Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 153
Offentligt
Ændringsforslag
Af
klima-, energi- og forsyningsministeren,
tiltrådt af …:
Til § 1
1)
I den under
nr. 11
foreslåede affattelse af
§ 50 f, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »private aktører«:
»eller kommunale institutioner«.
[Kommunalbestyrelsens mulighed for at overdrage genbrugsgenstande]
Til nr. 1
Det foreslås med ændringsforslaget, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om kommunalbestyrelsens muligheder for at overdrage genstande, der er afleveret i
genbrugsområder på genbrugspladser, til kommunale institutioner.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive benyttet til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen
kan vælge at overdrage genbrugsgenstande, der er afleveret i genbrugsområder på genbrugspladser,
til visse kommunale institutioner inden eller samtidig med, at genstandene forsøges afsat til private
aktører, hvis genstandene bruges til lærings- og udviklingsformål.
Det forventes, at der alene vil blive fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen vil kunne give skoler,
børnehaver og lignende kommunale institutioner adgang til genbrugsgenstandene samtidig med
eller inden private aktører får mulighed for at overtage genstandene. Dertil vil der blive fastsat
regler om, at hvis kommunalbestyrelsen vælger at give kommunale skoler, børnehaver og lignende
adgang til genstandene inden private aktører, skal kommunen give private skoler, børnehaver og
lignende private institutioner samme adgang til genstandene. Dermed sikres det, at kommunale og
private skoler, børnehaver og lignende får samme adgang til genbrugsgenstandene.
Der vil ikke blive fastsat regler om, at eksempelvis kommunale genbrugsbutikker vil kunne få
adgang til genbrugsgenstandene samtidig med eller inden private aktører får mulighed for at
overtage genstandene.