L 191 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm., om 80 mio. kr. er tilstrækkeligt til at finansiere de beskrevne opgaver for sundhedsklyngerne, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
L 191
Offentligt

Regeringen

Danske Regioner

Aftale om sammenhæng og

nærhed (sundhedsklynger)

Nyt kapitel

11. juni 2021

Sundhedsvæsenet står over for en betydelig udfordring som følge af den demografiske udvik-

ling, der betyder flere ældre og flere patienter med kroniske lidelser. Det kræver styrket sam-

arbejde og sammenhæng og en fortsat, gradvis omstilling, så flere borgere kan få behand-

lings-, rehabiliterings-, forebyggelses- og plejetilbud i nærmiljøet i stedet for at skulle på et af

de specialiserede sygehuse, når det ikke er nødvendigt.

Mere behandling og opfølgning skal fremadrettet løses i praksissektoren, i kommunerne og i

hjemmet, herunder gennem udgående og virtuel understøttet sygehusbehandling. Det skal

sikre bedre sammenhæng og nærhed for patienten og samtidig aflaste sygehusene.

Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om, at en del af løsningen er forenkling og

styrkelse af den nuværende politiske struktur i hver region og etablering af nye forpligtende

og formaliserede ‘Sundhedsklynger’ omkring hvert af de 21 akuthospitaler.

Boks 1

Etablering af forpligtende sundhedsklynger



Der etableres forpligtende og formaliserede ‘Sundhedsklynger’ omkring hvert af de 21 akuthospitaler, med

repræsentanter fra sygehuse/region, kommunerne og almen praksis i akutsygehusets optageområde.

Sundhedsklyngerne omfatter også psykiatrien.

De nye sundhedsklynger skal tage fælles ansvar for den fælles population i optageområdet (populations-

ansvar) med fokus på at løse udfordringer, herunder styrke sammenhæng og bedre behandlings- og reha-

biliteringsforløb for de borgere der har forløb på tværs af regioner, kommuner og almen praksis, og samti-

dig være en drivende kraft for styrket forebyggelse, kvalitet og omstilling til det nære sundhedsvæsen.

Myndighedsansvaret er fortsat placeret i regioner og kommuner.



I overgangsperioden frem til etableringen fastlægges det, hvilke kommuner der deltager i de enkelte sund-

hedsklynger, og regioner og kommuner forbereder tilpasningen af eksisterende klynger.

Regeringen vil fremlægge den fornødne lovgivning for Folketingets partier med afsæt i afta-

len med KL og Danske Regioner til drøftelse og forhandling som led i en samlet sundhedsaf-

tale, der skal sikre en bæredygtig udvikling af sundhedsvæsenet i lyset af en udvikling med

flere ældre og kronisk syge med fokus på styrket sammenhæng, nærhed og lighed. Sund-

hedsklyngerne og strukturen for samarbejde mellem regioner og kommuner forventes at

kunne etableres pr. 1. juli 2022 med forbehold for Folketingets tilslutning. Parterne noterer sig

L 191 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm., om 80 mio. kr. er tilstrækkeligt til at finansiere de beskrevne opgaver for sundhedsklyngerne, til sundhedsministeren

således, at der vil kunne ske justeringer og ændringer, så modellen passer til indholdet i den

samlede sundhedsaftale, som forhandles med Folketingets partier.

Politisk og fagligt samarbejde

I de formaliserede sundhedsklynger skal der både være en politisk dialog og et tæt fagligt og

strategisk samarbejde. Der er i den forbindelse enighed om en samlet forenkling af den politi-

ske, tværsektorielle samarbejdsstruktur.

Den nuværende struktur med sundhedskoordinationsudvalg og praksisplanudvalg erstattes

af ét sundhedssamarbejdsudvalg, med deltagelse af tre repræsentanter for regionsrådet, her-

iblandt regionsrådsformanden og en kommunal repræsentant fra hver sundhedsklynge (borg-

mestre/fagborgmestre).

Sundhedssamarbejdsudvalget skal udarbejde en sundhedsaftale og fastlægge fælles ram-

mer og retning for udviklingen af samarbejdet på tværs af regionens sundhedsklynger, herun-

der drøfte rammerne for sundhedsklyngernes udmøntning af nationale handlingsplaner.

