L 161 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om talepapir fra samrådet den 18. maj 2022, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
L 161
Offentligt

18. maj 2022

J.nr. 2021-9643

Samrådsspørgsmål (SAU L 161) A, B, C og D

- Tale til besvarelse af spørgsmål A, B, C og D den 18. maj 2022

Spørgsmål

Spørgsmål A

Vil ministeren redegøre for, hvorvidt regeringen synes, at det er opti-

malt at færre danskere vil købe forsikringer som følge af de stigende

priser på forsikringsprodukter, der skyldes regeringens forslag til et så-

kaldt samfundsbidrag?

Spørgsmål B

Har regeringen ønsket at færre danskere skulle tage ansvar for egen al-

derdom som følge af de stigende priser, som regeringen pålægger pen-

sionsopsparere med det såkaldte samfundsbidrag?

L 161 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om talepapir fra samrådet den 18. maj 2022, til skatteministeren

Spørgsmål C

Mener ministeren det er fair, at det kun er danske finansielle virksom-

heder, der skal bidrage til det såkaldte samfundsbidrag, og hvilken be-

tydning forventer ministeren, at det får for danske finansielle virksom-

heders konkurrenceevne ift. udenlandske?

Samrådsspørgsmål D

Vil ministeren oplyse, hvorfor regeringen har valgt, at pålægge en eks-

tra skat på finansielle virksomheder, der rammer skævt blandt forsik-

ringsselskaber og dermed forvrider konkurrencen, og tilskynder forsik-

ringsselskaberne til at lave anderledes forretningskonstruktioner for

ikke at blive ramt af skatten?

Indledning

Tak for invitationen til at deltage i dette samråd.

De fire spørgsmål er tæt forbundne. Jeg vil derfor besvare spørgsmå-

lene samlet. Først vil jeg gerne knytte nogle indledende bemærkninger

til forslaget om samfundsbidraget.

L 161 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om talepapir fra samrådet den 18. maj 2022, til skatteministeren

Overordnede bemærkninger om samfundsbidraget

De politiske holdninger til samfundets indretning er forskellige. Det

gælder også, når vi taler om velfærd. Og når vi taler om muligheden

for at kunne gå på pension.

Det er regeringens holdning, at også de personer, som har haft et langt

og hårdt arbejdsliv, skal have ret til at kunne træde tilbage fra arbejds-

markedet på en værdig måde. Det er regeringens holdning, at de også

skal kunne nyde et godt otium. Med andre ord

–

de skal have ret til at

kunne træde tilbage, inden de er slidt helt ned.

Jeg glæder mig over, at et flertal i Folketinget har samme opfattelse.

Og at det på den baggrund har været muligt at lande en god aftale om

ret til tidlig pension.

Det skal selvfølgelig også være økonomisk forsvarligt. Det har således

været en præmis for aftalen, at retten til tidlig pension skal være fuldt

finansieret.

Det er min klare opfattelse, at vi med det foreslåede samfundsbidrag

fra den finansielle sektor står med et finansieringsgrundlag, der er både

fair og balanceret. Det kan man så have en forskellig holdning til, men

sådan er politik.

Det er regeringens opfattelse, at det er fair at bede den finansielle sek-

tor om at yde et samfundsbidrag. Det er det bl.a., fordi staten under fi-

nanskrisen holdt hånden under sektoren. Staten stillede dengang

L 161 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om talepapir fra samrådet den 18. maj 2022, til skatteministeren

garantier for gigantiske milliardbeløb for at redde de mest udsatte virk-

somheder i sektoren fra at gå konkurs. Den hjælp har været med til at

sikre, at finanssektoren i dag samlet set er en af de brancher, der tjener

flest penge.

Jeg vil nu vende mig mod de fire samrådsspørgsmål.

Spørgsmål A og B

Først vil jeg samlet kommentere spørgsmål A og B. Begge spørgsmål

vedrører følgerne af samfundsbidraget for kunderne. Der spørges til,

om regeringen er bekymret for, om danskere fremover vil købe færre

forsikringer og spare mindre op til deres alderdom i deres pensions-

ordninger.

Det er værd at huske på, at samfundsbidraget er udformet som en for-

højet selskabsskat på finansielle selskabers overskud.

Samfundsbidraget bliver ikke pålagt afkast på pensionsordninger. Af-

kastet i alle danske pensionsordninger beskattes nemlig med pensions-

afkastskat hos den enkelte opsparer. Så beskatningen af pensioners af-

kast ændres dermed ikke med samfundsbidraget.

Samfundsbidraget er heller ikke en særskat på sektorens produkter.

Det er således ikke naturgivent, som de to spørgsmål lægger op til, at

samfundsbidraget skal slå igennem i et højere prisniveau på sektorens

produkter.

L 161 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om talepapir fra samrådet den 18. maj 2022, til skatteministeren

Nogle af de livsforsikringsselskaber, der betaler selskabsskat, har slet

ikke som formål at generere et overskud til deres ejere. Det gælder ty-

pisk kunde- og medlemsejede selskaber.

De livsforsikringsselskaber, der har til formål at generere overskud til

deres ejere, har haft særdeles store overskud de senere år. Og de for-

sikringsselskaber kan fx vælge at nedsætte udbyttebetalingerne til

ejerne. Andre muligheder er at reducere lønningerne på direktørgan-

gene eller reducere de høje honorarer i bestyrelserne.

Nationalbanken har oplyst til Børsen, at der er tre måder, hvor på ban-

kerne kan tilpasse sig til den nye skat. Og jeg citerer:

”De kan reducere

udbetalingen til aktionærerne, de kan reducere omkostningerne, eller

de kan hæve priserne.”

