Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
11. maj 2022
Besvarelse af spørgsmål 10 ad L 146 stillet af udvalget den 6. april
2022
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere præsentationen fra Google i forbindelse med
deres foretræde for udvalget den 7. april 2022, jf. L 146 - bilag 9?
Svar:
Google Danmark har i sin præsentation fremført, at kombinationen af
stramme deadlines og højere bødestraffe vil presse platforme til at fjerne
indhold, der vil skade ytringsfriheden.
Jeg kan i den forbindelse henvise til besvarelse af spørgsmål 4 til L 146
stillet af udvalget den 23. marts 2022. Det fremgår bl.a. af besvarelsen at
en evaluering af et lignende regelsæt i Tyskland ikke fandt belæg for de
effekter, som Google Danmark har fremført. Med lovforslaget foreslås
det at sanktionere overtrædelse af visse af lovens bestemmelser med bø-
de. Dette gælder dog ikke forhold til selve udfaldet af tjenesteudbydernes
beslutninger. På den baggrund kan platformene efter Erhvervsministeri-
ets vurdering
ikke siges at være ”presset til at fjerne indhold”.
Google Danmark har endvidere fremført, at lovforslaget vil skabe unødig
dobbeltlovgivning og strider mod det indre marked.
Jeg kan hertil oplyse, at lovforslagets ordning i vidt omfang svarer til det
forventede indhold i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et in-
dre marked for digitale tjenester (retsakt
om digitale tjenester) (”DSA”),
og at de danske myndigheder i forbindelse med ikrafttræden af DSA’en
vil foretage relevante justeringer af den foreslåede lov om regulering af
sociale medier.
Hvad angår forholdet til EU-retten kan jeg henvise til lovforslagets gene-
relle bemærkninger, afsnit 8, samt besvarelse af spørgsmål 9, til L 146
stillet af udvalget den 6. april 2022 (omtrykt 7. april 2022).
Google Danmark har endeligt fremført, at lovforslaget ikke vil gøre en
forskel, da det ulovlige indhold sendes via private beskeder, som falder
uden for lovens anvendelsesområde.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk