Folketingets Ligestillingsudvalg
Birgitte Bergman (KF)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 8123
17. november 2017
Ligestillingsudvalget har i brev af 28. oktober 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 8
(L 18), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Birgitte Berg-
man (KF).
Spørgsmål nr. 8:
”Vil
ministeren afklare, om en person med et CPR-nummer, der slutter på et ulige
tal, og dermed i biologiske termer er mand, efter vedtagelsen af lovforslaget i uæn-
dret form kan få lov til at afsone i et fængsel for kvinder, da det ellers ville være
diskrimination at nægte vedkommende dette?”
Svar:
Indledningsvist henviser jeg til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 (L 18),
hvoraf det fremgår, at hensigten med lovforslaget er at forbedre retssikkerheden for
transpersoner og interkønnede ved at gøre den gældende retstilstand eksplicit i lov-
givningen.
Det er desuden hensigten at videreføre den gældende retstilstand, hvor eventuelle
udfordringer løses i mindelighed i de konkrete tilfælde. Det vil betyde, at der fort-
sat vil skulle tages hensyn til både en transperson og de øvrige personer, der ek-
sempelvis er indsat i fængsler.
Da jeg er bekendt med, at domstolene aktuelt behandler en sag om en transpersons
afsoning i fængsel mener jeg ikke, at det vil være passende, hvis jeg foregriber
domstolenes behandling ved at afklare spørgsmålet yderligere.
Venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Fungerende minister for ligestilling