Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
L 157
Offentligt
2579764_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
I forbindelse med behandlingen af (L 157) Forslag til Lov om ændring af
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om de gym-
nasiale uddannelser (Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gym-
nasiale ungdomsuddannelser) har udvalget i brev af 7. april 2022 efter
ønske fra Ellen Trane Nørby (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 28:
"I forarbejderne til lovforslaget fremgår det, at der ved sammensætning
af fordelingszonerne skal tages hensyn til, at der i tilstrækkelig grad kan
sikres en balanceret elevsammensætning på alle afdelinger, både målt på
forældreindkomst og herkomst. I høringsmaterialet sås der alvorlig tvivl
om, hvorvidt det vil være i strid med menneskerettighederne at etablere
en elevfordelingsmodel, hvor eleverne bl.a. fordeles på baggrund af her-
komst, som ordningen lægger op til. Det fremgår imidlertid ikke af be-
mærkningerne, hvorfor herkomst vurderes at være et sagligt hensyn i
denne sammenhæng. Ministeren bedes forholde sig til dette."
Svar:
Der er ikke tale om, at ansøgerne fordeles på baggrund af deres her-
komst i den elevfordelingsmodel, som er foreslået i lovforslaget. I forde-
lingszoner fordeles ansøgerne med udgangspunkt i forældreindkomst, og
i afstandszoner fordeles ansøgerne efter transporttid, hvis en institution
eller afdeling har flere 1. prioritetsansøgere, end den har kapacitet til.
Det fremgår af lovforslaget og bemærkningerne hertil, at hensynet til at
opnå en balanceret elevsammensætning på både forældreindkomst og
herkomst indgår i forbindelse med fastsættelse af zoner, ved fastsættelse
af de enkelte institutioners og afdelingers kapacitet og børne- og under-
visningsministerens mulighed for at flytte kapacitet.
20-05-2022
Sagsnr. 22/07392
L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om at sikre en balanceret elevsammensætning på alle afdelinger, til børne- og undervisningsministeren
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2