Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Hans Andersen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 3545
12. maj 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 5,
(L 173
–
bilag [bilagsnummer]), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Hans Andersen (V).
Spørgsmål nr. 5:
”Vil
ministeren oplyse, hvor meget ydelserne i absolutte tal samlet set er blevet løf-
tet med (fuldt indfaset), når man medtager beskæftigelsestillægget i de første tre
måneder af dagpengeperioden, afskaffelsen af opholdskrav for dagpenge, annulle-
ring af reduktion i integrationsydelse, midlertidigt børnetilskud? Ministeren bedes
opgøre det som, hvor mange flere penge der isoleret set bruges på ydelser om året
som konsekvens af regeringens beslutning om at hæve de pågældende ydelser. Mi-
nisteren bedes opgøre det i en tabel samlet set og fordelt på ydelsestypen.”
Svar:
De efterspurgte tal fremgår af tabel 1 nedenfor. Jeg skal bemærke, at der i spørgs-
målet kun bliver nævnt udvalgte initiativer, der vedrører ydelserne i hhv. dag-
penge- og kontanthjælpssystemet.
Regeringen har dog sammen med en række af Folketingets partier også indgået af-
tale om ændring af reglerne om tekniske belægninger på dagpenge og dimittendtil-
tagene til at få dimittender hurtigere i job, som indebærer en halvering af dagpen-
geperioden for dimittenddagpengemodtagere, lavere dimittenddagpengesats for
ikke-forsørgere efter de første tre måneder samt et sprogkrav for retten til dimit-
tenddagpenge. De samlede offentlige mindreudgifter til ydelser som følge af disse
initiativer skønnes fuldt indfaset årligt at være ca. 670 mio. kr. før skat og tilbage-
løb,
jf. tabel 1.
Det bemærkes, at børnetilskuddet er midlertidigt, hvilket betyder, at det ikke har
virkning ud i årene og dermed ingen virkning fuldt indfaset ift. de andre initiativer,
som har en varig virkning. Det kan dog oplyses, at der i 2021 blev udbetalt ca.
204,4 mio. kr. før tilbageløb (2022-pl) til midlertidigt børnetilskud.