Skatteudvalget 2021-22
L 161
Offentligt
2573619_0001.png
11. maj 2022
J.nr. 2021 - 9643
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 161 - Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, skatteforvaltnings-
loven, skattekontrolloven og ligningsloven. (Samfundsbidrag fra den finansielle sektor og
fradragsloft over lønninger).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 25. april 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Lars Boje Mathiesen (NB).
Jeppe Bruus
/ Lasse Bank
L 161 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvilken betydning den foreslåede stigning i selskabsskatten vil have for danskernes pensionsopsparinger, til skatteministeren
2573619_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilken betydning den foreslåede stigning i selskabsskatten vil have
for danskernes pensionsopsparinger, såfremt stigningen i selskabsskatten overvæltes på
kunderne f.eks. i form af øgede gebyrer eller lignende?
Svar
Samfundsbidraget fra den finansielle sektor udmøntes som en forhøjet selskabsskat på de
finansielle selskabers overskud. Afkastet i alle danske pensionsordninger beskattes med
pensionsafkastskat hos den enkelte opsparer, og dette afkast berøres således ikke af sam-
fundsbidraget. For både tværgående pensionskasser og arbejdsmarkedsrelaterede livsfor-
sikringsselskaber gælder, at de er undtaget for selskabsskat, da overskuddet i disse skal gå
til medlemmerne eller opsparerne, og i stedet beskattes egenkapitalens overskud i disse
selskaber med pensionsafkastskat.
Kommercielle pensionsselskaber genererer et overskud til kapitalejerne, som vil blive om-
fattet af samfundsbidraget. Den del af den forhøjede selskabsskat, der falder på normalaf-
kastet af den investerede kapital i sektoren, må forventes enten at blive nedvæltet i det ge-
nerelle lønniveau eller overvæltet i højere priser på kunderne i sektoren. I det omfang, der
er overnormal profit i kommercielle pensionsselskaber, vil ejerne kunne bære en del af
byrden ved en forhøjet selskabsskat. Ejerne må forventes at bære den fulde byrde af den
del af den forhøjede selskabsskat, der falder på det overnormale afkast (ren profit).
Det er vurderingen, at der ikke er tilstrækkelige holdepunkter for at foretage et konkret
skøn for omfanget af overnormal profit i den finansielle sektor, herunder i kommercielle
pensionsselskaber, og dermed i hvilket omfang, den forhøjede selskabsskat for den finan-
sielle sektor overvæltes i hhv. lønninger og priser.
Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen har i en række analyser gennem de senere år påvist,
at den finansielle sektor er karakteriseret ved mangelfuld konkurrence, herunder analysen
på pensionsmarkedet fra 2019. Det kan indikere, at der er overnormal profit i sektoren.
Desuden er pensionsbranchen blandt de brancher, der har det højeste lønniveau i forhold
til beskæftigede
sammenlignet med andre brancher med tilsvarende uddannelser mv.
Det indikerer, at der er en såkaldt lønpræmie i branchen. Således vurderes fuld lønned-
væltning eller fuld overvæltning i priser ikke at være et sandsynligt scenarium.
Side 2 af 2