Klima-, Energi – og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
13. maj 2022
J nr.
2022 - 333
Klima-, Energi – og Forsyningsudvalget har i brev af den 5. maj stillet mig følgende
spørgsmål 19 til L153, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Katarina Ammitzbøll (KF) og Carsten Kissmeyer (V).
Spørgsmål 19
Hvad er ministerens forventning til størrelsen af Forsyningstilsynets gebyrer for
kommuner og private?
Svar
Med lovforslaget får Forsyningstilsynet hjemmel til at føre tilsyn med affaldssekto-
ren. De nye opgaver medfører nye omkostninger på 8,0 mio. kr. i 2022 og 8,2 mio.
kr. i 2023. Tilsynet gebyrfinansieres. Eftersom de fleste af Forsyningstilsynet opga-
ver relaterer sig til kommunernes håndtering med husholdningsaffaldet forventes
det, at størstedelen af Forsyningstilsynets opgaver gebyrfinansieres over hushold-
ningernes affaldsgebyr, og en mindre del finansieres gennem de priser kommuner
opkræver for kommunal indsamling og behandling af erhvervsaffald.
Dette medfører, at det kommunale affaldsgebyr til husholdningerne gennemsnitligt
forventes at stige med 3 kr. i 2022 og 2023 sfa. Forsyningstilsynets tilsynsopgaver.
Det har ikke været muligt at estimere, hvor meget hver virksomhed vil betale for
Forsyningstilsynets tilsynsopgaver med kommunale ordninger for erhvervsaffald,
da dette afhænger af den enkelte kommunes tilbud af kommunale ordninger samt
hvor mange virksomheder, som forventes at anvende den kommunale ordning.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1