Folketingets Ligestillingsudvalg
Fatma Øktem (V),
Birgitte Bergman (KF),
og
Louise Schack Elholm (V),
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 8123
17. november 2021
Ligestillingsudvalget har i brev af 5. november 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
20 (L 18), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Fatma
Øktem (V), Birgitte Bergman (KF) og ikke medlem af udvalget Louise Schack El-
holm (V).
Spørgsmål nr. 20:
”Vil
ministeren redegøre for, om kristen forkyndelse og praksis med afsæt i den over-
bevisning, at der er to biologiske køn, er beskyttet af den frihed, som grundlovens § 67
udtrykker?”
Svar:
For besvarelsen af spørgsmålet er der indhentede nedenstående bidrag fra Justits-
ministeriet:
”Anvendelsesområdet for § 67 er ”gudsdyrkelsen”. Bestemmelsen omfatter først og
fremmest de egentlige rituelle og kultiske handlinger, såsom forkyndelse, bøn,
gudstjeneste, dåb mv., jf. bl.a. Alf Ross, Statsforfatningsret II, 3. udgave ved Ole
Espersen (1980), side 754, og Hans Gammeltoft-Hansen i Henrik Zahle (red.),
Grundloven med Kommentarer, 2. udgave (2006), side 415.
Bestemmelsen sikrer borgerne en materiel religiøs forenings-, forsamlings- og yt-
ringsfrihed. Lovgivningsmagten er således afskåret fra at begrænse eller forbyde
gudsdyrkelse i tilslutning til religiøse samfund, så længe der ikke foretages hand-
linger eller læres noget, der strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.
Religionsfriheden efter grundlovens § 67 er ikke ubegrænset, idet lovgivningsmag-
ten er indrømmet en adgang til at fastsætte de rammer for religionsfriheden, som
hensynet til sædeligheden eller den offentlige orden tilsiger.
Grundlovens § 67 sætter samlet set den grænse for statsmagten, at den er afskåret
fra at gribe ind over for borgernes gudsdyrkelse i tilslutning til religiøse samfund,
hvis denne indgriben
–
alene
–
er begrundet i en afstandtagen fra den pågældende