Retsudvalget 2021-22
L 16
Offentligt
2474916_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
8. november 2021
Kontor:
Formueretskontoret
Sagsbeh: Emma Saugmandsgaard
Øe
Sagsnr.: 2021-0037-0131
Dok.:
2194554
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af lov om forbrugeraftaler og lov om aftaler
og andre retshandler på formuerettens område. (Ændring af reglerne
om forbrugeraftaler som følge af implementering af visse dele af direk-
tivpakken New Deal for Consumers (moderniseringsdirektivet) og æn-
dringer af forbrugerbeskyttende regler, der falder uden for implemen-
tering af moderniseringsdirektivet) (L 16).
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om forbrugeraftaler og lov om aftaler og andre retshandler
på formuerettens område. (Ændring af reglerne om forbrugeraftaler som
følge af implementering af visse dele af direktivpakken New Deal for Con-
sumers (moderniseringsdirektivet) og ændringer af forbrugerbeskyttende
regler, der falder uden for implementering af moderniseringsdirektivet) (L
16), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. ok-
tober 2021.
Nick Hækkerup
/
Louise Black Mogensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
L 16 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvorvidt der i den nuværende udformning af forslaget er krav til den erhvervsdrivende om at oplyse hjemsted og nationalitet, når der er tale om onlinemarkedspladser, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om forbrugeraftaler og lov om aftaler og andre rets-
handler på formuerettens område. (Ændring af reglerne om forbruger-
aftaler som følge af implementering af visse dele af direktivpakken New
Deal for Consumers (moderniseringsdirektivet) og ændringer af for-
brugerbeskyttende regler, der falder uden for implementering af mo-
derniseringsdirektivet) (L 16):
”Vil ministeren som opfølgning af den tekniske gennemgang af
L 16 redegøre for, hvorvidt der i den nuværende udformning af
forslaget er krav til den erhvervsdrivende om at oplyse hjemsted
og nationalitet, når der er tale om onlinemarkedspladser? Vil
ministeren i benægtende fald som teknisk bistand udarbejde ud-
kast til et ændringsforslag, der sikrer, at der stilles sådanne krav
til den erhvervsdrivende?”
Svar:
Forbrugeraftaleloven indeholder en række oplysningspligter som den er-
hvervsdrivende skal iagttage forud for aftaleindgåelsen. Disse oplysnings-
pligter følger bl.a. af forbrugeraftalelovens § 8 om oplysningspligt for afta-
ler vedrørende varer og ikkefinansielle tjenesteydelser indgået uden for den
erhvervsdrivendes forretningssted eller ved fjernsalg.
Med lovforslaget foreslås det at fastsætte supplerende oplysningspligter i
forbindelse med aftaler om fjernsalg, som indgås på en onlinemarkedsplads,
jf. den foreslåede § 8 a. De supplerende oplysningspligter i § 8 a vil påhvile
udbyderen af onlinemarkedspladsen og vil gælde i tillæg til de almindelige
oplysningspligter, herunder eventuelle oplysningspligter efter andre regel-
sæt. En erhvervsdrivende tredjepart, der tilbyder varer, tjenesteydelser eller
digitalt indhold på onlinemarkedspladsen, skal således stadig give forbruge-
ren oplysninger efter § 8 før aftalens indgåelse.
Bestemmelsen implementerer forbrugerrettighedsdirektivets (2011/83/EU)
artikel 6 a, som er indsat ved moderniseringsdirektivet (2019/2161/EU).
Gennemførelsen af artikel 6 a medfører, at udbyderen blandt andet skal op-
lyse om, hvorvidt tredjeparten er erhvervsdrivende, samt om forbrugerbe-
skyttelsesretten gælder for den pågældende aftale.
Side 2/4
L 16 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvorvidt der i den nuværende udformning af forslaget er krav til den erhvervsdrivende om at oplyse hjemsted og nationalitet, når der er tale om onlinemarkedspladser, til justitsministeren
Det følger af forbrugerrettighedsdirektivets artikel 6 a, stk. 2, at medlems-
staterne har mulighed for at fastsætte yderligere, supplerende oplysnings-
krav for udbyderen af onlinemarkedspladsen. I forbindelse med gennemfø-
relsen af moderniseringsdirektivet har et sagkyndigt udvalg overvejet, hvor-
dan direktivet bedst implementeres i dansk ret. Det sagkyndige udvalg har
anbefalet, at valgmuligheden i artikel 6 a, stk. 2, udnyttes, jf. delbetænkning
II om gennemførelse af visse dele af direktivpakken New Deal for Consu-
mers, s. 76-79, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.
Udvalget har som baggrund herfor anført, at onlinemarkedspladser findes i
mange forskellige varianter, og mange af disse er hjemmehørende i udlan-
det. Det er udvalgets indtryk, at det både i forhold til danske og udenlandske
markedspladser kan være vanskeligt for forbrugeren at gennemskue forret-
ningskonceptet, herunder hvem der er aftalepart, ligesom det kan være van-
skeligt at håndhæve forbrugerens rettigheder i udlandet. Det er udvalgets
vurdering, at oplysninger om en potentiel aftaleparts identitet og hjemsted
er væsentlige oplysninger for forbrugeren, navnlig i de tilfælde, hvor aftale-
parten har hjemsted i et land langt fra Danmark, og hvor det kan være van-
skeligt for forbrugeren at håndhæve sine rettigheder.
Det følger således af den foreslåede § 8 a, stk. 1, nr. 1, at udbyderen skal
oplyse om identiteten og hjemstedet på den tredjemand, der tilbyder varen,
tjenesteydelsen eller det digitale indhold på onlinemarkedspladsen.
Ved ”identitet” forstås navnet eller en anden entydig betegnelse på den tred-
jepart, som tilbyder varen mv. på onlinemarkedspladsen. Hvis der er tale om
et firma, kan forpligtelsen opfyldes ved brug af firmanavn eller CVR-nr.
eller tilsvarende udenlandsk betegnelse.
Ved ”hjemsted” forstås den fysiske adresse og det land, hvor tredjeparten
bor, hvis der er tale om en ikkeerhvervsdrivende fysisk person, eller hvor
tredjeparten er etableret, hvis der er tale om en erhvervsdrivende eller en
juridisk person.
Formålet med forslaget til § 8 a, stk. 1, nr. 1, er at sikre gennemskuelige
aftalemodeller, hvor det er tydeligt for forbrugeren, hvem vedkommende
indgår aftale med, og hvilket land tredjeparten bor i eller er etableret i. Med
kravet om, at der skal oplyses om hjemstedet, sikres det, at forbrugeren er
klar over, hvilket land varerne mv. kommer fra. Forbrugeren får dermed en
Side 3/4
L 16 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvorvidt der i den nuværende udformning af forslaget er krav til den erhvervsdrivende om at oplyse hjemsted og nationalitet, når der er tale om onlinemarkedspladser, til justitsministeren
bedre mulighed for at vurdere risikoen ved at indgå en aftale med den på-
gældende tredjepart.
Det er derfor Justitsministeriets vurdering, at det fremsatte lovforslag stiller
de krav til udbyderens oplysningspligt, som efterspørges i spørgsmålet.
Side 4/4