Sundhedsudvalget 2021-22
L 192
Offentligt
2575760_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 16-05-2022
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPFFL
Sagsnr.: 2206782
Dok. nr.: 2256320
Folketingets Sundhedsudvalg har den 6. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 5
om L 192 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Vederlagsfri tandpleje for 18-
21-årige) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Liselott Blixt (UFG).
Spørgsmål nr. 5:
”Vil
ministeren overveje at indføre en incitamentsstruktur, hvor unge der passer de-
res tænder og går regelmæssigt til tandlæge eller tandplejer kan få billigere behand-
ling, når de ikke længere er omfattet af den foreslåede ordning?”
Svar:
Man kan som borger få tilskud til en række ydelser efter sundhedsloven, herunder til-
skud til behandling i voksentandplejen. Det gælder generelt, at tilskud efter sund-
hedsloven udløses af en række objektive kriterier, og ikke på baggrund af en bestemt
adfærd. Det betyder fx, at det ikke er regelmæssige tandlægebesøg eller indtaget af
sukker, der er afgørende for tilskuddet til en bestemt behandling. Det er regeringens
vurdering, at det er hensigtsmæssigt at fastholde dette overordnede princip i forhold
til tandpleje.
Det fremsatte lovforslag har til formål at udmønte dele af
’Aftale
om finansloven for
2022’ indgået mellem regeringen, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Radikale Ven-
stre, Alternativet og Kristendemokraterne om vederlagsfri tandpleje for 18-21 årige.
Det forventes, at de unge i større omfang end hidtil vil gå regelmæssigt til tandlæge i
perioden efter det fyldte 18. år, og at der vil være en positiv effekt af, at en relativt
større andel af de unge er selvforsørgende, når de overgår til voksentandplejen.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Frederikke Fleischer