unionen bidrager til blandt andet nøje
overholdelse og udvikling af folkeretten, herunder overholdelse af
principperne i De Forenede Nationers pagt, jf. traktaten om Den
Europæiske Unions artikel 3, stk. 5.
Inden for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik er respekten for
principperne i De Forenede Nationers pagt ligeledes klart fremhævet. Det
fremgår således af traktaten om Den Europæiske Unions artikel 42, stk. 1,
at Unionen kan anvende civile og militære midler i forbindelse med
opgaver uden for Unionens område med henblik på fredsbevarelse,
konfliktforebyggelse og styrkelse af den internationale sikkerhed ”i
overensstemmelse med principperne i De Forenede Nationers pagt”.