L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
L 157
Offentligt

NOTAT

–

RESULTATER F RA SPØRGESKEMAUN-

DERSØGELSE OM DEMOKR ATISK DANNELSE

Projekt

Kunde

Dato

Demokratisk dannelse på ungdomsuddannelserne

UVM

Januar 2018

Indledning

Nogle ungdomsuddannelser oplever udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning

og kontrol blandt elever, som kan gøre det vanskeligt at skabe et inkluderende og demokra-

tisk dannende læringsmiljø. Derfor nedsatte undervisningsminister Merete Riisager i maj

2017 et dialogforum om demokratisk dannelse på ungdomsuddannelserne. I den forbindelse

udtalte ministeren, at solid viden, forståelse og indsigt i demokrati blandt eleverne kan være

med til at komme udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning og kontrol til livs.

Dialogforummet skal komme med anbefalinger til, hvordan der kan arbejdes med at styrke

de demokratisk dannende læringsmiljøer på ungdomsuddannelserne.

Formålet med spørgeskemaundersøgelsen, som dette notat formidler resultaterne af, er, at

afdække karakteren og udbredelsen af de udfordringer, som nogle skoler oplever. Desuden

er det formålet at undersøge, hvordan skolerne arbejder med at styrke elevernes demokra-

tiske dannelse.

Alle institutioner med ungdomsuddannelser er blevet inviteret til at deltage i spørgeskema-

undersøgelsen. Kortlægningen skal understøtte dialogforummets anbefalinger og består af

en spørgeskemaundersøgelse til ledere samt to supplerende spørgeskemaundersøgelser til

udvalgte lærere og elever på ungdomsuddannelserne. De to undersøgelser blandt lærere og

elever er ikke repræsentative, da det kun er én lærer og én elev, der er spurgt fra hver in-

stitution. Disse udgør derfor udelukkende et supplement til lederundersøgelsen. Yderligere

er der gennemført casebesøg på otte udvalgte skoler.

Spørgeskemaundersøgelsen berører fire temaer:

•

Potentielle udfordringer i relation til demokratisk dannende læringsmiljøer på skolen

Skolens arbejde med at skabe demokratisk dannende læringsmiljøer

Ledelsens rolle i at skabe demokratisk dannende læringsmiljøer

Institutionalisering af elevernes indflydelse.

Dette notat har primært fokus på at formidle resultaterne fra lederundersøgelsen, da dette

er hovedrespondentgruppen i undersøgelsen. Svarene er suppleret med interessante ten-

denser fra elevernes og lærernes undersøgelser. Alle tabeller fra de tre undersøgelser findes

i den samlede tabelrapport.

1/32

Rambøll Management Consulting A/S

CVR NR. 60997918

L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren

Læsevejledning

Det resterende af notatet er opbygget på følgende måde:

•

Afsnit 2: I afsnittet gøres rede for rekrutteringsstrategi og svarprocenter.

Afsnit 3: Indeholder resultaterne fra spørgsmålene om potentielle udfordringer i relation

til demokratisk dannende læringsmiljøer på skolen.

Afsnit 4: Indeholder resultaterne fra spørgsmål om skolens arbejde med at skabe demo-

kratisk dannende læringsmiljøer.

Afsnit 5: Indeholder resultaterne fra spørgsmål om ledelsens rolle i at skabe demokra-

tisk dannende læringsmiljøer.

Afsnit 6: Indeholder resultaterne fra spørgsmål om institutionalisering af elevernes ind-

flydelse.

Afsnit 7: Indeholder øvrige fund fra undersøgelserne om temaet om accept af snyd

Afsnit 8: Indeholder de definitioner, der ligger til grund for spørgeskemaundersøgelsen,

samt en kort metodebeskrivelse.

Rekrutteringsstrategi og svarprocenter

Denne undersøgelse er sendt til alle ledere på landets uddannelsesinstitutioner. Undersøgel-

sen er derefter videresendt til én udvalgt lærer og én udvalgt elev på hver uddannelsesinsti-

tution. Lederne er hovedsageligt identificeret igennem institutionsregistrene, dog er EUD-

lederne rekrutteret igennem institutionens hovedmail, hvorfor kun de ledere på EUD, der er

blevet registreret, har modtaget et spørgeskema. På EUD-institutionerne har det været mu-

ligt at registrere afdelingsledere, hvis institutionen har haft mange afdelinger. Lederne i un-

dersøgelsen er ledere på institutionsniveau, bortset fra EUD-institutionerne, hvor det også

kan være afdelingsledere.

I afsnit 8 kan den fulde rekrutteringsstrategi læses. Dette afsnit indeholder desuden en

mere detaljeret beskrivelse af udviklingen af spørgeskemaet og gennemførelsen af undersø-

gelsen.

Svarprocenterne på leder-, lærer- og elevskemaet fremgår af tabellen nedenfor.

Tabel 2-1: Oversigt over svarprocenter

Gymnasieområdet

Leder

Antal i alt**

Antal udsendt

til

Gennemført

Frafald af

svar

Endeligt

sample

Svarprocent

263

186

179

68 %

285

192

191

272

120

Lærer

Elever

Leder

110

43 %

EUD*

Lærer

Elever

Note: * Alle SOSU-ledere har modtaget spørgeskemaet direkte, hvorimod de øvrige EUD-ledere har registreret sig.

** ”Antal i alt” bygger på Institutionsregisteret,

www.studenterkursus.dk, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (Er-

hvervsskolen i tal), www.vuc.dk. Antal ledere kan være mindre end antal lærere og elever, da ledere i flere tilfælde har

sendt ud til mere end én lærer, hvis de har haft flere uddannelsestyper.

2/32

L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren

Den høje svarprocent på ca. 68 pct. af alle kontaktede gymnasieledere og den relativt store

stikprøve er udtryk for, at undersøgelsen vil have en lav usikkerhed. I en frafaldsanalyse er

det undersøgt, om der er forskel mellem ledere, der har svaret på undersøgelsen, og ledere,

der ikke har svaret. Frafaldsanalysen er foretaget på to parametre: Institutionens andel af

elever, der er indvandrere eller efterkommere

samt institutionens geografiske placering

, se

tabelrapportens figur 2-3 og 2-4. Der er ikke signifikant forskel mellem ledere, der har sva-

ret, og ledere, der ikke har svaret, på andelen af elever med indvandrer- eller efterkommer-

baggrund. Der er en lille overrepræsentation af ledere fra Region Sjælland og en underre-

præsentation af ledere fra Region Syddanmark. Dette indikerer ikke nogen betydelige skæv-

heder i respondenterne i forhold til hele populationen. Det er ikke undersøgt, om der er sy-

stematiske forskelle på andre parametre mellem lederrespondenter og den totale popula-

tion. Overordnet formodes der ikke at være nogen systematisk forskel for så vidt angår le-

dere, der har gennemført undersøgelsen, og ledere, der ikke har gennemført undersøgelsen.

Derfor har svarene i undersøgelsen en høj repræsentativitet for denne målgruppe.

Usikkerheden i svarene for EUD-ledere som følge af en lavere svarprocent og en mindre

stikprøve er generelt højere. Svarprocenten er blandt EUD-lederne særdeles høj, men spør-

geskemaet er som følge af den begrænsede registrering blot distribueret til 72 ledere ud af

110 ledere (65 pct.), hvorfor den samlede svarprocent for populationen kun er på 43 pct.

I den tilhørende tabelrapport kan tabeller over fordelingen af ledernes svar på institutionsty-

perne ses i forhold til den faktiske fordeling i samfundet i dag. Disse figurer viser, at under-

søgelsens fordeling af lederne generelt stemmer fint overens med samfundets fordeling.

Yderligere er fordelingen af uddannelsestyper også i nogenlunde overensstemmelse med

fordelingen i samfundet. Det vurderes, at lederundersøgelsen er repræsentativ, når det gæl-

der institutionstype og uddannelser.

For lærer- og elevskemaet gælder det i alle tilfælde, at skemaet kun er tilsendt den udvalgte

registrerede lærer og elev. Undersøgelsen for disse grupper har derfor ikke haft det formål

at afspejle et repræsentativt udsnit af lærere og elever (se afsnit 8 for beskrivelse af rekrut-

teringsstrategien), men lærer- og elevbesvarelserne er medtaget for at få et supplement til

ledernes besvarelser.

Potentielle udfordringer i relation til demokratisk dannende læringsmiljøer på sko-

len

Dette afsnit indeholder resultaterne af spørgsmål, der handler om omfanget af potentielle

udfordringer relateret til elevernes demokratiske dannelse. Alle afsnit indeholder resulta-

terne fra lederundersøgelsen og suppleres med tendenser fra lærernes og elevernes under-

søgelser. Afsnittet bygger på tabelrapportens resultater fra kapitel 3.

