L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 150: MFU spm. om, at forskningen peger på, at reglerne bag tvangsfordelingen er et ungdomsskadeligt makværk, der vil skabe mistrivsel og øget frafald, til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
L 157
Offentligt

Ministeren

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: 32 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

9. juni 2022

Sagsnr.: 22/11835

I forbindelse med behandlingen af (L 157) Forslag til Lov om ændring af

lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-

uddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov

om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om de gym-

nasiale uddannelser (Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gym-

nasiale ungdomsuddannelser) har udvalget i brev af 7. juni 2022 efter øn-

ske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Britt Bager (KF) stillet mig føl-

gende spørgsmål:

Spørgsmål 150:

"Er ministeren enig i, at forskningen peger på, at reglerne bag tvangsfor-

delingen er et "ungdomsskadeligt makværk", der vil skabe mistrivsel og

øget frafald, sådan som en af Danmarks førende forvaltningseksperter og

førende pædagogiske ekspert har udtalt i Politikken, og kan ministeren

redegøre for, hvad den danske forskningslitteratur siger om effekterne af

at tvangsfordele elever på baggrund af forældreindkomst eller andre kri-

terier i gymnasiet eller i grundskolen?"

Svar:

For en god ordens skyld vil jeg gerne på ny understrege, at der ikke er

tale om tvangsfordeling af ansøgerne. Ansøgerne kan angive et antal ud-

dannelsesønsker i prioriteret rækkefølge. Ansøgernes ønsker vil blive for-

søgt opfyldt i prioriteret rækkefølge inden for de rammer, som er fore-

slået i lovforslaget. Det skønnes i konsekvensberegningerne, at langt

størstedelen af ansøgerne vil få opfyldt deres 1. prioritetsønske. Selvom

beregningerne er behæftet med usikkerhed, ligesom prioritetsopfyldelsen

i den nye fordelingsmodel vil afhænge af bl.a. søgemønstre og institutio-

nernes og afdelingernes kapaciteter, så mener jeg, at det er helt forfejlet

at tale om tvangsfordeling.

For så vidt angår, om "forskningen

peger på",

at der skulle være hold i det

citerede "ungdomsskadeligt

makværk"

fra et debatindlæg i Politiken, henvi-

ses dels til svaret på L 157 - spm. 149 og dels til det forhold, at der, så

L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 150: MFU spm. om, at forskningen peger på, at reglerne bag tvangsfordelingen er et ungdomsskadeligt makværk, der vil skabe mistrivsel og øget frafald, til børne- og undervisningsministeren

vidt ministeriet er bekendt, ikke findes dansk forskning, der eksplicit un-

dersøger effekterne af elevfordeling efter forældreindkomst på hverken

gymnasier eller grundskoler.

For så vidt angår øvrig dansk forskning vedrørende "effekterne

af at tvangs-

fordele elever på baggrund af forældreindkomst eller andre kriterier i gymnasiet eller i

grundskolen"

gøres opmærksom på, at der hverken i dag er eller tidligere

har været komplet frit optag på danske uddannelsesinstitutioner. Der

gælder således altid en række regler for optag, kapaciteter, fordeling, sko-

ledistrikter, skift, frit valg og lignende. Dertil kommer de forsøg og lokale

tiltag mv., der har været gennemført gennem tiden. Hvilke af disse regler

og tiltag, spørgeren måtte mene var udtryk for "tvangsfordeling," kan

ikke udledes af spørgsmålet, og der er antageligvis gennemført et stort

antal evalueringer og undersøgelser inden for de forskellige emner.

Eksempelvis har Trygfondens Børneforskningscenter i 2020 lavet en

evaluering af virkningerne af Aarhus Kommunes skoleomfordelingspoli-

tik for tosprogede skolestartere, og Danmarks Evalueringsinstitut har i

2018 udgivet rapporten 'Fordeling af elever på de almene gymnasier og

HF', som spørger muligvis kan finde relevant.

Da der er tale om et meget bredt spørgsmål, kan det ikke besvares med

en udtømmende liste over al relevant dansk forskning inden for den tids-

mæssige ramme for lovbehandlingen.

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil