Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
L 157
Offentligt
2585390_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
31-05-2022
Sagsnr.: 22/08242
I forbindelse med behandlingen af (L 157) Forslag til Lov om ændring af
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om de gym-
nasiale uddannelser (Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gym-
nasiale ungdomsuddannelser) har udvalget i brev af 22. april 2022 efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten Dahlin (V) stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål 82:
"Ministeren bedes beskrive, hvordan mulighederne vil være for at skifte
ungdomsuddannelse efter studiestart imellem ungdomsuddannelsesinsti-
tutioner indenfor og imellem fordelingszonerne, efter implementeringen
af den kommende model for elevfordeling?"
Svar:
Der henvises til svar på alm. del
spørgsmål 168 af 22. marts 2022,
hvoraf følgende fremgår:
”Den
nye elevfordelingsmodel for de gymnasiale ungdomsuddannelser,
som fremgår af aftale af den 10. juni 2021 om Den Koordinerede Tilmel-
ding til Gymnasiale Uddannelser, vil ikke indebære ændringer i mulighe-
derne for at skifte institution i forbindelse med skift af uddannelse for de
elever, som er startet på en gymnasial ungdomsuddannelse.
Efter § 14 i lov om de gymnasiale uddannelser kan en elev indtil afslut-
ningen af grundforløbet i en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse skifte
til en anden 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse uden tab af tid. Tilsva-
rende gælder for elever på en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse, som
skifter til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, elever fra den 2-årige
uddannelse til hf-eksamen, som skifter til en 3-årig gymnasial ungdoms-
uddannelse, og elever fra eux-forløb, som skifter til en 3-årig gymnasial
uddannelse eller til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen. Skift af uddan-
nelse efter denne bestemmelse er betinget af, at eleven ville have haft
retskrav på optagelse på den pågældende uddannelse efter lovens §§ 7-
L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 82: MFU spm. om mulighederne for at skifte ungdomsuddannelse efter studiestart, til børne- og undervisningsministeren
10. Elever, som skifter uddannelse efter bestemmelsen, har ikke krav på
at få plads på en bestemt institution.
Det har ikke nogen betydning for retten til at skifte uddannelse og i den
forbindelse samtidig skift af institution, om institutionerne ligger i en af-
stands- eller en fordelingszone. Der vil således ikke skulle tages hensyn til
forældreindkomst i forbindelse med et sådant skift.
Elevfordelingsmodellen forventes at blive implementeret med virkning
fra optag til skoleåret 2023/24, forudsat den nødvendige lovgivning bli-
ver
vedtaget.”
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2