Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
–
spørgsmål 117
I brev af 17. februar 2022 har udvalget efter ønske fra Ellen Trane
Nørby (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 117:
Ministeren bedes redegøre for årsagen til, at man i forligskredsen bag af-
talen om Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddan-
nelser har besluttet, at kriterierne for tilskud fra puljen til institutioner i
udkantsområder defineres som oplandskommuner og landkommuner, jf.
Danmarks Statistik, når man i den nuværende finansiering af den gymna-
siale sektor definerer ”udkant” med to faktorer: Antal elever (under 430
årselever) og et afstandskriterium (mere end 20 km til nærmeste uddan-
nelsessted). Herunder bedes ministeren redegøre for, hvordan forslaget
skal sikre, at mindre institutioner i kommuner, der geografisk dækker
flere tilbud, ikke ender med at lukke grundet manglende tilskud, og at til-
buddene dermed centraliseres til større byer.
Svar:
Forligskredsen bag aftalen om Den Koordinerede Tilmelding for Gym-
nasiale Ungdomsuddannelser har truffet beslutning om, at puljen skal
udmøntes som en tildelingspulje på baggrund af institutionernes belig-
genhed og størrelse.
Institutionen skal selv være beliggende i eller have en afdeling med fuld-
tidsgymnasiale uddannelser placeret i en kommune, der af Danmarks Sta-
tistik er kategoriseret som enten ’oplandskommune’ eller ’landkom-
mune’.
Denne opdeling er kendetegnet ved at være anerkendt og benyt-
tes af Danmarks Statistik i mange andre sammenhænge, bl.a. til analyser
af geografiske forskelle i Danmark.
Herudover skal institutionen højst have 430 årselever i 2021 samlet set
på tværs af alle deres udbudte ungdoms- og voksenuddannelser.
17. marts 2022
Sagsnr.: 22/03586