Beskæftigelsesudvalget 2021-22
L 173
Offentligt
2574985_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Jette Gottlieb
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 22/01660
2022-3545
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 8 (L
173
bilag), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette Gott-
lieb.
Spørgsmål nr. 8:
”Vil
sprogkravet kunne anses for opfyldt, hvis et medlem har gennemført en er-
hvervsuddannelse (EUD/EUV) i henhold til lov om erhvervsuddannelser, en er-
hvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grund-
uddannelse og en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrations-
grunduddannelse , uanset hvordan medlemmet er optaget på uddannelsen, når blot
optagelsen er sket i overensstemmelse med de love, uddannelserne udbydes efter?”
Svar:
Det følger af forslaget til ny § 54, stk. 2, at retten til dimittenddagpenge som ud-
gangspunkt er betinget af, at dimittenden har bestået en Prøve i Dansk 2, jf. § 9,
stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Det fremgår af forslaget til udvidelse af bemyndigelsesbestemmelsen i § 54, stk. 4,
at Beskæftigelsesministeren efter forhandlinger med Beskæftigelsesrådet kan fast-
sætte regler om uddannelser i dansk, som kan sidestilles med bestået Prøve i Dansk
2.
Det forventes, at der med hjemmel heri vil blive fastsat regler om, at sprogkravet
vil kunne blive anset for opfyldt, hvis medlemmet har gennemført 6. klassetrin i
folkeskolen. Et grundskoleforløb uden for Danmark vil som udgangspunkt ikke
kunne sidestilles hermed.
Det forventes videre, at der vil blive fastsat nærmere regler om uddannelser, som
vil kunne blive sidestillet med bestået Prøve i Dansk 2, herunder FVU-læsning trin
2, jf. lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne, grundskoleforløb gennemført på Færøerne og i Grønland, de danske skoler
i Sydslesvig, udstationerede familier m.v.
L 173 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm., om sprogkravet er opfyldt, hvis et medlem har gennemført en erhvervsuddannelse (eud/euv), en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau og en integrationsgrunduddannelse, til beskæftigelsesministeren
Ved regelfastsættelsen forventes det, at der vil blive taget udgangspunkt i de regler
som finder anvendelse i forhold til danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik og
integrationsloven, jf. bekendtgørelse nr. 617 af 27. maj 2018.
Det betyder, at hvis et medlem mindst har gennemført 6. klasse i folkeskolen eller
har fået folkeskolens afgangseksamen med karakteren mindst 02 eller har bestået
andre dansksprogede ungdoms- eller videregående uddannelser, så vil vedkom-
mende blive anset for at leve op til sprogkravet.
Det afgørende for opfyldelse af sprogkravet er således ikke, hvorledes vedkom-
mende er blevet optaget på en uddannelse, men selve gennemførelsen af uddannel-
sen. Hvis denne udelukkende er gennemført på et andet sprog end dansk, skal ved-
kommende opfylde et af de nævnte skoleforløb eller alternativt opfylde beskæfti-
gelseskravet på 600/400 timer, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 7.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2