Sundhedssamarbejdsudvalget skal understøtte ensartethed og sammenhæng på tværs af

sundhedsklyngerne, så den nye struktur bidrager til at sikre mere geografisk og social lighed i

sundhed. Sundhedssamarbejdsudvalget vil inddrage almen praksis i arbejdet, ligesom den

enkelte region i samarbejde med kommunerne vil sikre inddragelse af de praktiserende læger

i den konkrete praksisplanlægning.

Det politiske niveau for hver sundhedsklynge består af to til tre regionsrådsmedlemmer, her-

under fx regionsrådsformanden og borgmestrene/fagborgmestrene fra de deltagende kom-

muner og skal sætte retning for sundhedsklyngen, implementere (og komme med input til)

sundhedsaftale og nationale tiltag og drøfte anvendelsen af prioriterede midler. Det politiske

niveau mødes to gange årligt og efter behov.

Det faglige/strategiske niveau for hver sundhedsklynge består af tre repræsentanter fra regio-

nen, herunder en for psykiatrien, en repræsentant for hver af de deltagende kommuner samt

repræsentanter for almen praksis. Almen praksis’ rolle drøftes med de praktiserende læger.

Deltagere skal have driftsmæssig indsigt og beslutningskompetence.

Det faglige/strategiske niveau skal som hovedopgave tage hånd om de fælles patienter og

borgere med fokus på at sikre konkrete løsninger for bedre sammenhæng, kvalitet og øget

nærhed og samtidig være en drivende kraft for styrket kvalitet og omstilling til det nære sund-

hedsvæsen. Det omfatter bl.a.:

–

Opfølgning på fastlagte mål og implementering af lokalt og nationalt aftalte initiativer

fx kvalitetstiltag, nationale handlingsplaner og øvrige relevante initiativer.

Drøfte og aftale lokale modeller for bedre patientforløb, med fokus på styrket kvalitet

og øget nærhed (omstilling), fx for udvalgte patientgrupper.

L 191 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm., om 80 mio. kr. er tilstrækkeligt til at finansiere de beskrevne opgaver for sundhedsklyngerne, til sundhedsministeren

Aftale om sammenhæng og nærhed (sundhedsklynger)

–

Håndtere praktiske udfordringer og muligheder i sundhedsklyngen, herunder igang-

sætte relevante samarbejdsprojekter, fx samarbejde om akutpladser, forløb for ud-

satte psykiatriske patienter, bedre forløb for borgere med kronisk sygdom og fælles

forebyggelsesindsatser.

Implementering af nationalt eller lokalt prioriterede midler til styrket sammenhæng,

nærhed og omstilling, herunder fx midler øremærket som led i de årlige økonomiafta-

ler.

Følge og drøfte centrale nøgletal og data for populationen inden for sundhedsklyn-

gen, så data kommer til at understøtte et tæt samarbejde.

–

Hver sundhedsklynge skal inddrage repræsentanter for patienter og pårørende, da patienter-

nes perspektiv og erfaringer er et centralt element i udviklingen af mere sammenhængende

patientforløb på tværs af sektorer.

Konkrete indsatser vil variere på tværs af sundhedsklyngerne, afspejlende forskellige udfor-

dringer. For at sikre fælles retning og fremdrift etableres en fælles ramme med forretningsor-

den, og det nye sundhedssamarbejdsudvalg vil have en opgave i at fastlægge fælles rammer

og retning for udviklingen af samarbejdet på tværs af regionens sundhedsklynger.

Parterne er derudover enige om, at sundhedsklyngernes arbejde kan understøttes med fæl-

les midler, der kan finansiere de tværsektorielle indsatser i samarbejdet. Der er i den forbin-

delse enighed om at prioritere 80 mio. kr. som fælles midler i 2022 til opstart af sundheds-

klyngernes arbejde, der afsættes med en 50/50 fordeling mellem regioner og kommuner. En

model for udmøntning af midlerne drøftes nærmere.

Parterne er samtidig enige om, at der skal udvikles relevante (herunder forløbsbaserede)

data for populationen, der sammen med de Nationale Mål for Sundhedsvæsnet kan under-

støtte et datadrevet fokus. Og at arbejdet med dokumentation efter ens standarder og udbyg-

ning af den tværsektorielle datadeling skal fortsættes. Det omfatter også styrket indsigt i re-

sultater og data for almen praksis og en fælles forpligtelse på at fjerne barrierer for sammen-

hængende indsatser, herunder barrierer for deling af data om de fælles patienter.