L 184 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 5/5-22 fra Henrik Thorstholm, Ret & Råd, om etablering af en offerfond ved digitale krænkelser, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22
L 184 , L 184 A , L 184 B
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

16. maj 2022

Kontor:

Formueretskontoret

Sagsbeh: Emma Saugmandsgaard

Øe

Sagsnr.: 2022-0037-0151

Dok.:

2431290

Besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om ændring af

lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for for-

brydelser (Tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvi-

delse af området for ydelse af krænkelsesgodtgørelse samt forenkling

af renteberegningen i offererstatningssager) (L 184) fra Folketingets

Retsudvalg.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om

ændring af lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre

for forbrydelser (Tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og ud-

videlse af området for ydelse af krænkelsesgodtgørelse samt forenkling af

renteberegningen i offererstatningssager) (L 184), som Folketingets Retsud-

valg har stillet til justitsministeren den 6. maj 2022.

Mattias Tesfaye

Louise Black Mogensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

L 184 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 5/5-22 fra Henrik Thorstholm, Ret & Råd, om etablering af en offerfond ved digitale krænkelser, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om ændring af lov erstat-

ningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser

(Tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af om-

rådet for ydelse af krænkelsesgodtgørelse samt forenkling af rentebe-

regningen i offererstatningssager) (L 184) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren kommentere henvendelsen af 5. maj 2022 fra

Henrik Thorstholm, Ret og Råd om etablering af en offerfond

ved digitale krænkelser, jf. L 184 - bilag 2?”

Svar:

Jeg vil gerne kvittere for henvendelsen. Jeg forstår henvendelsen således,

at det foreslås, at idømte tortgodtgørelser, i stedet for at skulle udbetales til

offeret, skal kanaliseres over i en offerfond, for derved dels at behandle hver

enkelt krænker lige, dels at sikre den krænkede en godtgørelse, der svarer til

det generelle godtgørelsesniveau.

Den problematik, der blev rejst med Umbrella-sagskomplekset, er kompleks

og svær, hvilket også stod tydeligt frem ved 1. behandlingen af lovforslaget.

Digitale seksuelle krænkelser er særegne på den måde, at offeret kan risikere

at blive udsat for en krænkelse, som fortsætter og kan fortsætte meget længe.

Som offer vil man aldrig kunne vide, hvornår og i hvilken sammenhæng

materialet dukker op igen, og jeg mener derfor ikke, at skadevirkningen nød-

vendigvis bliver mindre med tiden. Det er særdeles belastende for offeret,

og vi skylder derfor ofrene at sikre en retfærdig løsning, hvor de oplever en

anerkendelse og forståelse fra retssystemet.

Som det også blev fremhævet under 1. behandlingen er det vanskeligt at

anvise en entydig, god løsning på problemstillingen, men jeg mener, at vi

med den foreslåede model er nået frem til den bedst mulige løsning. Med

denne model anerkender vi, at der er tale om uafhængige krænkelser, og på

den måde varetager vi både hensynet til offerets retsfølelse, ligesom vi lige-

stiller fysiske og digitale seksuelle krænkelser i tortmæssig henseende.

Jeg vil dog gerne knytte nogle ord på forslaget om, at gerningspersonen

bliver forpligtet til at indbetale den idømte tortgodtgørelse til en offerfond,

når offeret har fået udbetalt så stort et beløb, at et fastlagt loft er nået.

Side 2/3

Jeg vil gerne anerkende, at det ikke er nemt at skabe proportionalitet i tort-

godtgørelsesniveauerne ved seksuelle krænkelser. En model med en offer-

fond har den fordel, at det muligvis vil kunne bidrage til at sikre proportio-

nalitet, ligesom man samtidig vil kunne sikre, at gerningspersonerne be-

handles ens, uanset hvornår deres straffesag kommer for retten.

Omvendt er der dog en række, væsentlige ulemper ved modellen.

For det

første

vil modellen rejse det meget svære spørgsmål, om hvornår et offer må

anses for at være kompenseret for den samlede tort, og hvordan det skal

fastlægges. Modellen tager desuden ikke højde for, at der er tale om kræn-

kelser, som kan fortsætte meget længe, og derfor være meget belastende for

offeret.

For det andet

er der en række praktiske og administrative udfordringer ved

denne model, idet retterne i praksis ikke vil have mulighed for at vide, hvor

meget der allerede er blevet udbetalt til offeret. Et erstatningskrav vil således

kunne forfølges både i forbindelse med en straffesag, en civilsag og ved an-

søgning hos Erstatningsnævnet, f.eks. hvis gerningspersonen er under 15 år,

og der derfor ikke føres en straffesag. Modellen vil derfor forudsætte, at der

indføres en pligt for den forurettede til at oplyse om den samlede tilkendte

godtgørelse.

For det tredje

må det forventes, at offerets incitament til at forfølge yderli-

gere krav i et vist omfang vil mindskes, når den idømte tortgodtgørelse ikke

længere skal udbetales til offeret men derimod til en offerfond. Det gælder

f.eks. i de tilfælde, hvor der ikke føres en straffesag. Der vil derfor være en

risiko for, at gerningspersonen alligevel slipper for at betale.

På den baggrund er det altså fortsat min overbevisning, at en model med en

offerfond ikke er den rigtige løsning på denne problemstilling.

Side 3/3