Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 16-05-2022
Enhed: MINSEKR
Sagsbeh.: DEPFFL
Sagsnr.: 2206782
Dok. nr.: 2260584
Folketingets Sundhedsudvalg har den 12. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 18
om L 192 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Vederlagsfri tandpleje for 18-
21-årige) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 18:
”Vil
ministeren oplyse, hvordan lovforslaget tager højde for aldersgruppens ændrede
behandlingsbehov, herunder fsva. særligt omkostningstunge behandlinger, som ikke
er omfattet af den nugældende overenskomst indgået mellem KL og Tandlægefor-
eningen?”
Svar:
Sundhedsministeriet har skønnet over udgifterne forbundet med ordningen på bag-
grund af de tilgængelige oplysninger, der findes. Der henvises i øvrigt til, at økono-
mien bag ordningen aktuelt forhandles mellem KL og staten.
For så vidt angår særligt omkostningstunge behandlinger gives der med lovforslaget
mulighed for at fastsætte nærmere regler om kommunal visitation til tandregulering
og andre særligt kostbare ydelser udført i privat regi via fritvalgsordningen. De nær-
mere regler vil blive fastsat i
’Bekendtgørelse om tandpleje’.
Det forventes, at tandplejebekendtgørelsen vil blive ændret, så kommunerne vil
kunne beslutte, at tandregulering og andre særligt kostbare behandlingsydelser, der
ydes til børn og unge, som har valgt at modtage børne- og ungdomstandpleje i privat
praksis efter eget valg, først må iværksættes, når kommunen på baggrund af en sund-
hedsfaglig vurdering har visiteret den unge til behandlingsydelsen og/eller når det af-
givne behandlingstilbud og iværksættelsen heraf er godkendt af kommunen.
Formålet med den kommunale visitation er at sikre børn og unge et ensartet og der-
med mere lige behandlingstilbud som grundlag for en hensigtsmæssig faglig og res-
sourcemæssig styring af området.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Frederikke Fleischer