Citat slut. Nationalbanken forventer således, at

det i praksis bliver

’lidt

af det hele’.

Det er også regeringens vurdering af betydningen af samfundsbidraget.

Jeg forventer således ikke, at forsikring- og pensionsselskabernes

øgede bidrag til fællesskabet

–

gennem samfundsbidraget

–

bare vil

blive overvæltet i stigende priser på deres produkter.

Jeg forventer derfor heller ikke, at samfundsbidraget i et betydeligt

omfang vil ændre danskeres mulighed for

–

eller deres appetit efter

–

fortsat at benytte sig af forsikringsbranchens produkter.

L 161 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om talepapir fra samrådet den 18. maj 2022, til skatteministeren

Og jeg forventer, at danskerne generelt vil blive ved med holde øje

med priserne på forsikringsprodukter på markedet. Og at de vil søge

hen mod bedre alternativer, hvis der eventuelt observeres væsentlige

prisstigninger på visse produkter.

Spørgsmål C

Ved samrådsspørgsmål C anmodes jeg om at kommentere, om jeg me-

ner, at det er fair, at det kun er danske finansielle virksomheder, der

skal bidrage til det såkaldte samfundsbidrag. Og hvilken betydning jeg

forventer, at det får for danske finansielle virksomheders konkurrence-

evne ift. udenlandske finansielle virksomheder.

Først og fremmest så omfattes udenlandske finansielle virksomheder

også af samfundsbidraget. Det gør de, hvis de driver virksomhed gen-

nem et fast driftssted her i landet.

Hvis de ikke har et fast forretningssted her i landet, så er de slet ikke

skattepligtige til Danmark af indkomsten fra de pågældende aktiviteter.

I stedet betaler de skat i deres hjemland. Og efter de regler, der gælder i

deres hjemland.

Så det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt det er fair eller ej, at sam-

fundsbidraget ikke pålægges udenlandske tjenesteydere. Tværtimod er

det uundgåeligt, at forskelle i skattesatserne landene imellem kan på-

virke den konkurrencemæssige situation. Sådanne forskelle eksisterer i

vidt omfang allerede.

L 161 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om talepapir fra samrådet den 18. maj 2022, til skatteministeren

Men det er ikke anderledes, end hvad der gælder mht. andre forskelle

på væsentlige konkurrenceparametre landene imellem. Indretningen af

skattesystemet er ikke den eneste parameter, der afgør virksomheders

mulighed for at drive forretning. Det gælder ikke mindst også arbejds-

styrkers uddannelsesniveauer. Graden af fleksibilitet på arbejdsmarke-

det. Den offentlige sektors sikkerhedsnet under virksomhederne i kri-

sesituationer osv.

Samlet forventer jeg derfor ikke, at samfundsbidraget i sig selv væsentligt

vil ændre danske finansielle selskabers samlede konkurrencesituation

–

forhold til udenlandske finansielle virksomheder.

Spørgsmål D

Ved det sidste samrådsspørgsmål

–

spørgsmål D

–

bliver jeg bedt om

at oplyse, hvorfor regeringen har valgt at pålægge en forhøjet ind-

komstskat på finansielle virksomheder. Ifølge spørgsmålet rammer det

skævt blandt forsikringsselskaber og forvrider konkurrencen. Og til-

skynder forsikringsselskaberne til at lave anderledes forretningskon-

struktioner for ikke at blive ramt af skatten.

Jeg forstår spørgsmålet sådan, at der sigtes til et synspunkt, som For-

sikring & Pension har fremført. Synspunktet er, at det er konkurrence-

forvridende, at samfundsbidraget i praksis kun i begrænset omfang vil

blive pålagt fx kundeejede forsikringsselskaber. Det begrundes med, at

de kundeejede forsikringsselskaber ofte ikke bestræber sig på at opnå et

overskud. I stedet fastsætter de præmieniveauet sådan, at resultatet i vi-

dest muligt omfang går i nul.

L 161 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om talepapir fra samrådet den 18. maj 2022, til skatteministeren

Om det synspunkt kan jeg blot konstatere, at jeg ikke er enig.

Selskabsskatten er en skat på virksomhedernes overskud. Dvs. i sidste

ende en skat på det afkast, som virksomhederne optjener til gavn for

deres ejere. Forsikringsselskaber, der kun har begrænsede overskud, vil

derfor i praksis kun skulle betale en lille del af det samlede samfundsbi-

drag. Men det skyldes simpelthen, at de ikke har et stort skattepligtigt

overskud.

Forsikring & Pensions synspunkt om konkurrenceforvridning er derfor

i realiteten, at enhver selskabsskat pr. definition

–

uanset skattesatsens

størrelse

–

er konkurrenceforvridende. Blot fordi skattebetalingen af-

hænger af virksomhedernes overskud.

Det er et synspunkt, som jeg helt grundlæggende er uenig i. Jeg mener

ikke, at en skat af virksomheders overskud kan anses for konkurrence-

forvridende.

Så for at sammenfatte:

Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten

har indgået en aftale om ret til tidlig pension.

Med aftalen får mennesker med lange og ofte hårde fysiske arbejdsliv

ret til at trække sig tidligere tilbage.

L 161 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om talepapir fra samrådet den 18. maj 2022, til skatteministeren

Og samfundsbidraget er efter min og regeringens opfattelse en fair og

rimelig finansieringskilde. En fair måde at få den finansielle sektor til at

bidrage til en værdig tilbagetrækning for de allermest nedslidte arbej-

dere.

Tak for ordet.