Udemokratiske værdier og holdninger

Lederne på ungdomsuddannelsesinstitutionerne er blevet spurgt om, i hvor høj grad de op-

lever elever, der giver udtryk for udemokratiske værdier og holdninger. Figur 3-1 på næste

side viser andelen af ledere, der har oplevet tilfælde af elever, der giver udtryk for udemo-

kratiske værdier og holdninger (blå søjle). Ligeledes viser figuren andelen af ledere, der ikke

3.1

Kilde: STILs databank med opdeling på herkomst:

https://stil.dk/uvm-dk/statistik/tvaergaaende-statistik/datavare-

huset-og-databanken.

Geografi er defineret ved hovedinstitutionens placering i regionerne. Derudover anvendes en opdeling af kommuner

fra Erhvervsministeriet på by-, mellem-, land- og yderkommuner. Kilde:

https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/fi-

les/regional-_og_landdistriktspolitisk_redegoerelse_2012.pdf.

3/32

L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren

har oplevet nogle

tilfælde (lysegrå søjle). Sidste søjle er ledere, der har svaret ”Ved

ikke/ikke

relevant”

(mørkegrå søjle).

Figur 3-1: Andel af lederne, der har oplevet eller ikke oplevet tilfælde af

…

Note: Lederne er blevet stillet

følgende spørgsmål: ”For

hvor stor en procentdel af skolens samlede elevgruppe var der

i første halvår 2017 tilfælde af nedenstående?”

Figuren her viser en opdeling af de ledere, der har svaret 0 pct., og de

ledere, der har svaret mere end 0 pct. Rækkefølgen på spørgsmålene var randomiseret.

Figuren viser følgende tendenser:

•

Mellem 36 pct. og 70 pct. af de adspurgte ledere oplever

ikke

tilfælde af elever med

udemokratiske værdier og holdninger.

EUD-lederne oplever i højere grad end gymnasielederne elever, der giver udtryk for

udemokratiske værdier og holdninger.

Både EUD- og gymnasielederne har oftest oplevet elever, der giver udtryk for

”ikke at

respektere lighed mellem kønnene”

samt

”ikke at respektere seksuelle minoriteter”.

Her

er det ca. 30 pct. af gymnasielederne, der har oplevet tilfælde og 40 pct. af EUD-le-

derne.

Lederne har i mindre omfang end i de øvrige tilfælde oplevet elever give udtryk for ikke

at respektere religiøse spørgsmål. Det gælder for ca. 20 pct. af gymnasie- og EUD-le-

derne.

•

Lærere og elevere på ledernes skoler er ligeledes blevet spurgt om, hvorvidt de oplever ele-

ver, der giver udtryk for udemokratiske værdier og holdninger (se tabelrapportens figur 3-1-

a). Både hos lærere og elever er der generelt en væsentlig større andel respondenter, der

oplever elever på deres skole, der giver udtryk for udemokratiske værdier og holdninger.

Følgende steder skiller lærerne og eleverne sig særligt ud:

4/32

L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren

•

I forhold til lederne er der en væsentlig større andel af de adspurgte lærere og elever,

der oplever elever, der giver udtryk for ”ikke

at respektere islamkritik”.

I modsætning til lederne, så er der generelt en større andel

gymnasieeleverne,

der har

oplevet elever, der giver udtryk for udemokratiske værdier og holdninger. Blandt le-

derne var dette særligt gældende for EUD-lederne.

Hos de adspurgte lærere er der ca. en lige stor andel gymnasielærere og EUD-lærere,

der har oplevet elever med de forskellige udemokratiske værdier og holdninger.

Andelen af elever, der giver udtryk for udemokratiske værdier og holdninger

Lederne, der har oplevet elever, der giver udtryk for udemokratiske værdier og holdninger,

vurderer, at elevgruppen med disse holdninger og værdier udgør ca. 5-8 pct. af elevgruppen

(se tabelrapportens figur 3-1-b). Denne andel er nogenlunde jævn henover alle spørgsmå-

lene. EUD-lederne angiver, at disse elevgrupper udgør en lidt større andel end gymnasie-

lederne, men forskellen er dog lille.

Kobling af ledernes svar med hhv. lærernes og elevernes svar på de enkelte institutioner

Analysen af ledere, der har oplevet elever med udemokratiske værdier og holdninger, er

yderligere underbygget ved at koble ledersvar med hhv. elev- og lærersvar på deres institu-

tion

i de tilfælde, hvor eleven og læreren

har svaret (alle ”ved ikke”-svarene

er sorteret

fra). Som det fremgår af tabelrapportens figur 3-1-c er det på ca. 65 institutioner muligt at

koble gymnasieledernes omtrent 65 svar med elevsvar, mens der på ca. 95 institutioner kan

foretages kobling mellem leder- og lærersvar på samme institution. På EUD-institutionerne

er det muligt at koble syv leder- og elevsvar fra samme institution, mens der kan foretages

kobling mellem 18 leder- og lærersvar fra samme institution. Denne analyse er derfor kun

tiltænkt at kvalificere resultaterne ovenfor.

De koblede svar giver ikke belæg for at betvivle omfanget af ledernes oplevelser med ele-

ver, der har udemokratiske værdier og holdninger. Denne delanalyse viser samlet set, at

elever og lærere bekræfter eller vurderer et større omfang af oplevelser med elever med

udemokratiske holdninger eller værdier end lederen på deres institution. For gymnasieele-

verne er det mellem 94-97 pct. af respondenteleverne, der, når deres svar kobles med de-

res gymnasieleder, bekræfter eller vurderer et større omfang af elever med udemokratiske

værdier eller holdninger på ledernes institution end lederen på samme institution. For EUD-

institutionerne er det 77-97 pct. af eleverne, der bekræfter deres leders svar eller vurderer,

at de oplever et større omfang af elever med udemokratiske værdier eller holdninger på le-

dernes institution end lederen på samme institution.

Når leder- og lærerbesvarelserne kobles institutionsvist svinger andelen af lærere, der be-

kræfter niveauet eller oplever en større andel elever med udemokratiske værdier og hold-

ninger

–

mellem 79 pct. og 95 pct. i forhold til lederen på deres institutionen.

Generelt viser de tre surveys således, at lederne oplever, at der er færre udfordringer i for-

bindelse med demokratisk dannelse end lærere. Tilsvarende oplever lærerne, at der er færre

udfordringer end eleverne. Samlet set er eleverne dermed den gruppe, der oplever flest ud-

fordringer i forbindelse med spørgsmålene om demokratisk dannelse. Her er det dog

Der kan i nogle tilfælde være flere elever og lærere, da elever og lærere er rekrutteret indenfor hver uddannelsestype, men

lederen er typisk institutionslederen. I disse tilfælde anvendes gennemsnittet af hhv. institutionens elever og læreres svar.

5/32

L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren

ledernes svar, der skal vægtes tungest, da denne undersøgelse har de mindste usikkerheder

og er mest repræsentativ i forhold til lærerne og eleverne.

Sammenlignes lærernes og elevernes svar, så vurderer samtlige EUD-respondenter denne

andel elever til at være større, end det er tilfældet blandt respondenterne fra gymnasierne.

3.2

Kultursammenstød, religiøs mobning og social kontrol

I forlængelse af forrige spørgsmål er lederne på ungdomsuddannelsesinstitutioner blevet

spurgt om, i hvor høj grad de oplever udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning

og social kontrol blandt eleverne. Figur 3-2 på næste side viser andelen af ledere, der har

oplevet tilfælde af kultursammenstød, religiøs mobning og social kontrol blandt eleverne på

skolen (blå søjle), samt andelen af ledere, der ikke har oplevet nogle tilfælde (lysegrå søjle).

Sidste søjle er ledere, der har svaret

”ved ikke/ikke relevant” (mørkegrå søjle).

6/32

L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren

Figur 3-2: Andel ledere, der har oplevet eller ikke oplevet tilfælde af ...

Note: Lederne er blevet stillet

følgende spørgsmål: ”Ud

fra dit bedste skøn, for hvor stor en procentdel af skolens sam-

lede elevgruppe var der i første halvår 2017 tilfælde nedenstående?”

Figuren her viser en opdeling af de ledere, der

har svaret 0 pct., og de ledere, der har svaret mere end 0 pct. Rækkefølgen på spørgsmålene var randomiseret.

7/32

L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren

Figuren viser følgende tendenser hos ledernes svar:

•

Overordnet vurderer mere end halvdelen af alle lederne, at de

ikke

oplever elevgrupper,

hvor der er udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning og social kontrol.

Mellem 15-30 pct. af lederne oplever tilfælde af elevgrupper, hvor der er udfordringer.

EUD-lederne oplever det generelt i lidt højere grad end gymnasielederne.

EUD- og gymnasielederne adskiller sig tydeligst på spørgsmålet om oplevede tilfælde af,

”elevgrupper grupperer sig

ud fra en fælles religiøs anskuelse, der udfordrer et demo-

kratisk læringsmiljø”.

Her svarer 36 pct. af EUD-lederne, at de har oplevet sådanne

elevgrupper, mens det gælder for 15 pct. af gymnasielederne.

Af de ledere, der har svaret, at de har oplevet nogle af overstående tilfælde, så mener EUD-

lederne, at disse elevgrupper ca. udgør 8 pct. af skolens samlede antal elever. Gymnasie-

lederne mener i gennemsnit, at det er omkring 5 pct. af skolens samlede elever (se tabel-

rapportens figur 3-2-b).

Ser man på lærernes besvarelse af samme spørgsmål (se tabelrapportens figur 3-2-a.), så

oplever lærerne på alle spørgsmål generelt højere grad af tilfælde med udfordringer indenfor

kultursammenstød, religiøs mobning og social kontrol end lederne

–

og færre svarer

”ved

ikke”.

Sammenligning på tværs af institutionstyper viser, at EUD-lærere oplever disse udfor-

dringer større end gymnasielærere. Yderligere angiver EUD-lærerne, at disse elevgrupper

udgør omtrent 20 pct. af skolens elevtal, mens gymnasielærerne angiver et markant lavere

gennemsnitligt antal på 8 pct. af skolens samlede elevgruppe (se tabelrapportens figur 3-2-

b). Generelt indikerer EUD-lærernes svar, at de generelt oplever omfanget af udfordringer

større end EUD-lederne.

I modsætning til det foregående spørgsmål, så oplever eleverne i nogenlunde samme om-

fang som lederne tilfælde med udfordringer indenfor kultursammenstød, religiøs mobning og

social kontrol (se tabelrapportens figur 3-1-a). Dog skiller eleverne sig ud på to spørgsmål,

hvor eleverne oplever en særlig stor grad af udfordringer. Det er tilfælde af, at

”elever

har

svært ved at acceptere elevrådets eller skolebestyrelsens beslutningskompetence”

og at

”elever

ikke tolererer holdninger, hvis de går imod egne religiøse værdier”.

Selvom eleverne

i samme grad som lederne oplever tilfælde af disse udfordringer, så vurderer disse elever

alligevel, at det gælder en meget større andel af den samlede elevgruppe end både lederne

og lærerne angiver

–

mellem 20 og 50 pct. af elevgruppen på skolen (se tabelrapportens fi-

gur 3-1-b).

Kobling af ledernes svar med hhv. lærernes og elevernes svar på de enkelte institutioner.

Analysen af ledernes besvarelse af dette spørgsmål er yderligere underbygget ved at koble

ledernes svar med hhv. elev- og lærersvar på deres institution

, i de tilfælde hvor eleven og

læreren har svaret på spørgsmålet

(alle ”ved ikke”-svarene

er sorteret fra). Som det frem-

går af tabelrapportens figur 3-2-c kan ca. 65 gymnasieledernes svar kobles med elevsvar på

samme institution, mens ca. 95 ledersvar kan kobles med et lærersvar på samme institu-

tion. For EUD-lederne kan ca. syv ledersvar kobles med elevsvar, mens der er 18 leder- og

lærersvar, der kan kobles på institutionsniveau. På grund af de begrænsede antal besvarel-

ser er denne delanalyse kun tiltænkt at kvalificere resultaterne ovenfor.

Der kan i nogle tilfælde være flere elever og lærere, da elever og lærere er rekrutteret indenfor hver uddannelsestype, men

lederen er typisk institutionslederen. I disse tilfælde anvendes gennemsnittet af hhv. institutionens elever og læreres svar.

8/32

L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren

Ligesom ved forrige spørgsmål giver de koblede svar heller ikke her belæg for at betvivle

omfanget af ledernes oplevelser af kultursammenstød, social kontrol og religiøs mobning.

Imellem 78 pct. og 100 pct. af eleverne og lærerne bekræfter eller vurderer et større om-

fang af oplevelser med kultursammenstød, social kontrol eller religiøs mobning end lederne.

Generelt oplever/vurderer lederne, at der er færre udfordringer indenfor kultursammenstød,

religiøs mobning og social kontrol end lærerne og eleverne. Eleverne vurderer på flere un-

derspørgsmål, at der er færre udfordringer end lærerne, men de oplever til gengæld, at om-

fanget af de elevgrupperne, der udfordrer, i gennemsnit er større end lærerne oplever.

3.3

Eksempler på holdninger, der udfordrer et demokratisk dannende læringsmiljø

Lederne blev spurgt om, hvorvidt der er andre eksempler på holdninger, der udfordrer et

demokratisk dannende læringsmiljø. Som det fremgår af tabelrapportens Figur 3-3 er der

blandt gymnasielederne 3 pct., der har svaret med andre eksempler, hvorimod 9 pct. af

EUD-lederne har svaret med andre eksempler på holdningerne. Punkterne herunder opridser

de 11 lederes uddybninger til andre eksempler.

Figur 3-3: Opsummering af ledernes andre eksempler på holdninger blandt ele-

verne på deres skole, der udfordrer et demokratisk dannende læringsmiljø

•

Flere ledere vurderer, at der ofte er eksempler på etnisk danske elever, der ikke kan

rumme eller respektere elever med anden etnisk baggrund.

I forlængelse deraf mener flere ledere, at der generelt er eksempler på elever med

uvidenhed om demokratiske processer og fordomme om indvandrere og flygtninge.

Sidst nævner enkelte ledere problemer igennem de sociale platforme. Lederne næv-

ner generelt ikke eksempler knyttet til elever af anden etnisk baggrund.

Note: Der var i alt 11 ledere, der kom med uddybende svar til andre eksempler på udfordringer.

Der er 15 pct. af gymnasielærerne og 6 pct. af EUD-lærerne, der oplever andre eksempler

Lærerne er overvejende enige i ledernes svar. Lærerne tilføjer dog, at de har oplevet ek-

sempler på elever, der ikke vil deltage i fællessamlinger og elevdemokrati af religiøse årsa-

ger. Endelig er der enkelte lærere, der nævner eksempler på elever, der taler et andet sprog

end dansk i skolen og dermed virker ekskluderende i forhold til det læringsfællesskab, de

indgår i.

Eleverne er ligeledes blevet spurgt om, hvorvidt de kender til andre eksempler på kultur-

sammenstød, religiøs mobning og social kontrol på skolen, som ikke er dækket af spørgs-

målene, de lige har besvaret. I alt er der ni elever, der svarer uddybende på dette. Eleverne

angiver eksempler på etniske danskere med højreekstremistiske holdninger. Derudover

nævner flere elever eksempler på elever, der taler et andet sprog end dansk, fx arabisk.

Til spørgsmålet om, hvorvidt der er øvrige elevgrupper med udfordringer, nævner den stør-

ste gruppe af ledere, der har besvaret spørgsmålet, at der kan være udfordringer med et-

nisk danske elever, der ikke kan rumme eller respektere andre elever med anden etnisk

baggrund. Lærerne og eleverne er enige med lederne.

I alt er der 31 lærere, der har svaret uddybende på spørgsmålet.

9/32

L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren

3.4

Skolens studie- og ordensregler

Med afsæt i ovenstående afdækning af udfordringer i forbindelse med demokratisk dan-

nende læringsmiljøer, undersøges i dette afsnit skolens brug af studie- og ordensregler i ar-

bejdet med demokratisk dannende læringsmiljøer. Figur 3-4 viser andelen af lederne, der

har sat kryds ud for hvert element. Det var muligt at sætte flere kryds.

Figur 3-4: Hvilke af følgende elementer forholder skolens studie- og ordensregler

sig til?

Note: Det var muligt at sætte flere kryds. Derfor summer figurens procentsatser ikke til 100 pct. Figuren viser andelen

af lederne, der har sat kryds ud for de enkelte elementer. Rækkefølgen på spørgsmålene var randomiseret.

Figuren viser følgende overordnede tendenser:

•

Langt størstedelen, 70-90 pct., af lederne vurderer, at skolens studie- og ordensregler

forholder sig til klassiske emner som

”samvær og adfærd uden støj og larm”, ”brug af

institutionens lokaler og faciliteter”, ”mobning”

”regler

for digital adfærd på sociale

medier, der har indflydelse på undervisningsmiljøet”.

Den mindste andel lederne, ca. 12 pct., har sat kryds ved de to elementer, der handler

”ekstreme eller fundamentalistiske holdninger”

”religiøs forkyndelse, gudedyr-

kelse og lignende”.

Dog er der ca. 33 pct. af lederne, der markerer, at deres regler for-

holder sig til ”racisme”.

•

10/32

L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren

•

Der er ikke store forskelle på svarene fra gymnasielederne og EUD-lederne.

Lederne er blevet bedt om at vurdere, om grunden til, at deres studie- og ordensregler for-

holder sig til et af de angivne elementer, er konkrete (tidligere eller nuværende) problemer

med elevadfærd i hverdagen.

Lederne mener generelt, at grunden til, at deres studie- og ordensregler forholder sig til ele-

menterne i relativt lav grad, skyldes få konkrete problemer med elevadfærd i hverdagen.

Dog er der en tendens til, at de elementer, som lederne i nogen grad oplever konkrete pro-

blemer med, også er de elementer, som flest skoler har studie- og ordensregler, der forhol-

der sig til.

For de to områder, som færrest skolers regler forholder sig til

–

”ekstreme eller fundamen-

talistiske holdninger”

”religiøs forkyndelse, gudedyrkelse og lignende”,

er det kun i meget

lav grad, at lederne vurderer, at dette skyldes konkrete udfordringer.

Lærere og elever er ikke blevet stillet dette spørgsmål.

3.5

Afholdelse af arrangementer

De næste to spørgsmål forsøger at undersøge omfanget af, om ledere og lærere undlader at

afholde arrangementer og undervisning, fordi de vurderer, at temaet vil støde specifikke

elevgruppers religiøse værdier og følelser og/eller skabe konflikter.

Figur 3-5 nedenfor viser andelen af ledere, der vurderer, at der er en sandsynlighed for, at

de vil afholde arrangementer med de forskellige temaer (blå søjle). Ligeledes viser figuren

andelen af ledere, der har svaret, at temaet ikke vil støde nogen elever (lysegrå søjle). Sid-

ste søjle er ledere, der har svaret ”ved ikke/ikke relevant” (mørkegrå søjle).

11/32

L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren

Figur 3-5:

”Hvad er sandsynligheden for, at skolen i den nærmeste fremtid vil af-

holde arrangementer med fokus på nedenstående temaer, selvom I vurderer, at

temaet kan komme til at støde specifikke elevgruppers religiøse værdier og følel-

ser og/eller skabe konflikt med bund i religiøse værdier og følelser.”

Note: Spørgsmålet kan have været for komplekst at svare på, da der spørges til to ting samtidigt. Figuren viser en op-

deling af de ledere, der har svaret, at de ikke vurderer, at temaet vil støde nogen, og de ledere, der har svaret, at te-

maet vil støde nogle elever. Rækkefølgen på temaerne var randomiseret.

Ledersvarene viser følgende klare tendens:

•

Der er konsekvent en stor forskel på gymnasie- og EUD-lederne i dette spørgsmål. Hvor

ca. 60 pct. af EUD-lederne generelt vurderer, at der er en sandsynlighed for, at de vil

holde arrangementer med disse tematikker, er det kun omkring 40 pct. af gymnasiele-

derne.

12/32

L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren

Blandt lederne, der vurderer, at temaet vil støde nogle elever, vurderer gymnasielederne, at

sandsynligheden for faktisk at gennemføre arrangementet er

lille

(2,4 pct.). Her vurderer

EUD-lederne det lidt lavere, nemlig 2,1 pct., hvilket betyder, at sandsynligheden for, at de

faktisk gennemfører arrangementet, er

”lille”

(se tabelrapportens figur 3-5-b).

Lærerne er ikke blevet spurgt om sandsynligheden for afholdelse af fremtidige arrangemen-

ter. Derimod er lærerne spurgt om, hvilke af emnerne i figur 3-5 de har beskæftiget sig

med/draget perspektiver ind i deres undervisning i løbet af de sidste tre år

. Som det frem-

går af tabelrapportens figur 3-5, svarer gymnasielærerne i højere grad end EUD-lærerne, at

de har beskæftiget sig med hovedparten af emnerne. Hvilke emner, lærerne har beskæftiget

sig med i deres undervisning, kan dog afhænge af, hvilke fag de pågældende lærere under-

viser i.

Tre emner har særligt mange lærere beskæftiget sig med de sidste tre år:

•

Radikalisering og islamisk terror (64 pct. af gymnasielærerne og 31 pct. af EUD-læ-

rerne)

Sociale problemer blandt minoritetsgrupper (65 pct. hos både gymnasie- og EUD-læ-

rerne)

Flygtninge- og indvandringspolitik (75 pct. af gymnasielærerne og 48 pct. af EUD-læ-

rerne).

Ét emne skiller sig ud ved at være det eneste emne, som EUD-lærerne i højere grad end

gymnasielærer har beskæftiget sig med:

•

Seksuelle minoriteters liv og rettigheder (52 pct. af EUD-lærerne og 48 pct. af gymna-

sielærerne).

Overordnet vurderer lederne, at der er en sandsynlighed for, at de vil gennemføre arrange-

menter med disse temaer, men sandsynligheden er lille. Lærerne vurderer i relativt stort

omfang, at de allerede har inddraget disse temaer i deres undervisning indenfor de seneste

tre år.

3.6

Aflyse arrangementer

I forlængelse af forrige spørgsmål om sandsynligheden for afholdelse af arrangementer med

bestemte temaer er lederne blevet spurgt om, hvorvidt de på skolen har aflyst arrangemen-

ter af hensyn til specifikke elevgruppers religiøse værdier og følelser inden for de sidste to

skoleår. Figur 3-6 viser fordelingen af ledernes svar på hhv. dem der ikke har aflyst arran-

gementer

(”nej”),

dem der har aflyst

(”ja”),

samt dem der har svaret

”ved ikke”.

Lærerne er blevet stillet følgende spørgsmål:

”Angiv venligst,

hvilke af følgende emner du har beskæftiget dig med/draget

perspektiver til i din undervisning i løbet af de sidste to

år.”

Emnerne var randomiseret.

13/32

L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren

Figur 3-6: Har I på skolen aflyst arrangementer af hensyn til specifikke elevgrup-

pers religiøse værdier og følelser indenfor de sidste to skoleår?

98 pct. af lederne for både EUD og gymnasierne har ikke oplevet, at de på skolen har aflyst

arrangementer af hensyn til elevgruppers religiøse værdier og følelser inden for de sidste to

skoleår.

Lærere og elever er ikke blevet stillet dette spørgsmål.

3.7

Udeladelse af tematikker og undervisningsmidler af hensyn til specifikke grupper

Ligeledes er lederne blevet spurgt om, hvorvidt de har kendskab til lærere på skolen, der

har udeladt at gøre brug af undervisningsmidler eller at berøre særlige tematikker af hensyn

til specifikke elevgruppers religiøse værdier og følelser inden for de sidste to skoleår. Figur

3-7 viser fordelingen af ledernes svar på hhv. dem, der ikke har oplevet lærere udelade em-

ner

(”nej”),

dem der har oplevet lærere udelade emner

(”ja”),

og dem der har svaret

”ved

ikke”.

Figur 3-7: Har du kendskab til lærere på skolen, der har undladt at gøre brug af

undervisningsmidler eller at berøre særlige tematikker af hensyn til specifikke

elevgruppers religiøse værdier og følelser indenfor de sidste to skoleår?

Ligesom ved forrige spørgsmål er der kun 1-2 pct. af lederne, der har kendskab til lærere,

der har undladt at gøre brug af undervisningsmateriale eller at berøre særlige tematikker af

hensyn til specifikke elevgruppers religiøse værdier og følelser de sidste to år. De sidste 98

pct. har enten ikke kendskab til det, eller de har

svaret ”ved ikke”.

14/32

L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren

Lærerne er blevet stillet et lignende spørgsmål:

”Har du inden for første halvår af 2017 und-

ladt at gøre brug af undervisningsmidler eller at berøre særlige tematikker af hensyn til spe-

cifikke elevgruppers religiøse værdier og følelser?”

Her svarer lærerne i højere grad end le-

derne, at de har undladt at bruge materiale eller at berøre bestemte tematikker. Samlet er

der 10 pct. af gymnasielærerne, der vurderer at have undladt temaer af disse grunde. Hos

EUD-lærerne er andelen noget højere, præcis 17 pct. (se tabelrapportens figur 3-7).

3.8

Eksempler på elevgrupper, der er særligt udfordrende

Lederne er blevet spurgt om, hvorvidt der er elevgrupper, der skaber særlige udfordringer i

forhold til at skabe et demokratisk dannende læringsmiljø. Hvis lederen har svaret ”ja”, er

de derefter blevet bedt om at vurdere, hvor stor en andel af skolens elever, denne gruppe

udgør. Til sidst er lederen blevet bedt om at beskrive i et åbent felt, hvilke(n) elevgruppe(r)

der er tale om (se tabelrapportens figur 3-8-a, 3-8-b og 3-8-c).

Af gymnasielederne er der 7 pct., der svarer, at de har elevgrupper, der skaber særlige ud-

fordringer. En større andel af EUD-lederne, svarende til 17 pct., svarer, at de har elevgrup-

per, der skaber særlige udfordringer. Af de ledere, som vurderer, at de har elevgrupper, der

skaber særlige udfordringer, i gennemsnit fylder hhv. 7 og 5 pct. af elevgruppen på gymna-

sie og EUD- området. I Figur 3-8 opsummeres ledernes uddybning af, hvilke elevgrupper

der er tale om.

Figur 3-8: Opsummering af ledernes svar på, hvilke elevgrupper der skaber særlige

udfordringer i forhold til at skabe et demokratisk dannende læringsmiljø.

•

Der er otte ud af de 20 ledere, der nævner etniske elever med højreekstremistiske

holdninger.

Ni ledere nævner, at elever med anden etnisk baggrund eller muslimske elever også

skaber særlige udfordringer.

Til sidst er der en mindre gruppe på seks ledere, der beskriver grupper af elever med

svage forudsætninger og udfordret social baggrund. Her pointerer lederne, at det ikke

nødvendigvis et spørgsmål om etnicitet.

Note: Der er i alt 20 ledere, der har svaret på den åbne besvarelse.

Lærerne er generelt enige med lederne om, at én af de elevgrupper, der skaber særlige ud-

fordringer, er elever med svage forudsætninger og udfordret social baggrund. Dette nævner

11 lærere. Derudover er der 19 ud af de 46 lærere, der nævner elever med anden etnisk

baggrund, og heraf nævner 10, at det særligt er drenge, der udgør problemet. Yderligere er

der ca. 10 ud af de 46 lærere, der beskriver, at elever med højreekstremistiske holdninger

samt meget religiøse etnisk danske elever er grupper, der skaber særlige udfordringer.

Lederne og lærerne nævner i høj grad etnisk danske grupper med højreekstremistiske hold-

ninger eller svage forudsætninger. Derudover nævner lederne og lærerne også grupper med

anden etnisk baggrund.

3.9

Personlige omkostninger ved at være leder

Lederne er blevet spurgt om, i hvilken grad det har personlige omkostninger for dem og de-

res familie, at de er leder af og skal værne om en demokratisk dannende uddannelsesinsti-

tution. Figur 3-9 viser gennemsnittet af ledernes svar, hvor 1 henviser til

”i meget lav grad”

og 5 er

”i meget høj grad”.

15/32

L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren

Figur 3-9: I hvilken grad oplever du, at det har personlige omkostninger for dig og

din familie, at du er leder af og skal værne om en demokratisk dannende uddan-

nelsesinstitution?

Note: Figuren viser gennemsnittet af deres svar på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er

”i meget lav grad”

og 5 er

”i

meget

høj grad”.

Besvarelser med "ved ikke" er udeladt af analysen.

Lederne på gymnasieområdet og EUD er enige om, at de kun

i meget lav grad

oplever, at

det har personlige omkostninger for dem og deres familie, at de er leder af og skal værne

om en demokratisk dannende uddannelsesinstitution.

Skolens arbejde med at skabe demokratisk dannende læringsmiljøer

De næste spørgsmål handler om arbejdet med skolens kultur og identitet samt undervisnin-

gens indhold. Figurerne i dette afsnit findes i tabelrapportens kapitel 4. Når der spørges til

”demokratisk

dannende læringsmiljøer” henviser vi til læringsmiljøer, der styrker elevernes

demokratiske dannelse. Definitionen af demokratisk dannende læringsmiljøer kan læses i af-

snit 8.

Fælles skolekultur og identitet

Lederne adspørges om skolens arbejde med en fælles skolekultur og identitet. Figur 4-1 vi-

ser, i hvilken grad lederne i gennemsnit vurderer, at skolen er optaget af en fælles skolekul-

tur og identitet på en skala fra

”i meget lav grad”

(1) til

”i meget høj grad”

(5).

Figur 4-1: I hvilken grad er I på skolen optaget af at skabe en fælles skolekultur

og identitet?

4.1

Note: Figuren viser gennemsnittet af ledernes svar på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er

”i meget lav grad”

og 5 er

”i

meget

høj grad”.

Lederne på EUD- og gymnasieområdet er enige om, at deres skoler i høj grad er optaget af

en fælles skolekultur og identitet. Gymnasie-lederne vurderer dog i lidt højere grad end

EUD-lederne, at deres skole er optaget af en fælles skolekultur og identitet.

16/32

L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren

4.2

Kendetegn for skolens arbejde med fælles kultur og identitet

Lederne er efterfølgende blevet spurgt om, hvad der kendetegner dette arbejde. Figur 4-2

viser andelen af ledere, der vurderer, at de forskellige elementer kendetegner deres skoles

arbejde med en fælles skolekultur og identitet. Det var muligt at sætte flere kryds, hvis de-

res arbejdet er kendetegnet af flere elementer.

Figur 4-2: Hvad kendetegner skolens arbejde med at skabe en fælles kultur og

identitet?

Note: Det var muligt at sætte flere kryds. Derfor summer figuren ikke til 100 pct. Figuren viser andelen af lederne, der

har sat kryds ud for de enkelte elementer.

Figuren viser følgende tendenser:

•

Størstedelen, ca. 60-90 pct., af lederne vurderer, at alle fire elementer kendetegner de-

res skoles arbejde med en fælles skolekultur og identitet.

Det element færrest ledere vurderer, at skolen arbejder med, er at

”skolen igangsætter

aktiviteter i og uden for undervisningen med henblik på at understøtte fælles værdier og

normer på tværs af sociale, kulturelle og religiøse skel”.

Dette mener kun 57 pct. af de

adspurgte EUD-ledere, at deres skoles arbejde er kendetegnet ved. Derimod mener 74

pct. af gymnasielederne, at deres skoles arbejde er kendetegnet herved.

De øvrige tre elementer vurderer EUD- og gymnasielederne i samme omfang, at deres

skoles arbejde er kendetegnet ved (79-94 pct. af lederne).

•

4.3

Understøttelse af et demokratisk dannende læringsmiljø?

Alle lederne er i dette spørgsmål spurgt om, hvordan de på skoleniveau i det første halvår af

2017 har arbejdet med at understøtte demokratisk dannende læringsmiljøer. Figur 4-3 viser

andelen af ledere, der vurderer, at deres skole har arbejdet med dette på skoleniveau. Det

var muligt at sætte flere kryds, hvis deres arbejde på skoleniveau er kendetegnet af flere

elementer.

17/32

L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren

Figur 4-3: Hvordan har I på skoleniveau arbejdet med at understøtte demokratisk

dannende læringsmiljøer inden for første halvår 2017?

Note: Det var muligt at sætte flere kryds. Derfor summer figuren ikke til 100 pct. Figuren viser andelen af lederne, der

har sat kryds ud for de enkelte elementer.

Figuren viser en række ensartede tendenser:

•

I fire ud af de fem elementer, lederne har kunnet vælge, vurderer mellem 77 og 91 pct.,

at deres skole arbejder med dette på skoleniveau.

Ligesom i foregående spørgsmål er der ét element, der skiller sig ud. Det er elementet,

der omhandler aktiviteter uden for undervisningen. Her er det ligesom i foregående

spørgsmål EUD-lederne, der i væsentlig mindre grad, bare 45 pct., mener, at de arbej-

der med dette på skoleniveau. For gymnasielederne er det også færre end de øvrige ele-

menter, men stadig 70 pct. af gymnasielederne, der vurderer, at de arbejder med dette

på skoleniveau.

4.4

Klasse- og holddannelse

Skolens praksis i relation til forskellige forhold vedrørende klasse- og holddannelse kan have

betydning for det demokratisk dannende læringsmiljø. I Figur 4-4 viser ledernes svar på,

hvorvidt skolen har en praksis i forhold til klasse-/holddannelse. Figuren viser andelen af le-

dere, der vurderer, at skolen har fokus på bestemte praksisser i forhold til klasse-/holddan-

nelse.

18/32

L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren

Figur 4-4: Har skolen en praksis i forhold til klasse-/holddannelse?

Note: Det var muligt at sætte flere kryds. Derfor summer figuren ikke til 100 pct. Figuren viser andelen af lederne, der

har sat kryds ud for de enkelte elementer.

I dette spørgsmål adskiller gymnasieledere og EUD-ledere sig fra hinanden på flere punkter:

•

Gymnasielederne vurderer i højere grad end EUD-lederne, at deres skole er opmærksom

på kønsfordeling og elever fra samme folkeskoleklasse.

EUD-lederne vurderer i højere grad end gymnasielederne, at skolen er opmærksom på

at splitte uhensigtsmæssige grupperinger/vennegrupper.

For både EUD- og gymnasielederne er der ca. 20 pct., hvilket er det laveste for gymna-

sielederne og næstlaveste for EUD-lederne, der er opmærksom på fordelingen af elever

med etniske minoritetsbaggrund.

4.5

Den daglige undervisning

Til sidst i dette afsnit om skolens arbejde med demokratisk dannende læringsmiljøer er le-

derne spurgt om, i hvilken grad de vurderer, at den konkrete daglige undervisning afspejler

et demokratisk dannende læringsmiljø. EUD-lederne (de grå søjler) er specifikt spurgt om

undervisningen i grundfag og erhvervsfag, hvor gymnasielederne er spurgt om undervisnin-

gen i deres forskellige fagområder (de blå søjler). Figur 4-5 viser gennemsnittet af ledernes

svar på, i hvilken grad,

på en skala fra ”i meget lav grad” (1) til ”i meget høj grad” (5),

enkelte områder afspejler et demokratisk dannende læringsmiljø på deres skole.

19/32

L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren

Figur 4-5: I hvilken grad vurderer du, at den konkrete daglige undervisning i af-

spejler et demokratisk dannende læringsmiljø?

Note: Figuren viser gennemsnittet af deres svar på en skala fra

”i meget lav grad”

(1)

til

”i meget høj grad”

(5).

Alle,

der har svaret

”ved ikke”

er udeladt af analysen. De blå søjler er gymnasie-lederne og de grå søjler er EUD-ledere.

Figuren viser følgende tendenser:

•

Lederne vurderer, at alle fagområder

”i høj grad”

afspejler demokratiske dannende læ-

ringsmiljøer i den daglige undervisning (et gennemsnit fra 3,5 til 4,5).

Gymnasielederne vurderer, at de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder

er de områder, der i højest grad afspejler et demokratisk dannende læringsmiljø. Mod-

sat er det de naturvidenskabelige og teknologiske fagområde, som lederne vurderer som

havende den laveste grad af demokratisk dannende læringsmiljø.

EUD-lederne oplever, at erhvervsfag på GF1 (Grundforløb 1) i høj grad har et demokra-

tisk dannende læringsmiljø. Hvorimod de to øvrige områder ligger lige lidt under.

•

Lærerne og eleverne er ikke blevet stillet dette spørgsmål. Til gengæld er de blevet spurgt

om den daglige konkrete undervisning i forhold til demokratisk dannelse og processer (se

tabelrapportens figur 4-6). Deres svar herom er opsummeret nedenfor:

•

Lærerne og elever er enige om, at undervisningen

”i høj grad”

(lærerne har et gennem-

snit mellem 3,3 og 4,7, eleverne har et gennemsnit mellem 3,0 og 4,6) afspejler at have

en åben debatkultur, at alle tematikker kan tages op til drøftelse, at lærerne ikke lader

undervisningsmaterialet være påvirket af religiøs eller kulturel modstand, at der er gen-

sidig respekt og at alle aktuelle politiske begivenheder inddrages.

20/32

L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren

•

Lærerne og eleverne er også enige om, at lærerne kun i mindre grad end de øvrige ele-

menter

”inddrager

eleverne i valg af emner og tematikker”.

EUD-lærere og -elever vurderer, at disse ting er lidt mindre afspejlet i undervisningen

end gymnasielærere og -elever.

I det næste spørgsmål er lærerne og eleverne blevet spurgt om, i hvilken grad undervisnin-

gen har fokus på elevernes evne til at deltage i demokratiske processer i undervisningen

(tabelrapportens figur 4-7):

•

Både EUD- og gymnasielærerne vurderer, at de

”i høj grad”

eller

”i meget høj grad”

un-

derviser i grundlæggende demokratiske principper og funktioner, argumentation og de-

bat, hvad man kan gøre, hvis man er uenig i beslutninger samt tilrettelægger forløb,

hvor elever skal samarbejde.

EUD-eleverne vurderer, at skolen i mindre grad end EUD-lærerne har fokus på de før-

nævnte tiltag.

Gymnasieeleverne er nogenlunde enige med gymnasielærerne i, at der er fokus på de-

mokratiske processer i undervisningen.

•

Lederne, lærerne og eleverne oplever/vurderer alle, at den konkrete daglige undervisning i

relativt høj grad afspejler et demokratisk dannende læringsmiljø.

Ledelsens rolle i at skabe demokratisk dannende læringsmiljøer

De næste spørgsmål handler om, hvordan lederne/ledelsesteams understøtter et demokra-

tisk dannende læringsmiljø gennem deres praksis og erfaringer hermed. I de fleste spørgs-

mål er lærerne også blevet spurgt om, hvordan lederne bakker lærerne op. Lærernes svar

vil derfor blive inddraget i afsnittet også. Eleverne har ikke svaret på disse spørgsmål. Figu-

rerne i dette afsnit findes i tabelrapportens kapitel 5.

Dialog med eleverne om demokratisk dannende læringsmiljø

I det første spørgsmål undersøges det, hvor ofte lederne har været i dialog/diskussion med

elever om skolen som et demokratisk dannende læringsmiljø det første halvår af 2017. Figur

5-1 viser andelen af ledere, der nogle gange har været i dialog eller diskussion med elever

(blå søjle), samt andelen af ledere, der ikke har været i dialog eller diskussion med elever

det første halve år af 2017 (grå søjle).

5.1

21/32

L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren

Figur 5-1: Se tilbage på første halvår 2017. Hvor ofte har du som leder

…

Note: Lederne er blevet stillet følgende spørgsmål:

”Se tilbage på første halvår 2017. Hvor ofte har du som leder...”

Figuren viser en opdeling af de ledere, der har svaret, at de har været i dialog/diskussion, og de ledere, der har svaret,

at de ”aldrig” har været i dialog eller diskussion i det første halve år af 2017. Rækkefølgen på temaerne var randomi-

seret.

Figuren viser følgende tendenser:

•

Størstedelen af lederne, ca. 95 pct., har oplevet at være i dialog med elever med hen-

blik på understøttelse af demokratiske processer på skolen.

Den mindste andel findes i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt lederne har været i dia-

log med elever, der udøver religiøs mobning eller kontrol. Her svarer ca. 22 pct. af le-

derne, at de nogle gange har været det.

EUD- og gymnasielederne adskiller sig ikke markant fra hinanden.

•

Af de ledere, som har oplevet at være i dialog med elever i de første tre emner, er det for

70-90 pct. af disse ledere

”sjældnere end en gang hver anden måned”,

at de har været i di-

alog med elever om dette.

Figuren ovenfor viser, at ca. 95 pct. af lederne har været i dialog med elever med henblik på

at understøtte demokratiske processer. Af disse ledere er det 9 pct. af gymnasielederne og

27 pct. af EUD-lederne, hvor det er

”sjældnere end en gang hver anden måned”.

Det er

altså hyppigere gymnasieledere, der er i denne form for dialog med eleverne end EUD-le-

dere (se tabelrapportens figur 5-1-b).

5.2

Den nødvendige faglige viden som leder

De ledere, der i forrige spørgsmål har svaret, at de nogle gange er i dialog med elever (den

blå søjle), er opfølgende blevet spurgt om, hvorvidt de vurderer at havde den nødvendige

faglige viden til at indgå i disse dialoger. Figur 5-2 viser ledernes gennemsnit for, i hvilken

grad de vurderer, at de har den nødvendige faglige viden til at indgå i disse dialoger. De har

vurderet det på en skala fra

”i meget lav grad”

(1) til

”i meget høj grad”

(5).

22/32

L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren

Figur 5-2: I hvilken grad har du/ledelsesteamet ud fra din egen vurdering den

nødvendige faglige viden til at

…

Note: Figuren viser gennemsnittet af deres svar på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er

”i meget lav grad”

og 5 er

”i

meget

høj grad”.

N varierer for hvert spørgsmål, da det kun er de ledere,

der har svaret oftere end ”aldrig”,

der er blevet stil-

let spørgsmålet. Spørgsmålene er randomiserede.

Figuren viser følgende tendenser:

•

Som i det foregående afsnit er de tre første dele ens. Her vurderer lederne, at de i mel-

lem til høj grad har den nødvendige faglige viden.

Ca. 95 pct. af lederne vurderede i foregående spørgsmål at have været i dialog med ele-

ver med henblik på demokratiske processer. I figuren her vurderer lederne også, at de

”i

høj grad”

eller

”i meget høj grad”

har den nødvendige faglige viden til at indgå i denne

dialog.

Lærerne er blevet stillet samme spørgsmål; i hvor høj grad de vurderer at have den nødven-

dige faglige viden til at indgå i de fire forskellige dialoger med eleverne. Lærerne er på alle

spørgsmål overvejende enige med lederne i, at de i relativt høj grad har den nødvendige

faglige viden (se tabelrapportens figur 5-2).

5.3

Opbakning til lærerne i arbejdet med demokratisk dannelse

I dette afsnit spørges lederne om, hvad de gør for at bakke lærerne op i arbejdet med at

understøtte demokratisk dannende læringsmiljøer. Figur 5-3 viser andelen af lederne, der

vurderer, at de bakker lærerne op. Lederne har kunnet sætte flere kryds.

23/32

L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren

Figur 5-3: Hvad gør du som leder for at bakke lærerne op i arbejdet med at under-

støtte demokratisk dannende læringsmiljøer?

Note: Det var muligt at sætte flere kryds. Derfor summer figuren ikke til 100 pct. Figuren viser andelen af lederne, der

har sat kryds ud for de enkelte elementer.

Figuren viser følgende tendenser i ledernes opbakning til lærerne:

•

I tre ud af fire udsagn vurderer en større andel af EUD-lederne end gymnasielederne, at

de bakker deres lærere op.

Hos gymnasielederne er det omkring 30 pct. af lederne, der vurderer, at de bakker de-

res lærere op igennem hvert af disse tiltag.

Lærerne er ligeledes spurgt om, hvordan deres ledere bakker dem op (se tabelrapportens

figur 5-3). Her afviger lærerne ganske markant fra lederne:

•

I modsætning til lederne er det gymnasielærerne, der i højere grad vurderer, at deres

ledere bakker dem op i på punkter.

Gymnasielærerne vurderer i højere grad end deres ledere, at de bliver bakket op om

valg af undervisningsmaterialer, og at lederne tager over, hvis der opstår diskussioner

med elever af religiøs karakter.

