Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
–
spørgsmål 179
I brev af 25. marts 2022 har udvalget efter ønske fra Henrik Dahl (LA)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 179:
På baggrund af kendte søgemønstre til ungdomsuddannelser bedes mini-
steren oplyse, hvor mange HTX og HHX elever, der søger et alment
gymnasium som 2. eller 3. prioritet, hvis de ikke får plads på det fore-
trukne HTX eller HHX gymnasium.
Svar:
Det bemærkes indledningsvist, at udfyldelsen af 2. og 3. prioriteter ikke
er afhængigt af optaget på en elevs første prioritet.
I 2021 har cirka 9.800 elever haft hhx som deres 1. prioritet. Heraf har
cirka 3.100 haft et offentligt stx som 2. eller 3. prioritet, svarende til 32
procent af alle elever med hhx som 1. prioritet.
Der er cirka 4.700 elever, der har haft htx som deres 1. prioritet i 2021.
Heraf har 1.350 haft et offentligt stx som 2. eller 3. prioritet, svarende til
28 procent af alle elever med htx som 1. prioritet.
Det bemærkes at hhv. 37 og 30 procent af ansøgerne til hhx og htx ikke
har angivet en 2. prioritet i 2021.
22. april 2022
Sagsnr.: 22/06240
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil