Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Jette Gottlieb
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 22/01660
–
2022-3545
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 7 (L
173
–
bilag ), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette
Gottlieb.
Spørgsmål nr. 7:
”Vil
et medlem, der har gennemført en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervs-
uddannelser (EUD/EUV), en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold
til lov om forberedende grunduddannelse og en integrationsgrunduddannelse i hen-
hold til lov om integrationsgrunduddannelse, kunne medregne timer med elev/lær-
lingeløn i en erhvervsuddannelse eller timer med løn under praktik i en EGU eller
IGU til kravet om 600/400 timers beskæftigelse inden for 12 måneder i løbet af de
seneste 24 måneder forud for ledigheden, når lønnen er udbetalt i overensstem-
melse med gældende kollektiv overenskomst på området og er indberettet til ind-
komstregistret?”
Svar:
Det fremgår af forslaget til ny § 54, stk. 3, sidste pkt., at opgørelsen af kravet om
600/400 timers beskæftigelse inden for 12 måneder i løbet af de sidste 24 måneder
forud for ledigheden bl.a. sker efter § 53, stk. 9, nr. 1-3, i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v.
Det betyder bl.a., at løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, og som er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i
overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almin-
delige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes til opgørelsen af det nævnte beskæfti-
gelseskrav. Det er herunder en betingelse, at der ikke er ydet offentligt tilskud til
lærlinge-/elevlønnen eller lønnen under praktik.
De nævnte lærlinge-/elevløn eller løn under praktik vil derfor kunne medregnes til
opgørelsen af det nævnte beskæftigelseskrav, hvis ovennævnte betingelser er op-
fyldt.