Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
I forbindelse med behandlingen af (L 157) Forslag til Lov om ændring af
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om de gym-
nasiale uddannelser (Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gym-
nasiale ungdomsuddannelser) har udvalget i brev af 8. april 2022 efter
ønske fra Mette Thiesen (NB) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 53:
"Vil ministeren redegøre for den empiri, der understøtter en positiv ef-
fekt af at gennemtvinge en tvangsfordeling af elever som foreslået i lov-
forslaget?"
Svar:
Der er ikke tale om tvangsfordeling af ansøgerne. Ansøgerne kan angive
et antal uddannelsesønsker i prioriteret rækkefølge. Ansøgernes ønsker vil
blive forsøgt opfyldt i prioriteret rækkefølge inden for de rammer, som er
foreslået i lovforslaget. Konsekvensberegninger viser, at langt størstedelen
af ansøgerne vil få opfyldt deres 1. prioritetsønske. I fordelingszoner er
det 87 pct., og i afstandszoner er det 96 pct. Beregningerne er dog behæftet
med en væsentlig usikkerhed, og prioritetsopfyldelsen i den nye fordelings-
model vil afhænge af bl.a. søgemønstre og institutionernes og afdelinger-
nes kapaciteter.
Regeringen mener, at det er afgørende for vores samfund og for de unges
dannelse, at de unge lærer hinanden at kende på kryds og tværs af sociale,
kulturelle og etniske skel og at modvirke den polarisering, som er kommet
til at kendetegne dele af gymnasiesektoren omkring de større byer henover
det seneste årti. Det er baggrunden for at fordele ansøgerne med udgangs-
punkt i forældreindkomst i de områder, hvor elevsammensætningen er
blevet for skæv.
20-05-2022
Sagsnr. 22/07561