EUD-lærerne oplever modsat, at de i mindre grad bliver bakket op af deres ledere, end

EUD-lederne vurderer.

•

Overordnet er der en relativt stor forskel mellem lærerne og lederne i forhold til, hvor stor

opbakning lærerne oplever, at de får, og lederne oplever, at de giver. Lederne og lærerne

24/32

L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren

oplever, at de i relativt lavt omfang får og giver opbakning. Generelt er det under halvdelen

af de adspurgte i hvert udsagn.

5.4

Personlig parathed og handlekraft til at håndtere konfliktfyldte situationer

Lederne og lærerne er spurgt om, i hvilken grad de vurderer at have den nødvendige per-

sonlige parathed og handlekraft til at håndtere konfliktfyldte situationer med elever, som i

tale og/eller handling giver udtryk for udemokratiske værdier. Figur 5-4 viser ledernes gen-

nemsnitlige svar på en skala fra

”i

meget lav

grad”

(1)

til ”i

meget høj grad”

(5).

Figur 5-4: I hvilken grad føler du, at du har den nødvendige personlige parathed

og handlekraft til at håndtere konfliktfyldte situationer med elevgrupper, som i

tale og/eller handling giver udtryk for udemokratiske værdier?

Note: Figuren viser gennemsnittet af deres svar på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er

”i meget lav grad”

og 5 er

”i

meget

høj grad”.

Alle, der har svaret

”jeg

har ikke været i sådanne situationer”,

er udeladt af gennemsnittet.

EUD- og gymnasielederne er enige om,

at de ”i høj grad” (4,2) har den

personlige parathed

og handlekraft, der skal bruges for at håndtere disse situationer.

Lærerne vurderer i lidt mindre grad end lederne, at de har den personlige parathed og

handlekraft. EUD- og gymnasielærerne enige i dette udsagn, hvilket kommer til udtryk ved

en gennemsnitsscore på 3,8 (se tabelrapportens figur 5-4).

5.5

Klædt på til at værne om et demokratisk dannende læringsmiljø

Sidste spørgsmål til lederne om deres rolle handler om, i hvilken grad lederne føler sig klædt

på til at værne om og understøtte et demokratisk dannende læringsmiljø. Figur 5-5 viser le-

dernes gennemsnitlige svar på en skala fra

”i meget lav grad”

(1)

til

”i meget høj grad”

(5).

Figur 5-5: I hvilken grad føler du dig generelt klædt på til at værne om og under-

støtte et demokratisk dannende læringsmiljø?

Note: Figuren viser gennemsnittet af deres svar på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er

”I meget lav grad”

og 5 er

”i

meget

høj grad”.

25/32

L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren

Ligesom forrige spørgsmål vurderer lederne, at de

”i høj grad”

føler sig klædt på til at værne

om et demokratisk dannende læringsmiljø. EUD-lederne følers sig dog i lidt lavere grad end

gymnasielederne klædt på til denne håndtering.

Lærerne er ikke blevet stillet samme spørgsmål, men i stedet blevet spurgt om den om-

vendte problemstilling:

”I hvilken grad bliver du nogle

gange usikker i forhold til egne vær-

dier og ståsted, når du fx bliver udfordret af en gruppe elevers kulturelle eller religiøse vær-

dier, holdninger og praksis?”

Ligesom lederne er det EUD-lærerne, der føler sig mest usikre,

og gymnasielærerne, der føler sig mest sikre (se tabelrapportens figur 5-5).

Institutionalisering af elevernes indflydelse

Dette afsnit i undersøgelsen omhandler elevernes indflydelse på institutionen. Disse spørgs-

mål er kun besvaret af lederne og eleverne. Figurerne i dette afsnit tager afsæt i tabelrap-

portens kapitel 6.

Det formelle elevdemokrati

Lederne og eleverne er blevet spurgt om, i hvor høj grad de vurderer, at skolens elev-/kur-

sistråd fungerer. Figur 6-1 viser gennemsnittet af ledernes vurdering opgjort på en skala fra

”rigtig dårligt”

til 10

”rigtig godt”.

Figur 6-1: Hvor godt fungerer skolens elevråd/kursistråd?

6.1

Note: Figuren viser gennemsnittet af ledernes svar på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er

”rigtig dårlig”

og 10 er

”rigtig

godt”.

Alle der har svaret

”ved ikke”

er udeladt af gennemsnittet.

Både EUD- og gymnasielederne vurderer, at elevrådene fungerer tættere på

”rigtig godt”

end på

”rigtig dårligt”,

dvs. over

et gennemsnit på 5. Gymnasielederne vurderer, at deres

elevråd fungerer bedre end EUD-lederne.

Hos elevernes ses samme tendens. Gymnasieeleverne vurderer, at deres elevråd fungerer

bedre end det ses hos EUD-eleverne. Eleverne oplever generelt også, at elevrådet fungerer

lidt bedre, end lederne oplever (se tabelrapportens figur 6-1).

6.2

Det uformelle elevdemokrati

De næste spørgsmål vedrører det uformelle elevdemokrati. Figur 6-2 viser gennemsnittet af

ledernes vurdering opgjort på en skala fra 1

”rigtig dårligt”

til 10

”rigtig godt”.

26/32

L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren

Figur 6-2 Hvor godt fungerer det uformelle elevdemokrati på skolen?

gym (n=166)

7,0

eud (n=41)

6,6

Note: Figuren viser gennemsnittet af ledernes svar på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er

”rigtig dårlig”

og 10 er

”rigtig

godt”.

Alle der har svaret

”ved ikke”

er udeladt af gennemsnittet.

Ligesom ved det formelle demokrati vurderer gymnasielederne, at det uformelle elevdemo-

krati fungerer lidt bedre, end EUD-lederne gør. Dog vurderer EUD-lederne, at det uformelle

elevdemokrati fungerer lidt bedre end det formelle elevråd på EUD.

Eleverne er ikke blevet spurgt om det uformelle elevdemokrati.

6.3

Understøttelse af elev-/kursistinddragelse

Sidste spørgsmål i dette afsnit handler om understøttelsen af elev-/kursistinddragelsen. Le-

derne er blevet spurgt om, hvad de gør på deres skole for at understøtte elevernes inddra-

gelse i demokratiske processer. Figur 6-3 viser andelen af lederne, der vurderer, at de gør

følgende. Lederne har kunnet sætte flere kryds.

27/32

L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren

Figur 6-3: Hvad gør I på skolen for at understøtte elevernes inddragelse i demo-

kratiske processer?

Note: Det var muligt at sætte flere kryds. Derfor summer figuren ikke til 100 pct. Figuren viser andelen af lederne, der

har sat kryds ud for de enkelte elementer.

Figuren viser følgende tendenser:

•

I alle elementer er der en større andel af gymnasielederne end EUD-ledere, der vurderer

at understøtte elevernes deltagelse.

Elementet med størst forskel på EUD-ledere og gymnasieledere handler om

”afholdelse

af camp

for elevråd”.

Det vurderer 63 pct. af gymnasielederne, at de gør, hvorimod 17

pct. af EUD-lederne vurderer dette.

Det element, som der overordnet set er færrest ledere, der vurderer at have gjort, er, at

lade

”eleverne være repræsenteret i de pædagogiske udvalg”.

Det er hhv. 44 og 34 pct.

af gymnasie- og EUD-lederne.

•

28/32

L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren

Eleverne er spurgt om nogenlunde samme spørgsmål (se tabelrapportens figur 6-3)

. Deres

svar opsummeres i relation til ledernes herunder:

•

Generelt oplever eleverne, at der gøres mindre for elevernes deltagelse i skolens udvalg

end lederne oplever.

Eleverne er enige med lederne i omfanget af de faktiske udsagn om, hvorvidt elevrådet

har et budget, og om der afholdes møder mellem elevråd og bestyrelse.

6.4

Elevernes interesse for elevråd

Eleverne er yderligere blevet spurgt om, hvorvidt der er bestemte typer eller gruppe(r) af

elever, der aldrig engagerer sig i/interesserer sig for elev-/kursistrådsarbejde (tabelrappor-

tens figur 6-4). Til det svarer omkring 70 pct. af eleverne

”ja”.

I det åbne svarfelt er der 94

af de 70 pct. elever, der har svaret. De nævner følgende grupper i deres åbne svar:

•

Den største gruppe, eleverne nævner, er elever, der generelt ikke interesserer sig for

skolen, er ligeglade eller dovne.

En mindre gruppe af eleverne nævner, at elever, der er 'for seje', enten i form af fester

eller idræt, ikke interesserer sig for elevrådsarbejdet.

En stor gruppe af eleverne kan ikke definere gruppen, der ikke engagerer sig, men de

pointerer, at den fylder meget på skolen.

En tiendedel af eleverne nævner elever med anden etnisk baggrund.

De åbne svar blev efterfulgt af et spørgsmål om, hvilke årsager eleven mener, grupperne

har til den manglende interesse (tabelrapportens figur 6-5). Her vurderer omkring halvdelen

(42 pct. af EUD-eleverne og 53 pct. af gymnasieeleverne) af de adspurgte elever, at disse

grupper har en

”generel mangel på interesse for demokrati og medindflydelse”.

