Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Jette Gottlieb
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 3545
16. maj 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 10
(L 173) som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette Gottlieb.
Spørgsmål nr. 10:
”Vil
ministeren overveje at stille ændringsforslag, der sikrer, at personer på syge-
dagpenge ikke skal skifte sats, imens de stadig er syge? Såfremt ministeren ikke vil
stille ændringsforslag, bedes ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag,
der sikrer ovennævnte.”
Svar:
Jeg er enig i, at det er en god idé, at personer på sygedagpenge ikke skal skifte sats,
imens de stadig er syge.
Efter aftale med partierne bag
Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investe-
ringer i fremtiden og innovative virksomheder
vil jeg derfor stille et ændringsfor-
slag, som netop sikrer, at sygedagpengemodtagere ikke skal gå ned i sats efter tre
måneders forbrug af den indledningsvis højere dimittendsats.
Sygedagpengemodtagere fortsætter således på den dagpengesats, som de fik ved
overgang fra dagpenge til sygedagpenge. Det følger af gældende principper på om-
rådet. Forslaget forenkler samtidig administrationen for kommuner og a-kasser.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister