Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 158
Offentligt
2555201_0001.png
Klima- Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
6. april 2022
J nr.
2022 – 1113
Klima- Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 1. april 2022 stillet mig følgende
spørgsmål 2 til L 158, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 2
Vil ministeren oplyse, hvor meget udbetalingen af varmechecken vil blive udskudt,
hvis den udbetales på baggrund af indkomsten i 2021, frem for lovforslagets forslag
om at tage udgangspunkt i indkomsten i 2020.
Svar
Det er en betingelse for udbetaling af varmechecken, at husstanden havde en sam-
let indkomst i indkomståret 2020 på højst 650.000 kr. Indkomsten opgøres på bag-
grund af gældende årsopgørelse for 2020 pr. den 1. april 2022.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har sendt spørgsmålet om mulighederne
for at anvende årsopgørelsen for 2021 videre til Skatteministeriet, der oplyser føl-
gende:
”Hvis det ønskes at anvende data på indkomstoplysninger på baggrund af årsopgø-
relsen 2021, vil man først kunne fastsætte en dato efter 1. juli 2022. Dette skyldes,
at det er den fastsatte oplysningsfrist for borgere, som har en oplysningspligt. For
borgere uden oplysningspligt er fristen 1. maj 2022. Imidlertid kan borgere skifte
profil afhængig af deres situation. Derfor kan fristen 1. maj 2022 ikke anbefales for
denne gruppe. Gruppen bliver yderligere kompliceret af, at ægtefællers indkomster
er afhængige af hinanden, hvorfor et ægtepar kan have forskellige oplysningsfri-
ster.
Især selvstændigt erhvervsdrivende og hovedaktionærer udfylder typisk årsopgø-
relsen relativt sent.
Data vil være tilgængelige d. 5. juli 2022 for alle borgere, som har modtaget en års-
opgørelse for 2021.
For borgere, som ikke har opfyldt deres oplysningsfrist 1. juli 2022, vil der ikke fore-
ligge en årsopgørelse for 2021. For denne gruppe påbegynder Skattestyrelsen tak-
sationssager fra 1. september 2022. Disse borgere vil derfor potentielt kunne blive
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
L 158 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvor meget udbetalingen af varmechecken vil blive udskudt, hvis den udbetales på baggrund af indkomsten i 2021 frem for at tage udgangspunkt i indkomsten i 2020, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2555201_0002.png
stillet bedre end øvrige
1
. Det er normalt, at ca. 15.000-30.000 borgere ikke opfylder
deres oplysningspligt d. 1. juli og derfor efterfølgende takseres. Den tilsvarende
gruppe for indkomståret 2020 udgør den 1. april 2022 ca. 10.000 borgere, som
endnu ikke har en årsopgørelse for 2020.”
Hvis indkomstoplysninger fra 2021 skal lægges til grund for udsøgning af tilskuds-
berettigede husstande, vil det forsinke udbetalingen af varmechecken væsentligt.
Hvis indhentning af indkomstdata først vil kunne påbegyndes d. 5. juli 2022, vurde-
res udbetalingen af varmechecken tidligst at kunne ske i oktober 2022, idet Styrel-
sen for Dataforsyning og Effektivisering skal anvende ca. 2,5 måned til at indsamle
og sammenkøre data, hvorefter ATP, som udbetaler varmechecken, skal anvende
3-6 uger til at foretage validering af data og klargøre til udbetaling.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
1
Af Lov om engangstilskud til husstande med lav indkomst for denne gruppe og varmekilder omfattet af
ekstraordinære prisstigninger i fyringssæsonen 2021-2022 §4, stk. 3, fremgår, at for personer i husstan-
den, som ikke den 1. april 2022 havde en gældende årsopgørelse for 2020, anses indkomsten for at
være: 1) 140.000 kr. for personer, der den 1. januar 2022 var fyldt 30 år. 2) 90.000 kr. for personer, der
den 1. januar 2022 var fyldt 18 år, men endnu ikke var fyldt 30 år. 3) 0 kr. for personer, der den 1. januar
2022 endnu ikke var fyldt 18 år.
Side
2/2