Skatteudvalget 2021-22
L 161
Offentligt
2581397_0001.png
23. maj 2022
J.nr. 2021 - 9643
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 161 - Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, skatteforvaltnings-
loven, skattekontrolloven og ligningsloven. (Samfundsbidrag fra den finansielle sektor og
fradragsloft over lønninger).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 50 af 11. maj 2022. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Louise Schack Elholm (V).
Jeppe Bruus
/ Lasse Bank
L 161 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om kommentar til præsentationen fra høringen den 11. maj 2022 fra Forsikring & Pension, til skatteministeren
2581397_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren bekræfte, at danske finansielle institutioner stilles dårligere konkurrence-
mæssigt i forhold til deres udenlandske konkurrenter?
Svar
Samfundsbidraget omfatter alle finansielle selskaber, der er skattepligtige her til landet.
Udenlandske finansielle virksomheder omfattes således også af samfundsbidraget, når de
driver virksomhed gennem et fast driftssted her i landet og dermed er skattepligtige i
Danmark.
Hvis udenlandske finansielle selskaber ikke har et fast driftssted her i landet, men alene
leverer grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser til danske kunder, er selskaberne
ikke skattepligtige til Danmark af indkomsten fra de pågældende aktiviteter. I stedet beta-
ler de skat i deres hjemland og efter de regler, der gælder i deres hjemland.
Det er uundgåeligt, at forskelle i skattesatserne eller skattebaserne landene imellem kan
påvirke den konkurrencemæssige situation. Sådanne forskelle eksisterer i vidt omfang al-
lerede. Dette er dog ikke anderledes, end hvad der gælder med hensyn til. andre forskelle
på væsentlige konkurrenceparametre landene imellem, og indretningen af landenes skatte-
systemer er langtfra den eneste parameter, der påvirker virksomheders konkurrencesitua-
tion på tværs af landegrænserne.
Som eksempel på andre væsentlige konkurrenceparametre kan nævnes arbejdsstyrkers ud-
dannelsesniveauer, lønninger og graden af fleksibilitet på arbejdsmarkedet og ligeledes
den offentlige sektors evne og vilje til at holde hånden under virksomhederne i krisesitua-
tioner.
Også forhold som forbrugerbeskyttelse og graden af kundeloyalitet og -mobilitet kan
have væsentlig indflydelse på konkurrencesituationen. Det bemærkes herved, at Copenha-
gen Economics i en rapport af august 2021 finansieret af Finans Danmark fx har vurde-
ret, at der på bank- og realkreditmarkederne er en række forhold, der medfører, at en for-
holdsvis lav grad af kundemobilitet er forventelig.
Samlet er det derfor forventningen, at samfundsbidraget ikke i væsentligt omfang vil på-
virke konkurrencesituationen mellem danske og udenlandske finansielle selskaber.
Side 2 af 2