Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22
L 147 , L 147 A , L 147 B , L 147 C
Offentligt
Dokumentnummer: 21PEBL-54063
18. januar 2021
Kort notat om baggrunden for Patienterstatningens ønske om en ændring af for-
rentningstidspunkterne for patienterstatninger
Konklusion
Patienterstatningen foreslår, at lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundheds-
væsenet (KEL) § 24 ændres, således at forretning af erstatnings- og godtgørelsesbeløb
forrentes fem uger efter meddelelsen om erstatning, og at erstatnings- og godtgørelses-
beløbene opreguleres til afgørelsestidspunktet. En sådan bestemmelse vil svare til for-
rentningstidspunkt og opreguleringstidspunkt i arbejdsskadesager.
Indledning
Dette notat beskriver i hovedtræk de problemer, som Højesterets dom af 4. december
2020 i den såkaldte rentedom giver anledning til, og indeholder et forslag til ændrede
forrentningsbestemmelser. Hvis det må anses for muligt at få en lovændring igennem, vil
Patienterstatningen bidrage med et udførligt forslag til motiver og formulere forslag til
lovtekst. Patienterstatningen foreslår, at forslaget kobles sammen med forslaget om op-
hævelse af beløbsgrænserne i KEL kapitel 4 om lægemiddelskader.
Det nuværende lovgrundlag og hidtidige forrentningspraksis (inden Højesterets dom)
Erstatning og godtgørelse, der tilkendes efter KEL, fastsættes efter reglerne i erstatnings-
ansvarsloven (EAL). Det står i KEL § 24. Dog udmåles godtgørelse for tab af et barn (døde
børn) efter KEL § 24 a (særregel). KEL har desuden særlige forældelsesregler. Af særlig
betydning er desuden § 33, hvorefter det påhviler Patienterstatningen at oplyse sagen.
Forrentning af erstatningsbeløb fremgår af EAL § 16:
EAL § 16
Godtgørelse og erstatning kan kræves betalt 1 måned efter, at skadevolderen har været i stand til at indhente
de oplysninger, der er fornødne til bedømmelse af erstatningens størrelse.
Er det, forinden endelig opgørelse
kan finde sted, givet, at skadevolderen i alt fald skal betale en del af det krævede beløb, kan denne del
forlanges udbetalt efter reglerne i 1. pkt. Et sådant udbetalt beløb samt beløb, der er udbetalt som midlertidig
erhvervsevnetabserstatning, kan ikke senere kræves tilbagebetalt eller modregnet i andre erstatningsposter.
Stk. 2.
Beløbet forrentes fra det tidspunkt, hvor det kan kræves betalt efter stk. 1, med en årlig rente svarende
til renten i henhold til rentelovens § 5.
Stk. 3. Krav på godtgørelse og erstatning forældes efter forældelsesloven, medmindre andet følger af særlige
bestemmelser om forældelse i anden lov. Forældelseslovens § 2, stk. 2, finder dog ikke anvendelse på beta-
lingsfristen efter stk. 1.
Renten udgør en årlig rente, der svarer til den officielle udlånsrente med et tillæg på 8 %,
pt. 8,05 %.