Erhvervsudvalget 2021-22
L 146
Offentligt
2564130_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
26. april 2022
Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 146 stillet af udvalget den 23. marts
2022 efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for mulighederne for at differentiere, hvilke former
for ulovligt eller muligt ulovligt indhold, der skal tages ned inden for de 24
timer, så lovforslaget målrettes eksempelvis indhold, der vedrører børn, di-
gitale seksuelle krænkelser mv., men ikke politiske ytringer, som for nogen
kan opfattes som stødende, og som vil være omfattet af DSA’ens regelsæt?
Svar:
Det er vigtigt at fremhæve, at platforme i forvejen er forpligtet til at fore-
tage en vurdering af anmeldt indholds lovlighed, når de bliver gjort op-
mærksom på indholdet. Med lovforslaget her forpligtes de sociale medier
udelukkende til at foretage vurderingen inden for konkrete tidsfrister, så
ulovligt indhold ikke får lov til at florere på de sociale medier i længere tid.
Der lægges derfor heller ikke i lovforslaget om regulering af sociale medier
op til, at differentiere mellem forskellige typer ulovligt indhold.
Udgangspunktet er, at indhold, som anmeldes til tjenesteudbydere, skal
vurderes inden for 24 timer, hvis indholdet ikke kræver nærmere undersø-
gelse. Lovforslaget lægger imidlertid op til, at tjenesteudbydere vil have
længere tid til at vurdere indhold, hvis der er behov for nærmere undersø-
gelse, f.eks. hvis der er tale om mere komplekse juridiske problemstillin-
ger. Det vil således være tjenesteudbyderne, der i en konkret sag vil skulle
vurdere, om indhold er åbenlyst ulovligt eller om der er behov for yderli-
gere undersøgelse.
Den lignende tyske regulering af sociale medier benævnt NetzDG definerer
ulovligt indhold under henvisning til en række specifikke bestemmelser i
den tyske straffelov. Det drejer sig f.eks. hadtale og deling af intimmateri-
ale. I forhold til definitionen af ulovligt indhold i lovforslaget tages der
hensyn til, at gældende ret løbende justeres og ændres. Såfremt det i lov-
forslaget afgrænses, hvad der efter gældende ret udgør ulovligt indhold, vil
lovforslaget løbende skulle ændres i forhold til den til enhver tid gældende
lovgivning. Det er Erhvervsministeriets vurdering, at den foreslåede for-
mulering i lovforslaget sikrer, at loven bedst muligt fremtidssikres.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 146 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om mulighederne for at differentiere de former for ulovligt eller muligt ulovligt indhold, der skal tages ned inden for de 24 timer, så lovforslaget målrettes eksempelvis indhold, der vedrører børn, digitale seksuelle krænkelser m.v., men ikke politiske ytringer, som af nogen kan opfattes som stødende, og som vil være omfattet af DSA’ens regelsæt, til erhvervsministeren
2/2
Det bemærkes videre, at de anmeldelsesmekanismer, som foreslås i den
kommende EU-regulering på området, Digital Services Act (DSA), alene
vedrører ulovligt indhold. ”Ulovligt indhold” defineres i den foreslåede art.
2, stk. 1, litra g i DSA’en som ”enhver form for information, som i sig selv
eller i kraft af sin henvisning til en aktivitet, herunder salg af produkter eller
levering af tjenester, ikke er i overensstemmelse med EU-retten eller en
medlemsstats lovgivning, uanset lovgivningens art eller særlige genstand”.
Indhold, der ikke er ulovligt, men som alene kan være af stødende karakter,
er dermed ikke omfattet heraf.
Det er således forventningen, at DSA’en ligeledes vil stille krav til, at pri-
vate virksomheder skal vurdere, om indhold på en digital platform er ulov-
ligt. Det bemærkes endelig, at lovforslaget ikke påvirker den almindelige
adgang til domstolsprøvelse af, om et givent indhold er ulovligt. Denne
mulighed vil fortsat være til stede.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup