Skatteudvalget 2021-22
L 161
Offentligt
2581707_0001.png
24. maj 2022
J.nr. 2021 - 9643
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 161 - Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, skatteforvaltnings-
loven, skattekontrolloven og ligningsloven. (Samfundsbidrag fra den finansielle sektor og
fradragsloft over lønninger).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 62 af 19. maj 2022. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Louise Schack Elholm (V).
Jeppe Bruus
/ Lasse Bank
L 161 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om, at hverken forsikringsselskaber eller pensionsselskaber havde adgang til eller behov for hjælpepakker med finansielle garantier under finanskrisen, til skatteministeren
2581707_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at hverken forsikringsselskaber eller pensionsselskaber havde
adgang til eller behov for hjælpepakker med finansielle garantier under finanskrisen?
Svar
Under finanskrisen fik dele af den finansielle sektor store hjælpepakker. Kort efter var
den finansielle sektor på benene igen med milliardstore overskud. Disse forhold indgår
blandt årsagerne til, at aftalepartierne bag
Aftale om en ny ret til tidlig pension
har været enige
om, at det er rimeligt, at den finansielle sektor skal bidrage mere til fællesskabet gennem
et finansieringsbidrag til gavn for de danskere, der har haft et langt og hårdt arbejdsliv, og
som med den nye ret til tidlig pension får mulighed for en værdig tilbagetrækning. Det har
imidlertid ikke været hensigten, at udelukkende de delsektorer, der har haft gavn af bank-
pakkerne, skal pålægges samfundsbidraget, eller at undtage delsektorer, der ikke havde ad-
gang eller behov for hjælpepakker under finanskrisen. Bl.a. af hensyn til statsstøttereg-
lerne er der ikke foreslået særlige undtagelser for delsektorer.
Side 2 af 2