Skatteudvalget 2021-22
L 161
Offentligt
2581288_0001.png
24. maj 2022
J.nr. 2021 - 9643
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 161 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, skatteforvalt-
ningsloven, skattekontrolloven og ligningsloven. (Samfundsbidrag fra den finansielle sek-
tor og fradragsloft over lønninger).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 43 af 11. maj 2022.
Jeppe Bruus
/ Lasse Bank
L 161 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om kommentar til Finans Danmarks præsentation fra høringen den 11. maj 2022, til skatteministeren
2581288_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere Finans Danmarks præsentation fra høringen den 11. maj
2022, jf. L 161 - bilag 7.
Svar
Præsentationen fra Finans Danmark gennemgår en række forhold, som også er rejst og
besvaret i høringsskemaet vedr. Finans Danmarks høringssvar. Der anføres nogle gene-
relle udsagn om beskatningen af den finansielle sektor, herunder at finanssektoren alle-
rede har betalt for finanskrisen, at sektoren ikke betaler moms, men derimod lønsumsaf-
gift, og at sektoren ikke har højere indtjening eller lønninger end sammenlignelige selska-
ber. Som konsekvens af den forhøjede selskabsskat anfører Finans Danmark, at der base-
ret på udenlandske studier forventes en overvæltning på bankernes priser på 80-100 pct.,
og at danske banker stilles i urimelig konkurrence med udenlandske banker. Her anføres,
at især store kunder vil benytte sig af udenlandske selskabers konkurrencefordele, hvilket
kan sende regningen for den forhøjede selskabsskat særligt i retning af mindre kunder.
Herudover anfører Finans Danmark, ligesom i høringssvaret, at man med ved anvendelse
af alternative beregningsforudsætninger kan nøjes med en forhøjet selskabsskat på 3,1
pct. i stedet for 4,0 pct. Afslutningsvis angiver Finans Danmark alternative finansierings-
kilder samt henviser til, at De Økonomiske Råd, Formandskabets anbefaling om brede
skattebaser bør følges, hvorfor den forhøjede selskabsskat bør droppes.
Regeringen foreslår med samfundsbidraget, at den finansielle sektor skal bidrage yderli-
gere til samfundsøkonomien. Det skal blandt andet ses i lyset af, at bankerne og kreditin-
stitutterne har haft særdeles store overskud før skat i de senere år
overskud, der er skabt
i forlængelse af, at det danske samfund måtte tage et stort ansvar for den finansielle sek-
tor i forbindelse med den seneste finanskrise i 2008.
Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen har i en række analyser gennem de senere år påvist,
at den finansielle sektor er karakteriseret ved mangelfuld konkurrence, hvilket kan indi-
kere, at der er overnormal profit i sektoren. De Økonomiske Råd, Formandskabet anfø-
rer ligeledes i sin rapport
Produktivitet 2022,
at der er forskellige indikationer af, at der eksi-
sterer overnormal profit i den finansielle sektor. Desuden er der indikationer på, at der er
en såkaldt lønpræmie i den finansielle sektor, således at de ansatte i den finansielle sektor
er højere lønnet end beskæftigede i andre sektorer med tilsvarende uddannelser mv.
Bl.a. derfor finder regeringen og aftalepartierne, at det er rimeligt, at den finansielle sektor
skal bidrage mere til fællesskabet gennem et samfundsbidrag til den nye ret til tidlig pen-
sion for de danskere, der har haft et langt og hårdt arbejdsliv.
Udenlandske studier om prisfølsomhed og overvæltning fra finansielle ydelser kan ikke
direkte overføres til andre lande, herunder Danmark. Det skyldes, at der kan være særlige
forhold på de omhandlede markeder, herunder forskellige konkurrenceforhold og andre
strukturelle forhold, der bl.a. giver sig udslag i overnormal profit eller højere lønninger.
Som nævnt har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og De Økonomiske Råd bl.a. peget
på overnormal profit, samt på at der er særligt høje lønninger i sektoren. Herved vurderes
Side 2 af 3
L 161 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om kommentar til Finans Danmarks præsentation fra høringen den 11. maj 2022, til skatteministeren
2581288_0003.png
fuld lønnedvæltning eller prisovervæltning, som nogle udenlandske studier anfører, ikke
at være sandsynlige scenarier for den danske finansielle sektor, herunder i banker. Som
det fremgår af svaret på SAU L 161 - spm. 11, er det Skatteministeriets forventning, at
der i praksis vil blive tale om en blanding af overvæltning på ejerne, i lønningerne og i pri-
serne.
Fsva. konkurrencen med udlandet er det forventningen, at samfundsbidraget ikke i væ-
sentligt omfang vil påvirke konkurrencesituationen mellem danske og udenlandske finan-
sielle selskaber, jf. svaret på SAU L 161
spm. 50.
Fsva. Finans Danmarks foreslåedes alternative beregningsmetoder af den forhøjede sel-
skabsskattesats henvises til Skatteministeriets kommentarer i høringsskemaet til Finans
Danmarks høringssvar.
Anbefalingen i rapporten
Produktivitet 2022
fra De Økonomiske Råd, Formandskabet om
at pålægge brede skattebaser er et fornuftigt princip at følge generelt i indretningen af
skattesystemet til bl.a. at finansiere vores kernevelfærd. Henset til, at der er særlige for-
hold i den finansielle sektor, herunder indikationer af, at der eksisterer overnormal profit i
den finansielle sektor og højere lønninger end almindeligvis forventet, kan det dog be-
grundes at indføre en særlig skattemæssig behandling af sektoren, hvilket De Økonomi-
ske Råd, Formandskabet ligeledes har anført i sin rapport
Produktivitet 2022.
Side 3 af 3