Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
L 157
Offentligt
2579334_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
I forbindelse med behandlingen af (L 157) Forslag til Lov om ændring af
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om de gym-
nasiale uddannelser (Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gym-
nasiale ungdomsuddannelser) har udvalget i brev af 8. april 2022 efter
ønske fra Mette Thiesen (NB) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 51:
"Efter lovforslagets § 11 i, stk. 1, sidste pkt. undtages Sankt Annæ Gym-
nasium fra kravet om opdeling i indkomstkategorier til brug for forde-
lingszoner. Af lovbemærkningerne fremgår, at de to øvrige eksisterende
profilgymnasier derimod er omfattet af kravet om fordelingszoner. Vil
ministeren redegøre for, hvorledes undtagelsen overholder grundlovens
forbud mod singulær lovgivning, og vil ministeren i tilknytning hertil re-
degøre for, om Aurehøj Gymnasium og Frederiksberg Gymnasium ikke
også skal eller bør undtages som følge af grundlovens forbud mod singu-
lær lovgivning?"
Svar:
Lovforslagets § 11 i, stk. 1, 5. pkt., udmønter aftalegrundlaget, hvorefter
nuværende profilgymnasier, der gennem en længere årrække har optaget
100 pct. eller tæt derved af deres elever som profilelever, af hensyn til
etablerede traditioner bliver undtaget fra at skulle have en elevsammen-
sætning fordelt efter forældreindkomst, også selv om institutionen eller
afdelingen ligger i en fordelingszone.
Af lovbemærkningerne fremgår det, at baggrunden for, at Sankt Annæ
Gymnasium foreslås undtaget fra at skulle have en elevsammensætning
fordelt efter forældreindkomst, er, at Sankt Annæ Gymnasium i dag er
det eneste af de eksisterende profilgymnasier, som optager samtlige ele-
ver som profilelever, dvs. at alle optagne ansøgere har fået forrang til at
blive optaget på institutionen, fordi de opfylder institutionens kriterier
for at være profilelev.
20-05-2022
Sagsnr. 22/07561
L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 51: Spm. om, hvorledes undtagelsen af Sankt Annæ Gymnasium overholder grundlovens forbud mod singulær lovgivning, til børne- og undervisningsministeren
De to øvrige eksisterende profilgymnasier (Aurehøj Gymnasium og Fre-
deriksberg Gymnasium), som også ligger i en fordelingszone, er ikke om-
fattet heraf.
Forslaget rejser således ikke spørgsmål om forholdet til grundloven.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2