Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
L 157
Offentligt
2582827_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
I forbindelse med behandlingen af (L 157) Forslag til Lov om ændring af
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om de gym-
nasiale uddannelser (Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gym-
nasiale ungdomsuddannelser) har udvalget i brev af 8. april 2022 efter
ønske fra Mette Thiesen (NB) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 57:
"Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at skift som følge af mistri-
vsel, jf. foreslåede § 14 b, stk. 2, alene kan ske med accept af den institu-
tion, der skiftes hhv. fra og til, uden at der kan lægges vægt på andre rele-
vante hensyn, såsom lægeerklæringer, elevens egen oplevelse og familiens
opfattelse af elevens trivsel? Mener ministeren, at en rektor for et gymna-
sium i almindelighed vil have et tilstrækkeligt kendskab til den enkelte elevs
trivsel, og samtidig kunne sætte sig ud over andre modstridende hensyn,
herunder institutionens økonomiske forhold, som rektoren måtte ønske
at varetage?"
Svar:
Det fremgår af det foreslåede § 14, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddan-
nelser (lovforslaget § 4, nr. 1), at skift af institution på grund af problemer
med trivsel sker efter aftale med lederen af den institution, som ansøgeren
eller eleven vil skifte fra. Vurderingen vil skulle foretages af lederen på den
institution, eleven ønsker at skifte til af trivselsmæssige grunde, men skift
kan kun ske efter aftale med lederen på den institution, eleven ønsker at
skifte fra.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, at der vil
skulle ske en konkret vurdering af, om mistrivslen har sammenhæng med
den institution, den pågældende har fået reserveret en plads på eller er op-
taget på, og om den pågældendes mistrivsel vurderes at kunne afhjælpes
ved at skifte til en anden institution. Lederne på de involverede institutio-
ner vil i den forbindelse skulle inddrage alle relevante hensyn, herunder
25-05-2022
Sagsnr. 22/07561
L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om, hvilke økonomiske konsekvenser der er for hhv. det gymnasium, der skiftes til og fra, i tilfælde, hvor en elev ønsker at skifte som følge af mistrivsel, til børne- og undervisningsministeren
elevens egen oplevelse og eventuelt andre relevante udtalelser. Hvis le-
derne på den afgivende og modtagende institution er uenige om, hvorvidt
mistrivslen kan henføres til afgivende institution, vil det i sidste ende være
lederen på den modtagende institution, der beslutter, om der kan ske skift
pga. trivselsmæssige årsager.
Det er regeringens opfattelse, at det er lederne på de involverede instituti-
oner, som er bedst egnede til at vurdere, om der er tale om mistrivsel, som
hænger sammen med den institution, som ansøgeren eller eleven ønske at
skifte fra. Regeringen har tiltro til, at lederne foretager denne vurdering i
lyset af formålet med bestemmelsen og dermed ikke lægger vægt på uved-
kommende hensyn.
Det bemærkes dertil, at et skift af institution
hvis modtagende leder i
øvrigt efter dialog med afgivende leder vurderer, at betingelserne for skift
er opfyldt
afhænger af, om der er ledig plads inden for den modtagende
institutions eller afdelings fastsatte kapacitet. Hvis der er ledig kapacitet,
kan institutionen optage ansøgeren. Hvis der ikke er ledig kapacitet, skal
institutionen henvende sig til regionen, der vurderer, om kapaciteten på
institutionen skal hæves, eller om eleven skal henvises til en anden institu-
tion inden for den maksimale transporttid. Således sikres tilvejebringelsen
af en plads på et alternativt gymnasium for de elever, der har behov for at
skifte gymnasium for at afhjælpe deres mistrivsel.
Desuden bemærkes, at en elev som hidtil kan vælge at udskrive sig fra sin
uddannelse, med henblik på efterfølgende at søge om optag på samme
uddannelse på ny, men på et andet gymnasium. Vedkommende vil i så fald
være at betragte som en eftertilmelder, hvilket vil sige en person, der har
søgt om optagelse på en gymnasial uddannelse efter fristen. Eftertilmel-
dere har imidlertid ikke retskrav på optagelse på en gymnasial uddannelse
et nyt sted og er ikke garanteret optag på et specifikt gymnasium. I den
foreslåede model er regionen ansvarlig for at fordele eftertilmeldere til og
med primo november. Herefter kan institutionerne selv optage eftertil-
meldere inden for deres kapacitet.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2