Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22
L 162 , L 162 A , L 162 B , L 162 C
Offentligt
2568824_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. maj 2022
Politikontoret
Pierre Nydal
2022-0037-0146
2410324
Besvarelse af spørgsmål nr. 13 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven,
lov om vagtvirksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af
straf m.v. (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og krimina-
litet) (L 162)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 13 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksom-
hed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket ind-
sats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet) (L 162), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. april 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Pernille Vermund (NB).
Mattias Tesfaye
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 162 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om, hvordan en borger, der bortvises fra en eller flere nattelivszoner, informeres om hvilke zoner den pågældende ikke må tage ophold i, og hvordan det sikres, at den pågældende borger forstår, hvilke zoner, herunder beliggenheden og afgrænsning af zonerne, den pågældende ikke må tage ophold i, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 13 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagt-
virksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
(Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet) (L
162):
”Vil
ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang af L
162 (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og krimi-
nalitet) redegøre for, hvordan en borger, der bortvises fra en el-
ler flere nattelivszoner, informeres om hvilke zoner den pågæl-
dende ikke må tage ophold i, og hvordan det sikres, at den på-
gældende borger forstår, hvilke zoner, herunder beliggenheden
og afgrænsning af zonerne, den pågældende ikke må tage op-
hold i?”
Svar:
Med lovforslaget lægges der op til, at politiet med henblik på at afværge fare
for forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkeltpersoners og den
offentlige sikkerhed skal kunne udstede et påbud til en person om at forlade
og ikke at tage ophold eller færdes i en eller flere nattelivszoner, jf. den
foreslåede § 6 e, stk. 1, 1. pkt., i politiloven.
Som det fremgår af pkt. 3.3.3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get, vil et påbud efter den foreslåede bestemmelse i politilovens § 6 e, stk.
1, indebære, at modtageren af påbuddet vil skulle forlade den nattelivszone,
som den pågældende på tidspunktet for udstedelsen af påbuddet opholder
sig i, og at den pågældende ikke må tage ophold eller færdes i den pågæl-
dende nattelivszone og eventuelt øvrige nattelivszoner, som politiet måtte
have besluttet at inkludere i påbuddet, i tidsrummet fra udstedelsen af på-
buddet og indtil kl. 5.
Det forudsættes, at politiet i forbindelse med påbuddets udstedelse vejleder
den pågældende om påbuddets indhold og udstrækning, jf. pkt. 3.3.3.2 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget. Det er dog i almindelighed den
enkeltes eget ansvar at orientere sig om den præcise afgræsning af nattelivs-
zonen. Endvidere vil politiet, hvis der konkret skønnes at være behov herfor,
f.eks. på grund af den pågældendes tilstand, kunne vise den pågældende ud
af nattelivszonen eller hjem, hvis den pågældende har bopæl i nattelivszo-
nen.
Side 2/3
L 162 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om, hvordan en borger, der bortvises fra en eller flere nattelivszoner, informeres om hvilke zoner den pågældende ikke må tage ophold i, og hvordan det sikres, at den pågældende borger forstår, hvilke zoner, herunder beliggenheden og afgrænsning af zonerne, den pågældende ikke må tage ophold i, til justitsministeren
Den foreslåede ordning om bortvisning fra nattelivszoner skal ses i sam-
menhæng med de regler, der regulerer politiets udpegning af nattelivszoner.
Det fremgår således af politilovens § 6 b, stk. 3, 2. pkt., at en beslutning om
at udpege en nattelivszone skal offentliggøres og indeholde en begrundelse
og en angivelse af det afgrænsede geografiske område og tidsrum, som be-
slutningen gælder for. Det er i den forbindelse forudsat, at offentliggørelsen
vil skulle ske på politiets officielle hjemmeside, på sociale medier eller lig-
nende, ligesom den pågældende politikreds vil skulle udsende en presse-
meddelelse om nattelivszonen og de nærmere detaljer vedrørende zonen, jf.
Folketingstidende 2020-2021, A, L 189 som fremsat, side 9.
Det kan i den forbindelse supplerende oplyses, at oplysninger om de eksi-
sterende nattelivszoner findes på politiets hjemmeside, hvor den geografiske
afgrænsning af de enkelte nattelivszoner er markeret på bykort.
Anklagemyndigheden kan på baggrund af en konkret vurdering udstede et
bødeforelæg for overtrædelse af påbuddet om at forlade og ikke at tage op-
hold eller færdes i en eller flere nattelivszoner, jf. den foreslåede § 24 f, stk.
2. Vedtager den pågældende ikke bødeforelægget, vil sagen kunne indbrin-
ges for domstolene. Domstolene vil i den forbindelse foretage en prøvelse
af, om betingelserne for at udstede et påbud var til stede. Endvidere vil det
bero på domstolenes frie bevisvurdering, om der er ført det til domfældelse
fornødne bevis for, at den pågældende har haft den fornødne tilregnelse i
forhold til en overtrædelse af påbuddet.
Side 3/3