Transportudvalget 2021-22
L 160
Offentligt
2565863_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
28. april 2022
2022-2772
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. april 2022 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 160 - Forslag til lov om ændring af lov om
godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile løn-
modtagere inden for vejtransportsektoren. (Kontrol af arbejdstid
for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren), som jeg
hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian
Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 7:
Kan ministeren redegøre for, om det er en forudsætning for kontrol
af arbejdstid i vejsiden, at der forinden er konstateret overtrædel-
ser af køre- og hviletidsreglerne eller takografreglerne? Det vil sige,
at kontrol af arbejdstid undlades, såfremt der er styr på sin køre-
og hviletid, eller kan kontrol af arbejdstid gennemføres uanset?
Svar:
Jeg kan oplyse, at kontrollen vil blive tilrettelagt som en risikobase-
ret kontrol. Arbejdstidskontrollen vil derfor målrettes en virksom-
hed, hvis en eller flere af dens chauffører løbende eller i alvorlig
grad overtræder køre- og hviletidsforordningen eller takograffor-
ordningen.
Det vil i praksis være en forudsætning, at de håndhævende myn-
digheder kan konstatere alvorlige eller gentagne overtrædelser af
køre- og hviletidsforordningen eller takografforordningen, før der
føres kontrol af arbejdstidsreglerne. Det er formålet med reglerne,
at kontrollen favner et bredt og repræsentativt udsnit af det danske
vejnet.
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen