Ligestillingsudvalget 2021-22
L 18
Offentligt
2481444_0001.png
Folketingets Ligestillingsudvalg
[email protected]
Birgitte Bergman (KF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 8123
17. november 2021
Ligestillingsudvalget har i brev af 28. oktober 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
14 (L 18), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Birgitte
Bergman(KF).
Spørgsmål nr. 14:
”Hvad
er ministerens holdning til, at vi skal passe på ikke at ødelægge en rettighed,
som vi allerede har i samfundet i form af ytringsfrihed?
Svar:
For besvarelsen af spørgsmålet er der indhentede nedenstående bidrag fra Justits-
ministeriet, som jeg kan henholde mig til:
”Ytringsfrihed
og den fri og åbne debat er en grundsten i det danske demokrati, og
det er vigtigt for regeringen at værne om ytringsfriheden.
Der er forskel på legitime holdninger og hadefulde ytringer, og regeringen mener
ikke, at hadefulde ytringer hører til i den frie debat
eller nogen andre steder. Der-
for mener regeringen heller ikke, at hadefulde ytringer bør nyde en særlig beskyt-
telse.
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er det Justitsministeriets vurde-
ring, at ”kønsidentitet” og ”kønsudtryk” allerede er omfattet af straffelovens § 266
b om hadefulde ytringer. Justitsministeriet vurderer endvidere, at ”kønskarakteri-
stika” formentligt også vil være omfattet af bestemmelsen. Den
foreslåede ændring
af straffelovens § 266 b har derfor i forhold til LGBTI-personer alene til formål at
tydeliggøre retstilstanden og styrker retssikkerheden.
I forhold til udvidelsen af straffelovens § 266 b til at omfatte personer med handi-
cap mener regeringen, at der er tungtvejende grunde til, at netop denne gruppe lige-
ledes bør beskyttes af bestemmelsen. Dette for i højere grad at sikre, at der er plads
til alle, og at personer med handicap ikke oplever at blive truet, forhånet eller ned-
værdiget, fordi de har et handicap.”
L 18 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om ministerens holdning til, at vi skal passe på ikke at ødelægge en rettighed, som vi allerede har i samfundet i form af ytringsfriheden, til ministeren for ligestilling
Venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Fungerende minister for ligestilling
2