Næsten lige

så mange, omkring 40 pct., vurderer, at det skyldes,

”at gruppen ikke tillægger det værdi,

at man engagerer sig i skolens demokratiske liv”.

Eleverne vurderer også, at det kun i få til-

fælde skyldes, at grupperne ønsker at modarbejde de formelle beslutningsorganer, eller at

grupper oplever mangel på reel indflydelse.

Accept af snyd

Sidste afsnit i undersøgelsen vedrører holdninger

–

blandt elever eller generelt på skolen -

der er udtryk for accept af snyd i hverdagen og/eller ved prøver. Figurerne i dette afsnit ta-

ger afsæt i tabelrapportens kapitel 7.

Figur 7-1 viser gennemsnittet for ledernes svar på en skala fra

”i meget lav grad”

(1) til

”i

meget høj grad”

(5).

Spørgsmålet til eleverne lyder: ”Hvad

gør skolen (ledelse og/eller lærere) for at understøtte elev/-kursistrådsarbejdet og ele-

vernes deltagelse i skolens udvalg?”

Der kan sættes flere kryds.

29/32

L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren

Figur 7-1: I hvilken grad oplever du holdninger blandt elever eller generelt på sko-

len, der er udtryk for en accept af snyd i hverdagen og/eller ved prøver?

Note: Figuren viser gennemsnittet af deres svar på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er

”i meget lav grad”

og 5 er

”i

meget

høj grad”.

Alle der har svaret

”ved ikke”

er udeladt af gennemsnittet.

Lederne oplever i gennemsnit en

”lav grad”

af holdninger blandt elever, der er udtryk for en

accept af snyd. EUD- og gymnasielederne er nogenlunde enige i, at det er i lav grad, at

dette forekommer.

Ligesom for lederne vurderer både EUD-elever og EUD-lærere, at der er en lavere grad af

disse holdninger end hos gymnasieeleverne og -lærerne (se tabelrapportens figur 7-1).

Generelt vurderer lederne den laveste grad af holdninger, der giver udtryk for accept af

snyd. Eleverne vurderer, at der er en lidt højere grad af disse holdninger. Og lærerne vurde-

rer den største grad af holdninger, der er udtryk for accept af snyd i hverdagen og til prø-

ver.

Generelt vurderer alle grupper i den lave ende af skalaen, dvs. under 3 i gennemsnit.

Gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelsen

I dette afsnit beskrives først de definitioner, der ligger til grund for spørgeskemaundersøgel-

sen, derefter hvordan undersøgelsen er gennemført, herunder rekrutteringsstrategien.

Undersøgelsens forståelse af

”demokratisk

dannende læringsmiljøer”

I undersøgelsen spørges der til

”demokratisk

dannende læringsmiljøer”. Her henvises til læ-

ringsmiljøer, der styrker elevernes demokratiske dannelse. I undersøgelsens sammenhæng

står fire elementer centralt i den demokratiske dannelse:

•

Respekten for det enkelte individs rettigheder (herunder at man tolererer værdier,

holdninger og praksis, man ikke selv bryder sig om, men som er legitime, fordi de

ikke griber ind i andres frihed).

Viden om demokratiske institutioner og beslutningsprocesser (herunder viden om,

hvordan beslutninger træffes i det lokale og nationale demokrati, samt hvordan man

selv kan gøre sin indflydelse gældende).

Holdning til de demokratiske processer og præmisserne bag (herunder accept af den

demokratiske beslutningsproces og accept af, at problemer og uoverensstemmelser

håndteres gennem debat og uden at ty til vold eller trusler om vold).

Deltagelse i det formelle såvel som det uformelle demokrati (herunder deltagelse i

demokratiske organer som elevråd/kursistråd, valghandlingen samt den åbne og frie

diskussion).

•

30/32

L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren

Udvikling af spørgeskemaer

Spørgeskemaerne er udviklet med udgangspunkt begrebsnotatet, der er skrevet med ud-

gangspunkt i dialogforummets diskussioner af emnet demokratisk dannelse og dets underte-

maer samt på baggrund af for-interview med flere af dialoggruppens medlemmer. Spørge-

skemaerne blev pilottestet blandt en række af dialogforummets medlemmer og derefter

sendt til kommentering i Undervisningsministeriet. Efter dette blev de nye versioner af spør-

geskemaerne pilottestet på skemaernes målgrupper. Der var i gennemførelsen af pilotte-

stene fokus på, om spørgsmålene var forståelige, og om forståelsen svarede til hensigten

med spørgsmålet. Pilotprocessen har været grundig, og der er således gjort meget for at

sikre en høj målingsvaliditet.

Tabel 8-1: Oversigt over informanter fra pilotinterview

Informant

Medlem af dialogforum

Leder på hhv. EUD- og SOSU-uddannelse

Lærer på hhv. gymnasial og EUD-uddannelse

Elev på hhv. STX-, HHX- og EUD-uddannelse

Antal

Efter pilottesten på skemaernes målgrupper blev der på Undervisningsministeriets foranled-

ning foretaget en række tilpasninger, inden distribuering af spørgeskemaerne til ledere, læ-

rere og elever.

Gennemførelse af og rekruttering til spørgeskemaundersøgelse

Stikprøven af ledere, lærere og elever fra de danske ungdomsuddannelsesinstitutioner er

etableret ved, at et registreringsskema er sendt ud til samtlige uddannelsesinstitutioner i

Danmark. I udgangspunktet blev registreringsskemaet sendt til en relevant leder på hver in-

stitution. På EUD-området viste det sig dog vanskeligt manuelt at identificere kontaktoplys-

ninger på en relevant leder, hvorfor registreringsskemaet i disse tilfælde tilsendtes instituti-

onens hovedmail

. EUD-lederne blev bedt om at registrere, hvilke hovedområder institutio-

nen udbyder uddannelser indenfor, hvilke hovedområder lederen er leder for samt kontakt-

oplysninger på sig selv. Derudover blev lederen bedt om at registrere kontaktoplysninger på

enten en grundfagslærer, en EUD-faglærer eller en lærer, der både er grundfagslærer og

EUD-faglærer. Om der var tale om den ene eller anden type lærer blev afgjort tilfældigt i sy-

stemet for at sikre en bred, tilfældig lærerinddragelse. EUD-lederne blev dernæst bedt regi-

strere kontaktoplysninger på en elev. På SOSU-området blev registreringsskemaet sendt di-

rekte til en relevant leder, som derfor kun skulle registrere kontaktoplysninger på en lærer

og en elev. Ligesom på EUD-området var det tilfældigt, om lederen skulle registrere en

grundfagslærer, en SOSU-faglærer eller en lærer, der dækker begge fag.

På gymnasieområdet blev lederen bedt om at registrere, hvilke ungdomsuddannelser insti-

tutionen udbyder, hvorefter lederen blev bedt om at registrere kontaktoplysninger på en læ-

rer og elev fra hver af de udbudte uddannelser.

I alle tilfælde blev lederne bedt om at registrere kontaktoplysninger på elevrådsforman-

den/kursistrådsformanden. Hvis ikke dette var muligt, blev lederen bedt om at registrere

Mailen startede med følgende tekst: ”ATT:

EN TILFÆLDIG UDDANNELSESLEDER INDEN FOR ET AF DE FIRE HOVEDOMRÅDER (1. OM-

SORG, SUNDHED OG PÆDAGOGIK

–

2. KONTOR, HANDEL OG FORRETNINGSSERVICE

–

3. FØDEVARER, JORDBRUG OG OPLEVELSER

–

TEKNOLOGI, BYGGERI OG TRANSPORT)”. Dette for at sikre, at skemaet endte hos en relevant leder samt for at sikre en vis variation

hovedområder.

31/32

L 157 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om oversende samtlige rapporter, analyser, tilsynsberetninger og lign., til børne- og undervisningsministeren

oplysninger på et andet medlem af elevrådet/kursustrådet eller alternativt en tilfældig elev,

som har gået på skolen i mindst et halvt år.

Efter registreringen af kontaktoplysninger blev spørgeskemaerne distribueret. Kun registre-

rede lærere og elever fik således tilsendt et spørgeskema. Det samme gjaldt for ledere på

EUD-området. Da Rambøll allerede havde kontaktoplysninger på relevante ledere fra alle

gymnasie- og SOSU-institutioner, fik disse ledere tilsendt lederspørgeskemaet, på trods af

at de ikke havde udfyldt registreringsskemaet.

Denne rekrutteringsstrategi betød, at der i udgangspunktet deltog en leder, en lærer og en

elev fra hver uddannelsesinstitution. De uddannelsesinstitutioner, der udbød flere ungdoms-

uddannelser, har haft mulighed for at deltage med en leder, lærer og elev fra hver uddan-

nelse (fx fra hhv. hhx og eud). På de uddannelsesinstitutioner, der udbød erhvervsuddannel-

ser, er der udvalgt en leder, en lærer og en elev, der repræsenterede uddannelsesstedets

grundforløb.

32/32