Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
L 174
Offentligt
2588543_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på L 174
spørgsmål 7
I brev af 2. juni 2022 har udvalget efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V)
stillet mig følgende spørgsmål:
L 174
spørgsmål 7:
”Hvorfor
mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt at lukke ned for et
konkurrencepræget marked og den innovation, der har blomstret i den
private sektor på området for it-redskaber målrettet udvikling i kvaliteten
på dagtilbuds- og skoleområdet?”
Svar:
Der fremgår bl.a. følgende af aftalen om et nyt evaluerings- og bedøm-
melsessystem:
”Aftalepartierne er enige om, at der skal udvikles et forbedret natio-
nalt sprogvurderingsredskab. Det skal sikre en systematisk og ensartet vurdering af
elever overalt i landet, samtidig med at data kan anvendes til at følge udviklingen lo-
kalt og nationalt. Det vil over tid kunne skabe viden om sammenhængen mellem
sproglige udfordringer og faglig udvikling senere hen. Det nationale redskab skal gøres
obligatorisk for skoler at anvende til sprogvurderingerne i børnehaveklassen.”
Det har således været aftalepartiernes hensigt, at der skal udvikles et for-
bedret nationalt sprogvurderingsredskab for elever i grundskolen, bl.a.
for at sikre systematisk og ensartet data fra eleverne. Det vil sikre, at alle
folkeskoler anvender samme ensartede it-redskab, og at Børne- og Un-
dervisningsministeriet såvel som kommunerne får en autoritativ datakilde
og dermed data af højere kvalitet, frem for at data indsamles fra flere for-
skellige kilder. Styrelsen for It og Læring, som er ansvarlig for at udvikle
det nye nationale sprogvurderingsredskab, forventer, jf. svar på spørgs-
mål 8, at det vil være muligt at dele sprogvurderingsdata, så private it-le-
verandører, som har indgået databehandleraftaler med kommunerne, kan
dele data til og fra det centrale it-redskab om sprogvurderinger.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
3. juni 2022
Sagsnr.: 22/11494