Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
–
spørgsmål 100
I brev af 4. februar 2022 har udvalget efter ønske fra Ellen Trane Nørby
(V) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 100:
”Ministeren
bedes forholde sig til, hvorvidt det er rimeligt at elever, der
ønsker at søge optagelse på et gymnasium og derefter orlov, fordi de
gerne vil et år til udlandet, straffes i forbindelse med den nye elevforde-
lingsmodel, hvor de fratages muligheden for orlov, og dermed kan blive
nødsagede til at aflyse udlandsopholdet? Dette også set i lyset af at de
unge på deres udlandsophold vil kunne tilegne sig sprogkompetencer,
som arbejdsgiverne i øvrigt mangler på mange områder.”
Svar:
Der blev med lov nr. 263 af 24. marts 2020 gennemført en ændring af
lov om de gymnasiale uddannelser, som indebærer, at ansøgere til de
gymnasiale uddannelser kan opnå retskrav på optagelse i op til to år efter
afslutningen af 9. klasse og i op til et år efter afslutningen af 10. klasse.
Ændringen havde virkning fra optag til skoleåret 2020/21 eller senere.
Som følge af denne ændring er der ikke længere det samme behov som
tidligere for, at en ansøger kan blive optaget på en gymnasial uddannelse,
og derefter få udskudt uddannelsesstart som følge af uddannelsesophold
i udlandet. En ansøger kan opnå retskrav på optagelse, selvom ansøge-
ren tager på udlandsophold efter grundskolen, eller i øvrigt foretage sig
noget andet, i ét eller to år derefter.
Når den nye elevfordelingsmodel, som fremgår af aftale af den 10. juni
2021 om Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Uddannelser,
træder i kraft fra skoleåret 2023/24, er der en forventning om, at en vide-
reførelse af muligheden for udskudt uddannelsesstart muligvis ville
kunne give anledning til en skæv elevsammensætning på de institutioner,
som har flere af denne elevgruppe. Det skyldes, at unge, som måtte have
fået udskudt uddannelsesstart i forbindelse med udlandsophold, ikke ville
4. marts 2022
Sagsnr.: 22/02623