Transportudvalget 2021-22
L 148
Offentligt
2568622_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
4. maj 2022
2022-2737
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 20. april 2022 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L148 – Forslag til lov om udvikling af stats-
vejnettet, ophævelse af lov om en ny fjordforbindelse ved Frede-
rikssund og ændring af ligningsloven, som jeg hermed skal be-
svare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Valentina Ber-
thelsen (SF).
Spørgsmål nr. 1:
Ifølge Transportministeriet betyder nogle højesteretsdomme om
ledningsarbejder, at anlægsprojekter fremover fordyres med
300.000 til 400.000 kr. pr. kilometer ny motorvej. Vil ministeren
oplyse, om det er korrekt, at disse domme vil få økonomiske konse-
kvenser for anlægget af lovforslagets projekter, og hvordan der er
taget højde herfor?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der har oplyst føl-
gende, som jeg kan henholde mig til:
”Det er korrekt, at Højesterets domme fra februar og marts 2022
vil få økonomiske konsekvenser for anlægsprojekterne i lovforsla-
get.
Vejdirektoratet har på baggrund af højesteretsdommene vurderet
meromkostningerne for de enkelte projekter på et overordnet
grundlag. På baggrund heraf er det på nuværende tidspunkt Vejdi-
rektoratets forventning, at meromkostningen vil kunne afholdes
inden for den økonomiske ramme, der er afsat til de enkelte pro-
jekter.
Når Vejdirektoratet kommer længere med projekterne og disse bli-
ver detailprojekteret vil der fremkomme mere detaljeret viden om
de konkrete merudgifter. Dette kan evt. medføre et behov for at
trække på reserver i projekterne.”
L 148 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om det er korrekt, at nogle højesteretsdomme om ledningsarbejder vil få økonomiske konsekvenser for anlægget af lovforslagets projekter, og hvordan der er taget højde herfor, til transportministeren
2568622_0002.png
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen