Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
31-05-2022
Sagsnr.: 22/08242
I forbindelse med behandlingen af (L 157) Forslag til Lov om ændring af
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om de gym-
nasiale uddannelser (Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gym-
nasiale ungdomsuddannelser) har udvalget i brev af 22. april 2022 efter
ønske fra Ellen Trane Nørby (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 72:
"Mener ministeren, at man reelt holder hånden under de mindre gymna-
sier, indtil Den Koordinerede Tilmelding træder i kraft i 2023, og dermed
prioriterer et Danmark i bedre uddannelsesbalance, når forligskredsen
har formuleret kriterier for tildeling af tilskud, der ikke tilgodeser alle
mindre provinsgymnasier?"
Svar:
Der henvises til svar på alm. del
–
spørgsmål 120 af 17. marts 2022,
hvoraf følgende fremgår:
”Med
den afsatte pulje i aftalen understøttes institutioner i udkantsområ-
der, dvs. land- eller oplandskommuner (jf. Danmarks Statistik). Puljen
skal ses som et supplement i 2022 til de eksisterende udkantstilskud og
tjener således formålet med at yde en overgangsstøtte, indtil Den Koor-
dinerede Tilmelding for de Gymnasiale Ungdomsuddannelser træder i
kraft i 2023.
Jeg synes, det er afgørende, at der er et bredt uddannelsesudbud i Dan-
mark, og jeg finder, at vi i forligskredsen har fundet en model, der under-
støtter dette ved at yde et ekstra tilskud til de små gymnasiale institutio-
ner i udkantsområder.”