Transportudvalget 2021-22
L 160
Offentligt
2597476_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
22. juni 2022
2022-2772
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. april 2022 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 160 - Forslag til lov om ændring af lov om
godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile løn-
modtagere inden for vejtransportsektoren. (Kontrol af arbejdstid
for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren), som jeg
hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian
Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 17:
Vil ministeren redegøre for, hvordan kontroldirektivets bestem-
melser om kontrol af arbejdstid er implementeret i andre lande,
herunder i Sverige?
Svar:
Transportministeriet har tidligere oplyst, at det ikke var muligt at
afgive et svar inden for den givne frist. Jeg kan oplyse, at Trans-
portministeriet nu har fået en tilbagemelding fra de svenske myn-
digheder om, hvordan reglerne er implementeret i Sverige.
Transportministeriet er blevet oplyst følgende:
Sverige har valgt en ”hybrid model”, hvor tilsynet er opdelt mellem
myndigheder og arbejdsmarkedets parter.
Når arbejdsgiveren er bundet af en kollektiv overenskomst, er det
arbejdsmarkedets parter, der kontrollerer, om reglerne overholdes,
efter § 2 i lagen om arbetstid vid visst vägtransportarbete.
Er der ingen kollektiv overenskomst, er det Transportstyrelsen, der
fører kontrol med, om arbejdstiden på vejtransportområdet efterle-
ves.
Transportstyrelsen har altid tilsynsansvar i de dele, der er påtvun-
get i den svenske lov om arbejdstid for visse vejtransporter, dvs. de
absolutte grænser for den samlede ugentlige arbejdstid, de ydre
rammer for begrebet natarbejde, pauser, hvileperioder for lærlinge
og praktikanter og registrering af arbejdstiden, selvom der i over-
enskomster er aftaler om bedre forhold for arbejdstagerne.
L 160 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, hvordan kontroldirektivets bestemmelser om kontrol af arbejdstid er implementeret i andre lande, herunder i Sverige, til transportministeren
2597476_0002.png
Side 2/2
For så vidt angår strafbestemmelsen i arbejdstidslovens § 26 for
visse vejtransportarbejder, skal en arbejdsgiver, der ikke opfylder
sine overenskomstforpligtelser, i stedet for strafbestemmelsen an-
vende, hvad der er anført om straf i overenskomsten. Ellers vil
medbestemmelsen i lagen om i arbetslivets § 27 finde anvendelse i
stedet.
For så vidt angår tilsynsdelen, fører de svenske transportmyndig-
heder ligeledes kontrol med de materielle regler om den samlede
ugentlige arbejdstid, de ydre rammer for begrebet natarbejde og
pauser. I Danmark varetages dette som en delt kontrol mellem
Færdselsstyrelsen og politiet.
I forbindelse med implementeringen af ændringerne af kontroldi-
rektivet er der indført en ny regel om, at Politistyrelsen skal føre
kontrol med reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid i forbin-
delse med vejsyn (jf. § 4 i bekendtgørelsen om arbejdstid ved visse
vejtransportarbejder). Derimod gælder stadig, at hvis arbejdsgive-
ren er bundet af en overenskomst, finder strafbestemmelsen ikke
anvendelse, men det bliver dermed et anliggende mellem arbejds-
giveren og den lønmodtagerorganisation, som arbejdsgiveren har
tegnet overenskomst med.
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen