Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
22. juni 2022
2022-2772
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. april 2022 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 160 - Forslag til lov om ændring af lov om
godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile løn-
modtagere inden for vejtransportsektoren. (Kontrol af arbejdstid
for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren), som jeg
hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian
Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 24:
Vil ministeren redegøre for, hvilket bødeniveau for overtrædelser
af arbejdstidsdirektivet for mobile arbejdstagere, der er fastsat i
andre lande, herunder i Sverige?
Svar:
Transportministeriet har tidligere oplyst, at det ikke var muligt at
afgive et svar inden for den givne frist. Jeg kan oplyse, at Trans-
portministeriet nu har fået en tilbagemelding fra de svenske myn-
digheder om bødeniveauet for overtrædelse af arbejdstidsreglerne.
De svenske myndigheder har oplyst, at der ikke er fast bødeniveau.
Den svenske Anklagemyndighed har ydermere oplyst, at der ikke
er praksis på området for antallet af dagbøder og størrelsesordenen
for virksomhedsbøderne, hvis der handles i strid med loven.
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen