Sundhedsudvalget 2021-22
L 192
Offentligt
2582431_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 25-05-2022
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPFFL
Sagsnr.: 2206782
Dok. nr.: 2272920
Folketingets Sundhedsudvalg har den 17. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 22
om L 192 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Vederlagsfri tandpleje for 18-
21-årige) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 22:
”Vil
ministeren i forlængelse af svar på L 192
spørgsmål 8 yde teknisk bistand til et
ændringsforslag, der indebærer, at unge mellem 18 og 21 år frit kan vælge en privat
praktiserende tandlæge eller tandplejer, men hvor den kommunale tandpleje ikke
indgår i tilbuddet?”
Svar:
L 192 har til formål at udmønte dele af Aftale om finansloven for 2022, der blev ind-
gået den 6. december 2021 af regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti,
Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne om gratis tand-
pleje for 18-21 årige.
Det fremgår af aftalen, at den kommunale børne- og ungdomstandpleje udvides til at
omfatte unge i alderen 18-21 år. Med lovforslaget forslås sundhedsloven derfor æn-
dret, således at kommunalbestyrelsen fremover skal tilbyde vederlagsfri tandpleje til
alle børn og unge under 22 år, der er født efter den 31. december 2003 og har bopæl
i kommunen.
Det fremgår videre af aftalen, at den nuværende fritvalgsordning for 16-17-årige udvi-
des til at dække 16-21-årige. Med lovforslaget vil 16-21-årige, der ønsker et andet tand-
plejetilbud end det, kommunalbestyrelsen stiller til rådighed, vederlagsfrit kunne
vælge at modtage børne- og ungdomstandpleje hos en privatpraktiserende tandlæge
efter eget valg eller på en anden kommunes tandklinik. Regeringen har efterfølgende
fremsat et ændringsforslag til lovforslaget, som også gør det muligt for 16-21-årige ve-
derlagsfrit at vælge en privatpraktiserende tandplejer.
Som følge af aftalen foreslås det videre med lovforslaget, at sundhedsministeren be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler om kommunal visitation til tandregulering og
andre særligt kostbare behandlingsydelser. De nærmere regler vil blive fastsat i ’Be-
kendtgørelse om tandpleje’ (tandplejebekendtgørelsen), så kommunerne kan beslutte
at indføre kommunal visitation til tandregulering og andre kostbare behandlingsydel-
ser, der ydes til børn og unge i privat praksis efter fritvalgsordningen.
Et ændringsforslag, hvor den kommunale tandpleje ikke indgår, vil reelt set resultere i
et helt nyt lovforslag med det sigte at indføre en helt ny tandplejeordning, som sikrer
vederlagsfri tandpleje for en bestemt gruppe via praksistandplejen. Der vil således
være tale om et omfattende juridisk arbejde, ligesom de forudsatte økonomiskøn
L 192 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at unge mellem 18 og 21 år frit kan vælge en privatpraktiserende tandlæge eller tandplejer, men hvor den kommunale tandpleje ikke indgår i tilbuddet, til sundhedsministeren
ikke vil kunne lægges til grund. Dette vurderes ikke at være muligt inden for ram-
merne af lovforslagets tidsplan, ligesom det er min klare vurdering, at ændringsfor-
slaget ikke vil være foreneligt med den politiske aftale, der ligger til grund for lov-
forslaget.
På den baggrund vurderes det således ikke at være muligt at yde teknisk bistand til
dette ændringsforslag.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Frederikke Fleischer
Side 2