Retsudvalget 2021-22
L 181
Offentligt
2582894_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
25. maj 2022
Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Louise Møbius Heidt-
mann
Sagsnr.: 2022-4000-0202
Dok.:
2453011
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af konkursloven (Indførelse af regler om fo-
rebyggende rekonstruktion, revision af reglerne om rekonstruktion og
gældssanering, herunder implementering af rekonstruktions- og insol-
vensdirektivet) (L 181)
Hermed fremsendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov
om ændring af konkursloven (Indførelse af regler om forebyggende rekon-
struktion, revision af reglerne om rekonstruktion og gældssanering, herun-
der implementering af rekonstruktions- og insolvensdirektivet) (L 181), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. maj 2022.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Mattias Tesfaye
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
L 181 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om et ændringsforslag, så bestemmelsen om, at skyldneren kan kræve sit indestående udbetalt inden for 3 måneder, udgår af lovforslaget, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af konkursloven (Indførelse af regler om forebyggende re-
konstruktion, revision af reglerne om rekonstruktion og gældssanering,
herunder implementering af rekonstruktions- og insolvensdirektivet)
(L 181):
”Vil
ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af et æn-
dringsforslag, der indebærer, at den foreslåede bestemmelse om
at skyldneren kan kræve sit indestående i et andelsselskab eller
en andelsforening udbetalt indenfor 3 måneder, udgår af lov-
forslaget, således at Justitsministeriet
i konkret dialog med er-
hvervslivet
har bedre tid til at finde en ny løsningsmodel der
både håndterer problemet med de konkursramte andelshavere
og tager hensyn til højrisikoen for kapitaldræn i andelsselska-
berne og lighedsprincippet, således at konkursramte andelsha-
vere ikke opnår bedre udtrædelsesvilkår end ikke-konkursramte
andelshavere?”
Svar:
1.
Justitsministeriet kan indledningsvis oplyse, at det i dag er sådan, at en
landmand, der har indstillet driften og er udtrådt af et andelsselskab i for-
bindelse med en konkurs eller rekonstruktion, i en årrække efter konkursens
eller rekonstruktionens afslutning vil blive mødt med et årligt skattekrav
som følge af, at en
ofte pantsat
andelshaverkonto ikke kan udbetales på
én gang, men udbetales løbende. I dag vil en landmands andelshaverkonto
således, afhængig af vedtægterne i det relevante andelsselskab, som ud-
gangspunkt blive udbetalt over en periode på mellem tre og ti år.
Det følger af det skatteretlige retserhvervelsesprincip, at et skattekrav opstår
samtidig med, at den skattepligtige opnår ret til et formuegode. I nærvæ-
rende sammenhæng betyder det, at der hver gang, landmanden får udbetalt
en rate fra andelshaverkontoen, udløses et personligt skattekrav. Hvis an-
delskontoen samtidig er pantsat, vil landmanden stå med en skattegæld for
penge, som panthaveren har ret til. Dette er med til at fastholde landmanden
i insolvens, da der ikke kan gøres endeligt op med gælden. Landmanden vil
samtidig som udgangspunkt ikke kunne få gældssanering, da der i en sådan
situation oftest ikke vil være udsigt til, at en gældssanering vil føre til en
varig forbedring af landmandens økonomi.
Side 2/4
L 181 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om et ændringsforslag, så bestemmelsen om, at skyldneren kan kræve sit indestående udbetalt inden for 3 måneder, udgår af lovforslaget, til justitsministeren
Som anført i lovforslaget, Folketingstidende 2021-22, A, L 181 som frem-
sat, side 62 og 64, er Justitsministeriet i lyset heraf enig med Konkursrådet
i, at det ud fra en insolvensretlig synsvinkel er urimeligt, at en skyldner ikke
kan få akkorderet krav på skat af fremtidige udlodninger fra et andelssel-
skab, særligt når disse er pantsat inden rekonstruktionsbehandlingens eller
konkursbehandlingens indledning.
I forhold til det i spørgsmålet anførte om, at konkursramte andelshavere med
den foreslåede ordning opnår bedre udtrædelsesvilkår end ikke-konkurs-
ramte andelshavere, bemærkes, at der efter Justitsministeriets opfattelse
ikke er tale om sammenlignelige situationer. Det bemærkes i den forbin-
delse, at en insolvent landmand har et større behov for at få gjort op med sin
gæld én gang for alle i forbindelse med en rekonstruktion eller konkurs end
en solvent landmand, som ikke står over for en længere årrække med uløse-
lig gæld.
Samlet set er det min opfattelse, at der med lovforslaget er fundet en fornuf-
tig insolvensretlig løsning på et mangeårigt problem. En løsning, som sikrer,
at insolvente landmænd undgår at havne i en uløselig situation og har mu-
lighed for at komme hurtigere på fode igen.
Skulle ændringsforslaget blive vedtaget, vil der skulle tages stilling til, i
hvilket regi der mest hensigtsmæssigt kan arbejdes videre med mulige alter-
native løsninger.
2.
Et ændringsforslag vil kunne formuleres på følgende måde:
Ændringsforslag
Til § 1
1)
Nr. 16
udgår.
[Mulighed for udbetaling af andelshaverkonto udgår]
2)
Nr. 37
udgår.
[Mulighed for udbetaling af andelshaverkonto udgår]
Bemærkninger
Side 3/4
L 181 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om et ændringsforslag, så bestemmelsen om, at skyldneren kan kræve sit indestående udbetalt inden for 3 måneder, udgår af lovforslaget, til justitsministeren
Med de foreslåede ændringer udgår de i lovforslaget indeholdte bestemmel-
ser om, at skyldneren kan kræve sit indestående i et andelsselskab eller en
andelsforening udbetalt senest 3 måneder efter opsigelsen.
Side 4/4